Browsing Category

Børn

DIY – Halloween poser

Børn, DIY Af 24. september 2016 Ingen kommentarer

Nu er det ved at være Halloween igen, så jeg hiver lige mit indlæg om sidste års Halloween poser frem igen.

Jeg er normalt ikke til alle disse nye “helligdage” der kommer fra især USA, såsom Valentine og Halloween. Men Halloween kan jeg simpelthen ikke komme udenom med 2 unger i huset. Så i stedet for at kæmpe imod, så er jeg gået med på legen.

Del:

Krea mor

Alt muligt andet, Børn, DIY Af 22. september 2016 Ingen kommentarer

Som hos så mange andre familier, er der herhjemme, gået Pokemon i den. Vi går ture i weekenderne som aldrig før, og nu er ham den store også begyndt at samle på Pokemon kort. 
I den forbindelse bliver der ofte søgt efter tegninger, som kan farvelægges, eller mønstre, der kan laves perler efter. I det hele taget laver vi mange perle plader herhjemme. Den store med midi perlerne og den lille med maxi perlerne. 
Jeg bruger ofte Pinterest til at søge efter mønstre og farvelægnings kopier. I det hele taget bruger jeg ofte Pinterrest, bliver ofte inspireret af flotte outfits billeder eller lignende. Jeg kan findes her: Pinterest
Nå, men jeg er nu gået all in på Pokemon. Jeg har taget et perle mønster og broderet det på én af Gabriels trøjer. 



Det er et kæmpe hit og Ruben vil også have én. 
/Annette

Del:

Børn, søvn… og jeg er bare så træt

Børn Af 27. marts 2016 Tags: Ingen kommentarer

Dem af jer med små børn kan nok nikke genkendende til at der går mange tanker, i løbet af en dag, på søvn.

Hvordan kan jeg sove mere?

Hvornår kan jeg sove? 

osv…

Og jeg tror da egentlig nok at jeg har nogle nemme børn for de ok nemme at putte, det er det der om morgenen. De står tidligt op, som i TIDLIGT.

Fidusen på 2 har egentlig gerne ville sove til omkring kl. 7 om morgenen, men nu her hvor det er blevet lysere vågner han ved 5-tiden og det er tidligt, alt for tidligt. Jeg husker ikke hvornår vi begyndte at “træne” med hans storebror, men vi har haft held med dette ur fra Kid’sleep.

Kid'sleep classic

 

Uret fungerer på den måde at kaninen sover i det tidsrum du har sat uret til og vågner når barnet må vågne. Det har virket virkelig godt hjemme hos os. Der findes mange versioner af dette ur, med andre figurer og farver.

Uret overdrages nu og Trolden
får en opdateret version, som vi også nemmere kan bruge til at lære ham tiden.

Kid'sleep version 2

Jeg har netop købt ur også fra Kid’sleep, så jeg ved ikke om det fungerer, men han blev i hvert fald glad og spændt på at han skal have et nyt ur.

Sov godt….

/Annette

 

 

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Sådan får jeg mere grønt i mine børn

Alt muligt andet, Børn Af 16. august 2015 Tags: , Ingen kommentarer

Som så mange andre småbørns mødre, vil jeg gerne have at mine børn får sundt og varieret mad med mange grøntsager. Men mine drenge er bare ikke meget for grøntsager andet end peberfrugter, majs og gulerødder. Dvs. at lave en dejlig skål grøn salat, det virker bare ikke her.

Jeg er sikker på at begge kan spise fx peberfrugter hver dag, men jeg synes det skal være mere varieret end det, og så var det, at jeg snakkede med en veninde. Ikke fordi hun har børn, men fordi hun generelt lever sundt. Så her er hvad jeg gør nu – ofte..

Når jeg fx skal lave lasagne så bruner jeg kødet, sætter det til side. Så tager jeg en pose frosne blandede grøntsager og varmer dem op sammen med hakkede tomater eller hvad jeg har tænkt mig at bruge den dag.

IMG_5654

Når grøntsagerne så er varme, men ikke udkogte, så blender jeg dem, og jeg blender dem meget.

IMG_5655IMG_5659

Dvs. børnene kan ikke se grøntsagerne og jeg har også et indtryk af at vitaminerne er der endnu, da de ikke er 100% udkogte. Og så kan jeg ellers varme kødet “tomatsauce” op samme med de krydderier jeg nu ønsker. Ligge lasagnen sammen normalt, og vupti ungerne (og heldigvis også os andre) spiser grøntsager uden de ved det.

Ofte er poser med blandede grøntsager på tilbud, så jeg sørger blot for at have et par poser i fryseren.

Jeg er ingen ernæringsekspert, så mine anbefalinger er ene og alene baseret på mine erfaringer.

 

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Solbeskyttelse til børn og voksne

Alt muligt andet, Børn Af 1. august 2015 Tags: Ingen kommentarer

OK, det er ikke lige dagene hvor jeg tænker allermest på solbeskyttelse, men det gjorde jeg da vi var på ferie i Italien, i 35 grader og en pool der ikke havde nogen form for skygge overhovedet.

20150713_204306

Sol creme og kasketter er en selvfølge i min familie, men især på badeferier tænker jeg også meget på at tøjet skal være med solfaktor, for at smøre creme på hele tiden fungerer bare ikke i længden med 2 små drenge.

Det er ikke kun mine børn jeg tænker på, jeg tænker også på mig selv, og det kan faktisk være lidt sværere end med børnene.

Til børnene har blandt andet H&M et ganske fornuftigt udvalg, men også Lego wear, Molo blot for at nævne nogle. Jeg var i en del sportsbutikker for at spøger efter en bluse til mig selv, men uden held.

Heldigvis fandt jeg så på nettet solbeskyttelse.dk, som så vidt jeg kan se importerer australsk svømmetøj med solbeskyttelse. Udvalget til børn er selvfølgelig størst, men jeg fandt mig en bluse jeg er godt tilfreds med, og manden fik også én.

20150714_104806
Mindstemanden fik også en ny sol kasket, da jeg nu var i gang med at svinge dankortet. (Den er der nu ikke noget specielt ved, den kunne sikkert købes alle andre steder)
20150714_113203

Udover at tøjet er af fin kvalitet, var servicen på hjemmesiden også fantastisk. Jeg kommet til at købe matchende solbluser til manden og mig, og der er vi altså ikke helt nået endnu, så min skulle byttes. Og det var i sidste øjeblik men det nåede butikken at hjælpe mig med.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

ps. Jeg har skrevet dette indlæg på eget initiativ, hjemmesiden ved ikke jeg har skrevet dette.

Del:

Ugen der gik #7 – Med småbørn i Toscana

Børn, Ugen der gik Af 23. juli 2015 Ingen kommentarer

Ja, der har været lidt stilhed på bloggen her den seneste tid, hvilke skyldtes at jeg siden april har haft vildt travlt på jobbet, og her de sidste par uger så har jeg holdt sommerferie.

Årets sommerferie gik til Toscana – nærmere bestemt Castello di Modanella, som ligger i Rapolano Terme ca. 25 km fra Siena. Ferien var sammen med mine forældre, samt min bror, svigerinde samt 2 unger på hhv. 13 og 11. Vi har aldrig tidligere holdt ferie med andre

Toscana

Det er en mere eller mindre nedlagt vingård, lidt produceres der fortsat, hvor tjenesteboligerne er ombygget til ferielejligheder af forskellige størrelser. Slottet har 3 områder med ferielejligheder, som alle har hver deres svømmepøl.

Jeg er vild med Italien, og i særdeleshed Toscana, men for dette område af Toscana er nu ikke det mest interessant jeg har besøgt. De nærliggende byer var meget præget af industri, blandt andet et marmor stenbrud tæt på hvor vi boede. Dette bevirkede også at de der hyggelige gamle byer ikke var det der var lige i nærheden, hvilke skabte lidt udfordringer for os.

Når Manden og jeg rejser med vores børn, så er det meget på deres præmisser, for når de har det godt, så har vi det godt. Dvs. det der med at holde dem oppe til sent om aftenen for at kunne gå ud og spise er bare ikke os. For så har vi 2 børn der fortsat står op kl. 6.30, men er så trætte da de kom sent i seng og så er de bare ikke sjove at være i nærheden af – vi har prøvet. Nå, men det betød at vi spiste hjemme hver aften, med undtagelse af mine forældres guldbryllup.

Til guldbrylluppet var de selvfølgelig med, og begge klarede sig så fint, trætte dagen efter, men det var vi vist alle. Vi kom uden om det med de sene aftner ved at vi gik ud om dagen. Vi var jo alligevel tidligt oppe, så vi havde været i poolen, men da solen alligevel blev for stærk, så kørte vi til en by, hvor vi spiste frokost med efterfølgende tur og ikke mindst is. Dvs. ungerne fik is, jeg fik kaffe.

20150714_151806

Nå vi så kom hjem, kunne vi lige nå at nyde poolen lidt mere, inden vi spiste aftensmad. Da vi havde fået varm mad til frokost, stod den de fleste aftner på diverse pølser og ost, det bedste var Italien selvfølgelig.

Ellers var vi kun på 2 udflugter, begge til outlets. Jeg husker ikke hvad det første hed, da jeg ikke synes det var særlig interessant. Det andet outlet derimod, troede jeg ikke eksisterede i virkeligheden – “The Mall” – Her var der blandt andet Gucci og Prada, som de 2 største, men Armani og Valentino og Marni var der også blot for at nævne nogle af de italienske, der var også Burberry, Dior med flere.

Outlet The Mall

Det var fantastisk og sikke butikker og sikke udvalg. Jeg synes virkelig at det virkede som tidligere kollektioner og ikke blot tøj/tasker produceret til outlets. (Jeg fik shoppet lidt, som jeg vise ved en anden lejlighed). Ok, at shoppe på outlets er måske ikke så børnevenligt, men moderen skal jo også holde ferie, og vi holdte det virkelig til et minimum. Den dag kørte vi tidligt hjemmefra, var i området med butikkerne til og med frokost og så kørte vi hjem i poolen. Derudover var vi så heldige at min brors unger kørte med os, og så var vores børn bare glade.

Vi spiste i øvrigt frokost på Gucci café. Der skal måske ikke så meget til at imponere mig, men blot det at servere salaten i en lækker plastisk skål i stedet for en tarvelig én, det gør bare hele oplevelsen så meget lækrere, og det var lækkert.

20150713_131717

Det er første gang vi har rejst med andre børnefamilier og jeg ved da det er fætter/kusiner, så er de mere large over for de små, men hvor havde alle 4 det bare fantastisk med hinanden. De legede så godt sammen. Så alt i alt en dejlig familie, med hensyn til alle. Nu står den på hverdagen igen.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Anbefaling – Sif Orellana

Alt muligt andet, Børn Af 13. april 2015 Tags: , , 2 kommentarer

Et par måneder efter jeg var blevet mor for første gang, havde jeg fødselsdag. Min bror med familie kom med en bog af forfatteren Sif Orellana. Bogen hed “Krudtugler og kanelsnegle – Opskrifter, tips og ideer til familier med børn”

IMG_5005

Jeg blev vist nok lidt stram i betrækket, for jeg var fortsat af den overbevisning at et barn ikke skulle påvirke mit liv. (Jeg er blevet klogere siden…)

I dag nu 4 år siden, har jeg 7 af hendes vist nok 9 udgivelser. Jeg bruger ikke bøgerne så meget til “tips og ideer” men jeg bruger dem med glæde som kogebøger.

IMG_5008

De bedste opskrifter er helt klart hendes kager og brød. For mig skal en kage rustik, ikke så meget pynt og overraskelser så til mig. Fra “Krudtugler og kanelsnegle” bager jeg ofte nogle kager Sif kalder ‘pop overs’. Herhjemme hedder de pandekage muffins, da dejen stort set er den samme som til pandekager. Fordelen er at man laver dem i muffinsforme og sætter dem i ovnen, så de er lyn hurtige at lave. Husk ikke at bruge papirs muffins forme, de fungerer ikke.

Min ynglings kage fra hende, findes i “Greven kammerjunken og den dragende citronmåne” og det er lige præcis citronmånen som er ikke mindre end fantatisk.

Der er selvfølgelig også lidt negativt omkring hendes bøger. Hvorend også hendes mad opskrifter smager fantastiske, så er de rent tidsmæssige ikke børnevenlige. Mange af opskrifterne indeholder en stor mængde af grøntsager som skal renses og skæres og så skal maden også ofte simre. Derudover er jeg meget skuffet over bogen “Kram i madkassen” som for det første har mange gentagelse fra hendes andre bøger (ok min fejl at jeg stort set har alle hendes bøger) men jeg synes også at de opskrifter der er her i, ikke er særlige børnevenlige. Det er i hvertfald ikke noget jeg kan give Trolden på 4 med i børnehave.

IMG_5006

 

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Ugen der gik #3

Børn, Ugen der gik Af 6. april 2015 3 kommentarer

Så blev det mandag aften, ungerne er puttet, madpakkerne er smurt, der er lagt tøj frem, påskens sidste vask er i tørretumbleren og jeg har sat mig foran PC’en med et glas vin. En helt igennem dejlig påskeferie er ved at være slut.

Med 2 små børn har jeg efterhånden lært ikke at lave de helt store planer for det er sjældent de kan holdes, og det har i denne påske været fantatisk. Vi har virkelig fået slappet af og hygget os. Der er endda dage hvor ungerne ikke nåede at få tøj på, men bare tøffede rundt i deres pyjamasser. Det var hvad vi havde brug for. Fidusen har stort set været syg siden februar, hvor han tog en ordentlig tur med lungebetændelse, så det var også vigtigt at få ham rask og ikke mindst få noget mad i ham. Der i februar tabte han 1 kg, hvilke er rimelig meget når man vejer 10, og han har bare ikke kunne tage det kilo på igen, da han mere eller mindre har småskrantet lige siden. Jeg tror til sidst på disse 10 dage at det er lykkedes, hvilke er så dejligt og lidt af en lettelse.

Manden har derudover haft en virelig travl periode på jobbet, så jeg har været lidt mere hængt op herhjemme end normalt, så jeg trængte også til at slappe af. Dette plus lidt sygdom, resulterede også i at jeg stort set sov den første lørdag væk. Da vi ikke har set så meget til hinanden den sidste månedstid, har vi også nydt hinandens selskab og lejet en masse film. Jeg kan bestemt anbefale “Gone Girl” med Rosamund Pike og Ben Affleck. Jeg kan godt forstå at hun fik en Oscar nominering.

Udover at slappe af har vi nu også været praktiske, jeg har blandt andet ryddet op og smidt ud. Været lidt i haven og kratte lidt, nok mest fordi jeg synes det var hyggeligt. Jeg har også vasket vinduer, hvilke er en stor bedrift i sig selv.

Ellers har Påskerferien stået i børnenes tegn. Wow, vi har fået tegnet og ikke mindst lavet perler. Ham den store på snart 5 år er i en rigtig superhelte alder, så da jeg fandt nogle skabeloner med superhelte på Pinterst til Hama perler, var jeg bare den bedste mor.

Superhelt i HAMA

Jeg prøver engang i mellem at huske at give hver af de 2 drenge lidt 1:1 tid, så i denne uge tog jeg Trolden med på Den Blå Planet. Vi tog afsted med Miss M og hendes datter, det er nu lidt sjovere. Det er så fantastisk at ungerne nyder hinanden selskab, når jeg nu nyder moderens. Det gør det hele lidt nemmere. Det er faktisk også så nemt at være afsted med én der har børn på nogenlunde samme alder, for de ved hvornår nok er nok mm.

20150331_134959

Nå, nu vil jeg sætte mig ind på sofaen sammen med manden og nyde den sidste aften inden hverdagen går løs igen. Men heldigvis med plus på den mentale konto.

 

/Annette

 

Del:

Junior stole

Børn Af 29. marts 2015 Ingen kommentarer
I julegave fik drengene dette fine bord fra Flexa.
Flexa bord
Bedre sent end aldrig er jeg nu gået i gang med at se efter stole til bordet. Bordet og stolene står inden i stuen, så jeg har lidt krav til hvordan jeg synes de skal se ud.
Vi har efterhånden et godt udvalg af bobles, og selvom jeg ved at man kan bruge dem til at sidde på, så synes jeg ikke de fungerer optimalt. Jeg vil fx meget gerne have ryglæn. Dette er også grunden til at jeg ikke ønskede mig de stole der ellers passer til bordet.
De må nu gerne være brugte, selvom jeg her henviser til nye.
Junior stole
1. Hukit stollen er jo nærmest blevet en klassisker. Jeg skal dog ikke købe dem fra ny, for det første fordi det er alt for dyre, men de er nu også for høje til bordet. 2. Jeg har altid godt kunne lide Alvar Aaltos stole til voksne og de er bestemt ikke værre af at være til børn. Men igen de nye er for høje. 3. En anden klassiker jeg er vild med er Arne Jacobsens 7 i børne størrelser. Men det er noget af en pris, så det er vist bare lige en drøm. 4. Min favorit blandt dem jeg har fundet frem i dag, er helt klart disse fra Les Gambettes. De har den rette højde, et design jeg er vild med og ja, i den dyrere ende mht prisen, men ikke uopnåelige.
Nu må jeg se hvad det ender med, jeg kigger også på dba for at se om der skulle være noget der.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

 

Del:

Baby højstole

Børn Af 16. september 2013 Ingen kommentarer

Jeg ved ikke helt om de der baby højstole med indsatser som gør at de helt små kan sidde ved bordet er smarte eller det mest er for mors skyld? Men jeg har nu valgt at undersøge markedet lidt alligevel.

Til Trolden arvede vi en Tripp Trapp Stokkestol, som jeg har været glad for, men nu skal vi så ud og invistere i én til Fidusen. Jeg har derfor søgt lidt på nettet og fundet 2 alternativer til en Tripp Trapp Stokkestol. Begge er så vidt jeg kan se nyheder på markedet, Den første hedder Nomi og er fra et designfirma der hedder Evomove. Jeg synes den er meget fin, måske virker den lidt usikker når Fidusen bliver større, for jeg kan se hvordan hans storebror skubber sig væk fra bordet.

Nomi baby stol

Nomi kan fås her

Det andet alternativ jeg har fundet er fra Flexa. Jeg er vild med deres senge og det univers, så en stol derfra vil bestemt være kærkommen. Jeg synes virkelig at stolen er flot, men desværre fås der ikke en rigtig baby indsats, som kan bruges fra de er helt små – og så går lidt af det jeg søger jo væk.

flexastol

Fås i Flexa’s butikker rundt omkring.

Og så er der jo klassikeren over dem alle Tripp Trapp Stokkestolen.

Tripp Trapp

Kan fås i alle førende babybutikker.

 

 

 

Opdatering:

Efter jeg havde skrevet dette indlæg, endte vi rent faktisk med at købe endnu en Stokkestol. Jeg fandt en udstillingsmodel med babyindsats, til 1000 kr. Derudover er stolen i samme farve som Troldens. Jeg blev altså nærig da det virkelig galt.

 

/Annette

 

Del: