Browsing Category

Fokus

Modebøger af Nina Garcia

Fokus Af 29. oktober 2017 Ingen kommentarer

Der er nok nogle af jer, der har hørt navnet Nina Garcia før. Hun var én af de oprindelige dommere i ”Project Catwalk”. Hun har i flere år været moderedaktør på Marie Claire og i dag er hun chef redaktør (editor in chief) på ELLE. Og nå ja så er hun colombianer.

Forfatteren Nina Garcia.

De færreste ved nok at Nina Garcia også har udgivet 4 bøger. Jeg har selv et par stykker.

Modebøger fra Nina Garcia

Selvfølge alle under temaet ’Mode’. Det er ikke sådan bøger man læser fra den ene ende til den anden, men måske mere et ”opslagsværk”

The One Hundred” – omhandler som titlen siger, en oversigt over hvad man ifølge Nina Garcia skal eje i sit klædeskab. Af de mere humoristiske ting er en ’Cocktail ring’. Efter min mening måske ikke det mest nødvendige, men hvad det behøver mode måske heller ikke altid være.

 

The Style Strategy” omhandler mere at skabe sin egen stil. Mere eller mindre med samme udgangspunkt i de 100 ting, men hvordan man kan gøre dem til sin stil.

 

Ok, bøgerne er måske ikke de mest nødvendige på ens bogreol, men de er nu underholdende og jeg er vild med illustrationerne.

(Og det er ikke kun fordi illustratoren har et virkelig fint navn 😉 )

 

/Annette

 

 

 

 

Del:

Overvejer du at begynde at sy?

Fokus Af 22. oktober 2017 Ingen kommentarer

Jeg har efterhånden syet en del år. Ikke at det bliver til så meget for tiden, desværre. Men ofte får jeg spørgsmål fra nogen der gerne vil begynde at sy, om hvad der er vigtigst at have. Jeg har derfor skrevet en lille liste med de mest nødvendige ting, når man gerne vil begynde at sy, ligegyldigt hvad projektet nu er.

Symaskinen

Hvis man gerne vil begynde at sy, ja så er en symaskine undværelig. Selvom man selvfølgelig sagtens kan sy i hånden ligesom Haute Couture. Jeg er selv på min 3. maskine. Jeg har en Bernina 350. Det er sådan en symaskine midt imellem. I samme serie kan man få én der kan lidt mere og én der kan lidt mindre. Ifølge Berninas hjemmeside, står der det er en god begynder maskine. Det er jeg nu langt fra enig i, for dertil synes jeg den er for dyr. Hvorfor jeg endte med en Bernina kan læses her.

Min anbefaling til en der gerne vil begynde at sy, er én symaskine uden alt for mange sømme. Jo flere sømme desto mere er der, der kan gå i stykke. Man kan sagtens købe en symaskine på nettet, men hvis du er nybegynder så vil jeg anbefale dig at gå ind i en butik. Ene og alene af den grund af mange af symaskine butikkerne har kurser til dem der har købt nye maskiner. (Ligeledes har Stof 2000) Jeg ved at Bilka og Ikea begge har symaskiner til omkring 500 kr. men nej. De er ikke gode. De er for lette, så du kan risikere at maskine vælter eller dit tøj ikke ligger fast nok når du syr.

Jeg vil anbefale at bruge et sted mellem 2000 til 3000 kr, hvis du mener det. Jeg er sikker på at i disse ”dele-økonomi” tider, at man også kan låne/leje en symaskine for en uge eller noget.

 

Udstyret

Man kan købe sig fattig i diverse udstyr til at sy. Jeg har efterhånden en del, men har også haft en del år til at samle det sammen. Noget bruger jeg mere end andet, og noget er bare så super lækkert at have, den ene gang om året det kommer frem.

Det vigtigste er:

En god saks. Og den skal være god. Hvis man er bare lidt seriøs omkring sin syning, så skal man gemme sin saks kun til stof og tråd. Jeg er meget fanatisk omkring dette, og bliver ret så sur, hvis jeg opdager at mine sy sakse er brugt til andet end stof og tråd. Jeg vil anbefale man starter med én stor stofsaks. Hvis man synes man har råd, så en lille spids saks til tråde og opspræt er også en god idé. Når jeg syr, har jeg min lille saks i en snor om halsen, så ved jeg hele tiden hvor den er. (Jeg har selv en stor stof saks, som kan ses på billedet, én anden stof saks, som er bedre til fine stoffer, så har jeg desuden en takke-saks, sådan én som jeg kan bruge når det er noget stof der trævler nemt)

En god opsprætter. Som nybegynder, og i det hele taget, så er en god opsprætter uundværlig. Jeg synes det er vigtigt at den ligger godt i hånden, for hvis den glider så kan det gå noget så galt.

Sytråd. Her skal man ikke spare. Køb nogle gode mærker. Hvis man køber noget billigt, så er tråden ikke bundet så stramt op, og det kan symaskinerne ofte have svært ved. Ja, der er pris forskel, men der er en grund dertil.

Målebånd og sømrums meter. Mit målebånd er 150 cm langt, hvilke er standard. (Jeg har også et 2 m langt og det er rart i nogle tilfælde) Jeg har centimeter på den ene side, og inch på den anden. Det er nu også rart, hvis det er et amerikansk mønster man får fat i. Sømrums meteret er bare så rart og gør det med at tegne sømrum op, så meget nemmere.

Når man skal tegne sømrum op eller andet på stoffet så er et godt kridt vigtigt. Jeg har sådan ét hvor man kan skifte farver.

Sidst men ikke mindst gode knappenåle. Igen køb nogle ordentlige. De billige er ofte meget tykke og deres spidser kan ødelægge stoffet.

Hvad skal du så begynde at sy?

Noget af det sværeste at sy er rent faktisk gardiner. Jeg ved det reelt  “bare” er en firkant, men for at de bliver pæne så skal de være lige, som i meget lige. Børnetøj kan være nemt. Især bukser til ungerne. Men ellers vil jeg anbefale  en nederdel. Onion har mange snitmønstre for begyndere, som jeg klart kan anbefale.

 

Hvad vil du ikke undvære når du syr?

 

/Annette

 

Del:

I am black Velvet – Erik Mortensen

Fokus Af 17. september 2017 Tags: , , , , Ingen kommentarer

I am black Velvet er Designmuseum Danmarks midlertidige udstilling om og af Erik Mortensen.

Først lidt om udstillingen, så lidt om  min fascination af Erik Mortensen.

I am black Velvet.

Meget sigende titel, for der var et velour i et stort udvalg. Bestemt et af de stoffer, som Erik Mortensen kunne mestre til perfektion. Der var vel små 100 kjoler, som alle var sat så flot op. De var ikke bag glas, selvfølgelig måtte man ikke røre, men  jeg kunne komme helt tæt på.

Èn af de første kjole er min total favorit. Jeg havde set den før i levende live, da Erik Mortensen tilbage i 1996 udstillede blandt kunstværker på Statens Museum for Kunst. (Jeg/vi måtte gerne tage billeder, men selvfølgelig uden blitz, hvorfor billederne ikke  er af største kvalitet)

I am black velvet - kjole i 2 lag

Det er kjolen i midten. Jeg synes det med at den er i 2 lag, og det med den elegance der er heri, er så helt igennem fantastisk.

Erik Mortensen  var jo rent faktisk “opfinderen” af cykel-shortsen tilbage i 1987. Heldigvis var disse ikke at finde på udstillingen, så det skal da helst bare glemmes. Dog var der 3 fine  sæt i fed uld, hvor der var short med.

I am black velvet - cityshorts

Hvad jeg egentlig blev mest forundret over, var så få af de ca 100 kjoler, man ikke ville kunne bruge i dag. Selvfølgelig er de meget galla-agtige, men jeg at mange af disse kjole den i dag da dag ville kunne  gøre sig på den røde løber til fx Oscar uddelingen. Meget handler jo om stylingen og den gang var det med lange handsker, sådan er det jo ikke mere.

Hvordan det havde lykkedes Design Museum Danmark at få fat i alle 3 Gyldne Fingerbøl, eller Dé d’or de la haute couture, er mig en gåde. Måske er det bare nogle fingerbøl. Jeg synes nu det er ret stort at Erik Mortensen fik 3 af slagsen. (Han er ikke den eneste fx, har Pierre Cardin også 3) Som Haute Couture ofte er, er det jo overlæsset med smukke broderier og perler. Dette vejer, og det havde faktisk påvirkning på de giner kjolerne skulle udstilles på, fik vi at vide af én af kustoderne.

Erik Mortensen

Jeg er jo af den alder at jeg husker Erik Mortensen. Jeg husker at læse om ham i avisen, når han har holdt modeshows. Jeg husker da han skiftede fra Balmain huset til Jean-Louis Scherrer  i 1992. Jeg husker at jeg faktisk blev lidt ked af det. Nok ligesom den gang der blev oprettet kriselinjer da Take That stoppede. Jeg har fulgt Erik Mortensen fra jeg husker det. I 1989 eller 1990 var jeg på sommerferie med mine forældre. Vi havde 2 dage i Paris, den ene  blev  brugt på at finde Balmains hus. Det var ikke helt så prangende som jeg havde troet. Det var på den tid kun en hvid dør og kontoret lå på først eller anden sal.

Jeg har endda også skrevet et dansk opgave om Erik Mortensen i gymnasiet, for mig var han indbegrebet af Balmain.

Jeg har faktisk haft mulighed for at hilse på ham, men stivnede i sidste øjeblik. Jeg tror det var i 1992, jeg var så heldig at få fat i nogle billetter til et modeshow i Glassalen i Tivoli. Efter showet, som jeg så med min mor, gik vi en tur rundt i parken og der kom Erik Mortensen gående mod os. Jeg havde min opgave med til ham, som jeg ville have afleveret, men blev vel flov i sidste øjeblik. Noget jeg bestemt fortryder.

Hvorfor er det så at jeg er så betaget af Erik Mortensen? Da jeg var lille pige drømte jeg som så mange andre om at blive tøj designer. Erik Mortensen var en stor inspirationskilde. Han viste det kunne lade sig gøre. Han havde jo så også taltentet hvilke lige på det område manglede/ mangler hos mig. Rent tøjmæssigt er jeg vild med hans kombination af materialer. Ja, der er meget velour men det var tiden. Hvis jeg skal til stor galla fest drømmer jeg fortsat om en mørkeblå velour kjole. Det materiale kan bare noget som jeg ikke synes mange andre materialer kan. Desværre synes jeg der i 90’erne kom en misforstået version af velour nemlig det der blev kaldt nervøs velour. Det er jo slet ikke det samme og i dag bruges det da også mest som billige duge.Jeg er bestemt mest til de mere enkle af Erik Mortensens kjoler. Meget broderi er nu ikke mig, men når det er sagt så er det da noget af et håndværk der ligger heri.

Som det nok skinner ret meget frem – er jeg kæmpe fan, måde af Erik Mortensen og  af udstillingen.

Tak til Monica fra What ever by M, som agerede fotograf.

Hvis I har set udstillingen, hvad synes I så? Jeg synes bestemt den er et besøg værd, og jeg tror også jeg gør det inden den lukker til januar.

/Annette

Del:

Mig og min symaskine

Fokus Af 24. februar 2013 Tags: , 3 kommentarer

Jeg har skrevet lidt under “About” om min interesse for tøj, men jeg har ikke skrevet at jeg til tider syr. Jeg vil her skrive hvorfor jeg har den symaskine som jeg har i dag, og ikke mindst hvordan jeg er kommet dertil.

Den første symaskine

Jeg har siden jeg kan huske syet. Ikke alt mit tøj, men nogle enkelte stykker hist og pist. Jeg lærte det af min mormor og ikke mindst farmor. Da min mormor døde var jeg omkring de 8, og jeg der arvede hendes gamle Husqvarna. Hun havde haft den i mange år, men den fungerede. Den var også for sin tid super moderne, da den kunne sy ligeud sting og så kunne den hæfte (altså køre baglæns). Jeg mindes det var en stor maskine, trods dens funktionaliteter, men det var en super begynder maskine, og det at det var fra min mormor, der havde lært mig at sy på denne var en fantastisk følelse. Den lignede lidt den der er vist på billedet.

 

VY0ZSX8JJI

 

Symaskine nr 2

Da jeg blev 17 år købte jeg efter megen research én Elna 6000, til den dengang høje værdi af 8.999 kr. (Det var i øvrigt i 1991). Jeg husker at min far dummede sig for han lovede mig én dag, at han gerne ville betale halvdelen af én ny symaskine. Jeg tror ikke han havde forestillet mig, at jeg begyndte at vaske trapper og stå i en bager for at få råd til én sådan maskine, men det gjorde jeg.

 

 

 

Wow, det var en smart maskine– det var en lille computer og én af meget få symaskiner dengang, der kunne gemme éns knaphul og dermed kunne man få ens knaphuller hele skjorten ned. Min farmor var misundelig og hun er den eneste der fik lov at bruge den, ja jeg tror rent faktisk nogenside.

Min nuværende symaskine

Elna’en kunne desværre ikke mere

for 2 somre siden, men den var også blevet godt brugt i 20 år. Er det egentlig ikke vildt, den gang i 1991, hvor jeg købte min første maskine stod valget mellem Elna’en og en Bernina 1008, som stadigvæk fås og koster det samme som den gang…

Heldigvis skulle jeg ikke tage mig et trappe vasker job igen, men min mand tilbød den samme deal, som min far gjorde i sin tid, (han kendte ellers historien) og så gik reseacrhen ellers i gang igen, denne gang lidt nemmere, da jeg bare kunne side bag skærmen og researche, så nu er jeg den glade ejer af én Bernina B350.

 

Valgte endte på en Bernina af flere årsager.  Jeg broderer ikke via maskine, så det var ligefrem et minus for mig. For der er efterhånden rigtigt mange maskiner, der kan  brodere. Jeg ville have en maskine, der var let at bruge. Derudover er den måde hvorpå man kan lave knaphuller også meget vigtig for mig. Der er ikke noget så ærgerligt, som at have syet en kjole. Skal lige slutte af med et knaphul, som så ødelægger det hele. Da jeg i 1991 stod mellem valgte af en Elna og en Bernina, der var jeg virkelig i tvivl, så det var jeg faktisk ikke så meget denne gang.  (Derudover eksisteret Elna ikke mere)

Nå, ja – jeg har jo én mere.

For 5 år siden, fik jeg efter mange år på ønskesedlen, så endelig én overlocker. Èn Bernina 700D. Til min mands store forundring (han var den glade giver) bruger jeg den ikke så meget. Jeg ikke syr så meget i strækstoffer, men når jeg endelig gør, er den fantastisk.

 

Jeg har aldrig haft ambitioner om at leve af at kunne sy til andre. Jeg har altid kun syet til mig selv. I kollegie tiden byttede jeg måske én gang bukse-oplægning mod én cykellapning el lign., men det er så også det. Jeg er ikke så kreativ at jeg kan starte fra bunden, og så bare lave min egen ting. Jeg bliver nødt til at have et udgangspunkt, hvilke jeg finde i fx. Sy-blade, som jeg har abonneret på i mange år, men også diverse modeblade, modeshows mm. Jeg kan “til husbehov” ændre et mønster så det ligner hvad jeg gerne vil. Jeg så heldig at jeg er god til at visualisere mig tingene, så jeg kan “se” om jeg tror det bliver godt eller ej.
IMG_0410

Efter at Trolden for snart 3 år siden gjorde sin ankomst har jeg desværre ikke fået syet så meget. Det er faktisk lidt ærgeligt at jeg ikke får syet mere, for jeg nyder det faktisk ret meget. Det er en fantastisk måde for mig at slappe af. Det er en god kontrast til mig meget tal-tunge daglige job. Så er det dejligt at være kreativ.

Selvom jeg har taget mange kurser (Både syning og mønster konstruktion) så er mine færdigheder lidt rusne. Jeg er derfor så bange for at andre kan se at det er noget jeg selv har syet. Det er et af mine værste mareridt. Når jeg er bange for dette, så kaster jeg mig heller ikke så meget ud i nye projekter. Så bliver mine færdigheder ikke finpudset, og så bider det sig selv lidt i halen det hele…..

/Annette

 

Del: