Browsing Category

Ugen der gik

Ugen der gik – Hjemmespa

Ugen der gik Af 5. november 2017 2 kommentarer

Søndag aften, tid til at reflektere lidt over den forgange uge, som sluttede af med lidt hjemmespa. Mere om dette senere.
Det har været en uge med fart på. Mindstemanden havde fødselsdag i mandags så vi har haft gæster, store forventninger, boller og melon i børnehaven. Sidst men ikke mindst et restaurant besøg, som godt nok blev rykket til lørdag. Vi har en tradition i vores lille familie. Når man har fødselsdag så må man bestemme, hvor man vil spise. Denne gang blev det så til en mexicansk på Frederiksberg, for der kan man få fyrværkeri i isen. Ja ja det er et vigtigt kriterier.

Tirsdag var det Halloween. Her i Dragør er det noget helt særligt. Der er så mange i den gamle bydel, som pynter så vildt op. Vi gik sammen med en del fra ham den Stores klasse, hvilke bare var så vildt hyggeligt. Ungerne har derfor i denne uge spist en del mere slik end normalt. (Husk min DYI på Halloween poser til næste år)

Derudover har ugen for mit vedkommende stået på arbejde. Jeg har et kæmpe projekt, der skal afleveres her i slutningen af november. Det er sjovt men også lidt hårdt. Desværre resulterede det i, at jeg måtte aflyse med en veninde i fredags.

Ugens hjemmespa

Hver anden søndag går drengene til spansk. Det organiseres gennem en organisation der hedder Los Cervantitos. Jeg synes det er super vigtigt, at børnene er sammen med andre 2 sprogene børn, og desuden lærer spansk i en anden dialekt end den deres far og bedsteforældre taler. At gå til spansk lyder så hårdt, men fx mindstemanden, der er det jo en form for børnehave, hvor hans far også er med. Den Stores time er lidt mere klasseagtigt, men ikke mere end i dag havde de set på iPad.

Oftest når de 3 er af sted, så får jeg 2 timer for mig selv. Det sker jeg tager med, hvis vi skal noget efter eller det ellers lige passer ind. Ofte har jeg super travlt med alle mulige huslige gøremål, men ikke i dag. Den stod derfor på selvforkælelse.
Det blev et langt bad, men min nye Dior Scrub. Derefter en god creme. Jeg nåede også at sidde lidt foran symaskinen og færdiggøre et projekt, jeg har været evigheder om. Jeg viser det ved en anden lejlighed.

Nu, vil jeg sætte mig på sofaen og slappe lidt inden jeg går tidligt i seng, inden en travl uge.

/Annette

Del:

Det var så den weekend

Outfits, Ugen der gik Af 1. oktober 2017 Ingen kommentarer

Søndag aften, det var så den weekend. En rigtig efterårs weekend, med smuk sol og ikke mindst de fineste farver. Weekenden har stået i familiens skød, og i går aftes med en hjemme date med Manden. Noget vi faktisk er blevet ret så gode til efter børn.

Lørdagens mad bestod så af lidt diverse skinker og oste fra det italienske supermarked Supermarco på Vesterbro. Det er altid en fornøjelse at gå rundt der og se på alle de lækre ting de har. Hjemme date hos os, består i at børnene spiser til almindelig tid, ofte noget nemt og så spiser vi når de er lagt i seng. Det er blevet lidt sværere da R efterhånden ikke kommer så tidligt i seng mere. Men hyggeligt var det.

Dagens outfit

Jeg viser et typisk weekend outfit, som jeg havde på i dag, da vi skulle købe vinterstøvler til ungerne. G har hypermobile led, hvorfor det er vigtigt at han får nogle gode støvler. Vi skal derfor være ude i god tid, hvor udvalget er størst. (Taler af bitter erfaring) Som næsten altid, blev det Ecco, som jeg synes laver helt igennem fantastiske drenge sko og støvler.

Nederdel: Inwear, sweater: Gestuz, jakke: Nué Notes, sko: fra Colombia

Nederdelen er relativ ny. Jeg har købt den i en genbrugsbutik, noget jeg ikke har gjort før. Men jeg havde lige samme dag jeg kom forbi en genbrugsbutik tænkt på jeg manglede en denim nederdel. Og så var der en. Til den nette sum af 25 kr så der tænkte jeg ikke så meget. Jeg har allerede brug den en del, da den er super god i weekenden når vi skal på en lille tur, hvilke jeg efterlyst i mit indlæg her.

/ Annette

Del:

Godt nytår!

Ugen der gik Af 2. januar 2017 Tags: , , Ingen kommentarer

Godt nytår! Så er 2017 allerede i gang. Første arbejdsdag er vel overstået, og jeg sidder og slapper lidt af foran pc’en.

Nytårsaften blev “fejret” lige efter mit hoved. Hjemme kun os selv og med sushi og en god flaske champagne. Der leges med knaldperler og knallerter og ikke mindst truthorn. Børnene puttes ved 21-tiden, så når klokken slår 24 kan Manden og jeg alene sidde og kigge ud af de høje vinduer og se på alt det flotte fyrværkeri. Nogen vil nok synes det er kedeligt, men jeg synes det er dejligt og pt fungerer det bare sådan med 2 børn.

Den sidste uges tid synes jeg godt nok mit Facebook feed var været fuldt af “Top 10 lister” over alverden ting. Det er det jeg er blevet inspireret af her, sådan da.

2016 er et år hvor der er sket meget, endda måske lige meget nok, nyt arbejde gange 2 (Manden har også skiftet), fået et skolebarn og et børnehave barn, men det er ikke så meget det jeg vil kigge på her, det er mere med fokus på mode.

Årets bedste tøj køb

Den er svær. Jeg er utrolig glad for mit Hermés bælte, men skal jeg se på tøj så er det nok min blonde nederdel fra No.21. Den er perfekt til kontoret og kan dresses op og ned, og have den lidt skæv kant som jeg så godt kan lide.

Outfittet her har jeg vist før, hvor jeg har sat nederdelen sammen med en skjorte fra Baum und Pferdgarten.

Årets skønheds produkt

I år er det skønhedsprodukt jeg har været gladest for været Dior’s Dreamskin. Den kan bare redde min dag. Vågner jeg op og jeg lidt træt, har evt et par røde pletter, på med Dreamskin og huden ser fin og glat ud.

Årets fejlkøb.

Ja, det burde jeg jo nok ikke flashe med, men selvfølgelig er der også sådan ét på min liste.

Da jeg så disse fine ballerinaer med hæl fra Zara, måtte de så bare hjem og stå i mit skab, og der står de så endnu. Jeg tror at jeg har haft dem på én gang.

 

Det var en kort status modemæssigt over 2016. Håber 2017 bliver lidt mere spændende rent modemæssigt.

 

/Annette

 

 

 

 

Del:

Ugen der gik #11

Ugen der gik Af 22. maj 2016 Ingen kommentarer

Nu har jeg et par uger i træk for lavet “ugen der gik” hvilke er meget hyggeligt, det er en dejlig måde lige at tænke lidt oven der er gået og ikke mindst på hvor meget og lidt man får nået i løbet af sådan en uge.

Den uge der netop er gået, startede dumt med Gabriel der var syg 2 dage. Heldigvis trådte mormor og morfar til, men alligevel. Det endte med at han fik konstateret halsbetændelse som åbentbart er meget smitsomt så nu er vi alle 4 på pencilen. I fredags måtte jeg så ligge mig, og lørdagen var desværre plaget heraf, men jeg synes jeg i dag søndag har det bedre og klar til endnu én uge.

Jeg synes dog udover sygdom, at jeg har været “uheldig”. Jeg havde fundet ud af med mig selv, at jeg ikke kunne leve uden et par lysegrå pumps. Jeg har faktisk et par, men efter Gabriels ankomst er mine fødder bare ikke hvad det har været og er blevet et nummer mindre (det har jo i hvert fald ikke noget med min alder at gøre) Så jeg fandt dette pragteksemplar fra Pura Lopez.

Pura Lopez grey pumpsNormalt når jeg kaster mig ud i at købe sko på nettet, så gør jeg det på en hjemmeside med nemme retur muligheder, men jeg prøvede denne gang at købe på Pura Lopez’s hjemmeside direkte – Jeg har jo allerede 2-3 par fra det mærke som alle er str. 37, så ingen problemer… Uhm.. de fine sko jeg nu skal sende retur, har godt nok stående str. 37 i sålen, men jeg tror bestemt at de er en str 39. Så øv øv de skal retur.

I dag søndag holdte vi en lille “happening” da vi endelig er 100% færdig med ungernes legeplads. Da vi flyttede ind i huset for lidt over 2 år siden, stod der et fint piratskib i sandkassen, det var noget faldefærdigt. Manden og talte længde om hvorvidt vi skulle rive det ned og bygge et større gyngestativ eller hvad. Men hver gang faldt det på at vi synes det passede så fint til huset maritime look, så vi valgt at få det fixet i stedet. Vi fik en tømre til at skifte nogle brædder ud mm, og så en omgang maling. Så derefter manglede så blot et nyt flag. Og jeg har godt nok brugt mange aftner med at browse efter sørøver flag men uden held. I sidste weekend, da jeg var planteskole stod der på deres legeplads, vores piratskib, det var faktisk en udstilling og der stod hvor man kunne købe skibet. Legehytten.dk – så dem skrev jeg til og i dag fik jeg så sat et fint nyt flag på skibet og vi inviterede gæster til citronmåne og ungerne hyggede sig.

Ugen der gik - Legehytten - sørøverskib

Ugen der gik - Legehytten - Rotterdam

En virkelig hyggelig måde at slutte ugen på, og så i øvrigt alle 3 måltider spist i haven.

 

/Annette

 

Følg min blog på Bloglovin

 

 

Del:

Ugen der gik #10 – Årets første sommer

Ugen der gik Af 16. maj 2016 Ingen kommentarer

Årets første sommer er vel godt hvad vi kan kalde den uge som netop er overstået, sikke et vejr vi havde. Jeg kan bare mærke hvad sådan et vejr gør for mig, overskuddet, humøret og det hele. Jeg håber at dette var årets første sommer og ikke sommeren, som nogle nævnte i nyhederne.

Når ugen er sådan, er det bare lidt nemmere at ungerne kan lege ude på gade, når vi kommer hjem fra vuggestue/børnehave, med nabo drengene. (Vi bor på en lukket vej) Vi fik derfor også prioriteret i denne weekend, at gøre deres legestativ færdigt.

IMG_0582

Bemærk venligst også de fine “fugle spir” vi har sat på, og bemærk at fordi børnene kan nå dem tættest på båden er der ingen der. Gæt selv hvor vi nu har en due siddende…

Jeg har også været en tur i planteland. Et sted jeg troede jeg aldrig ville sætte mine ben. Men efter at Føtex udleverer sådan nogle små potter med frø, synes jeg faktisk det er lidt sjov og hyggeligt.

IMG_0605

Min uvidenhed om haven viste sig, så fra sin største side, da jeg havde købt 3 krukker men 2 poser jord. Jeg tror ikke en gang jeg brugte ½ pose. Men mon ikke sådan noget kan gemmes til næste år.

Selvom jeg elsker mine børn over alt på jorden, så kan sådan en lille mini ferie godt trække tænder ud, hvis ikke vi har nogle planer, så det gælder om at finde på noget. Heldigvis havde byens 2 brandstationer åbent hus. Vi tog kun den ene, men sikke et hit. Vi var afsted for 2 år siden på Christianshavn, der kunne man godt se at det var en noget større brandstation end denne i Dragør, men drengene synes det var et hit uanset hvor stor en ild brandmændene præsenterede for os.

Brandstation 2 - Vejen til Birkin Brandstation - Ugen der gik #10

Nå, jeg vil kaste mig lidt op sofaen, inden endnu en uge går i gang.

/Annette

 

 

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Ugen der gik #9

Ugen der gik Af 8. maj 2016 Ingen kommentarer

Sikke en dejlig kort uge, lige hvad jeg trængte til.

Forrige uge var lidt stressende da jeg skulle en tur til Norge med mit nye arbejde. Ikke at det ikke var lækkert med en nat på hotel, men de 2 dage pakket med møder og så alle på norsk. Så jeg var godt ør i hovedet da jeg kom hjem. Og så med en lille forkølelse med i kufferten.

Denne lille ferie har godt nok været aktiv. Onsdag aften havde en aftale med brunch-klikken, som jeg kalder dem. Vi er 5 piger/damer som fortsat ses fra vores gymnasie tid, det er altså 23 år siden. Super hyggeligt.

Kr. Himmelfart dag kørte Manden og jeg ungerne ud til mine forældre om eftermiddagen, hvor de skulle overnatte en enkelt nat. Resten af torsdag blev brugt til lidt havearbejde og middagen var take-away foran TV’et. Nogle gange er det også meget hyggeligt.

Vores have - Tulipaner Vores have - Blommetræ

Mine tulipaner er endelig kommet frem og sådan ser blommetræet ud i disse dag.

Da Manden og jeg begge havde fri om fredagen kunne vi få ordnet lidt praktiske ting såsom tage i IKEA, hvilke jeg ikke byder mine børn. Da vi flyttede ind i huset for 2 år siden, tror jeg ubevidst at vi indrettede entreen efter at vi havde en barnevogn stående der altid. Nu er barnevognen heldigvis kommet væk, men til gengæld er antallet af sko vokset. Vi endte med at købe en bænk, med plads til 10 par sko, og så kan vi bruge pladsen enten til at sidde på eller jeg kan stille min taske der.

Vores entre førVore entre efter

Det var dejligt at hente ungerne igen fredag aften. Selvom jeg elsker dem over alt på jorden, er det nu rart en gang imellem at få dem passet.

Lørdagen stod på familie fødselsdag og i dag søndag har Ruben været til spansk. Det lyder så voldsomt at én dreng på 5 år går til spansk, men det er super vigtigt at han også lærer at lege på spansk, når han nu er 2-sproget, og det er hvad de gør der. Efter sommerferien starter lillebror også, så det bliver spædende.

Nu vil jeg logge af og gøre klar til endnu én uge.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Ugen der gik #8

Ugen der gik Af 9. september 2015 Ingen kommentarer

Halløj, hvad sker der lige. Her går jeg hjemme og “hygger” mig og så får jeg ikke engang opdateret bloggen. Som a-kassen siger, så er det at være jobsøgende et fuldtidsjob. Ok, jeg går pt også til alle de kurser som CA (min a-kasse) samt djøf (min fagforening) tilbyder.

I forrige uge var jeg til et fantastisk kursus, som hed “Kompetenceafklaring”. 2 dage, hvor vi arbejdede med vores værdier som jo så til sidst skulle munde ud i at vi kunne sætte enkelte ord på vores kompetencer. Meget intenst og meget “mig-fokuseret”. Især det at arbejde med mine værdier var en øjenåbner for mig. Jeg troede egentlig at så længde der var tal nok, så skulle jeg analysere dem, men jeg har haft fundet frem til at nej, det betyder rent faktisk noget for mig. Det gør selvfølgelig at jeg ikke kan søge hvad som helst, men jeg synes det et markant vigtigere at komme hjem glad end bare at have et arbejde.

På hjemmefronten kan jeg i denne tid hente ungerne lidt før, og ikke mindst tage den stores legekammerater med hjem, hvilke han nyder meget.  Det er bare om at nyde det, for om et par måneder er det forhåbentlig slut. Jeg får da også ordnet flere praktiske ting i løbet af dagen, som vi ellers skulle bruge aftnerne på. Det har været super rart, da mindste manden var syg at vi ikke skulle koordinere hvem bliver hjemme osv. (Ok, det skulle vi så alligevel, da jeg skulle til jobsamtale)

Så jeg er ved godt mod, det er simpelthen travlhed der gør at bloggen ikke opdateres oftere…
/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Ugen der gik #7 – Med småbørn i Toscana

Børn, Ugen der gik Af 23. juli 2015 Ingen kommentarer

Ja, der har været lidt stilhed på bloggen her den seneste tid, hvilke skyldtes at jeg siden april har haft vildt travlt på jobbet, og her de sidste par uger så har jeg holdt sommerferie.

Årets sommerferie gik til Toscana – nærmere bestemt Castello di Modanella, som ligger i Rapolano Terme ca. 25 km fra Siena. Ferien var sammen med mine forældre, samt min bror, svigerinde samt 2 unger på hhv. 13 og 11. Vi har aldrig tidligere holdt ferie med andre

Toscana

Det er en mere eller mindre nedlagt vingård, lidt produceres der fortsat, hvor tjenesteboligerne er ombygget til ferielejligheder af forskellige størrelser. Slottet har 3 områder med ferielejligheder, som alle har hver deres svømmepøl.

Jeg er vild med Italien, og i særdeleshed Toscana, men for dette område af Toscana er nu ikke det mest interessant jeg har besøgt. De nærliggende byer var meget præget af industri, blandt andet et marmor stenbrud tæt på hvor vi boede. Dette bevirkede også at de der hyggelige gamle byer ikke var det der var lige i nærheden, hvilke skabte lidt udfordringer for os.

Når Manden og jeg rejser med vores børn, så er det meget på deres præmisser, for når de har det godt, så har vi det godt. Dvs. det der med at holde dem oppe til sent om aftenen for at kunne gå ud og spise er bare ikke os. For så har vi 2 børn der fortsat står op kl. 6.30, men er så trætte da de kom sent i seng og så er de bare ikke sjove at være i nærheden af – vi har prøvet. Nå, men det betød at vi spiste hjemme hver aften, med undtagelse af mine forældres guldbryllup.

Til guldbrylluppet var de selvfølgelig med, og begge klarede sig så fint, trætte dagen efter, men det var vi vist alle. Vi kom uden om det med de sene aftner ved at vi gik ud om dagen. Vi var jo alligevel tidligt oppe, så vi havde været i poolen, men da solen alligevel blev for stærk, så kørte vi til en by, hvor vi spiste frokost med efterfølgende tur og ikke mindst is. Dvs. ungerne fik is, jeg fik kaffe.

20150714_151806

Nå vi så kom hjem, kunne vi lige nå at nyde poolen lidt mere, inden vi spiste aftensmad. Da vi havde fået varm mad til frokost, stod den de fleste aftner på diverse pølser og ost, det bedste var Italien selvfølgelig.

Ellers var vi kun på 2 udflugter, begge til outlets. Jeg husker ikke hvad det første hed, da jeg ikke synes det var særlig interessant. Det andet outlet derimod, troede jeg ikke eksisterede i virkeligheden – “The Mall” – Her var der blandt andet Gucci og Prada, som de 2 største, men Armani og Valentino og Marni var der også blot for at nævne nogle af de italienske, der var også Burberry, Dior med flere.

Outlet The Mall

Det var fantastisk og sikke butikker og sikke udvalg. Jeg synes virkelig at det virkede som tidligere kollektioner og ikke blot tøj/tasker produceret til outlets. (Jeg fik shoppet lidt, som jeg vise ved en anden lejlighed). Ok, at shoppe på outlets er måske ikke så børnevenligt, men moderen skal jo også holde ferie, og vi holdte det virkelig til et minimum. Den dag kørte vi tidligt hjemmefra, var i området med butikkerne til og med frokost og så kørte vi hjem i poolen. Derudover var vi så heldige at min brors unger kørte med os, og så var vores børn bare glade.

Vi spiste i øvrigt frokost på Gucci café. Der skal måske ikke så meget til at imponere mig, men blot det at servere salaten i en lækker plastisk skål i stedet for en tarvelig én, det gør bare hele oplevelsen så meget lækrere, og det var lækkert.

20150713_131717

Det er første gang vi har rejst med andre børnefamilier og jeg ved da det er fætter/kusiner, så er de mere large over for de små, men hvor havde alle 4 det bare fantastisk med hinanden. De legede så godt sammen. Så alt i alt en dejlig familie, med hensyn til alle. Nu står den på hverdagen igen.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Ugen der gik #6

Ugen der gik Af 17. maj 2015 Ingen kommentarer

Så blev det søndag igen, hvor blev den eller de uger lige af. Arbejdet trækker fortsat meget energi i denne tid, men heldigvis har der også været tid til lidt hygge med veninder, manden og familien.

Da jeg ikke fik skrevet “Ugen der gik” i sidste uge, starter jeg med forrige fredag hvor jeg var på Paté-Paté med en veninde og drikke hvidvin. Fantastisk vi var så heldige at få en plads udenfor i solen. Og da solen gik ned rykkede vi indenfor.
Om lørdagen tog jeg ungerne med til min nevø og nieces fødselsdag, mens Manden og svigerforældrene blev hjemme og male. Min niece er ved at blive en stor pige på 13 år. Jeg synes det er helt vildt hyggeligt at købe tøj til hende, nu må jeg se hvornår hun ikke synes det er ligeså hyggeligt mere. Dette år kunne jeg gå i voksen afdelingen i H&M og finde en nederdel, godt nok i str 32, men det er nu lidt vildt alligevel.

IMG_5196

I søndags var jeg for første gang til Rytmik med Fidusen. Et hold for 1-2 årige, og nej hvor var det bare en sød flok små tumler, vi var sammen med i 45 minutter. Fidusen var i sit es. Han løb rundt og smilede og en gang i mellem kom han hen til mig og gav mig en kæmpe krammer. Han er så glad for musik, og da han endnu ikke kan hoppe står han og vrikker med hele kroppen, det ser så sødt ud. Det er så sjovt at se hvordan forældrene til sådan noget rytmik agerer. Man skal være lidt fjollet og det er bare ikke altid så fedt foran en gruppe fremmede mennesker, men hvad gør man ikke for de børn. Efter rytmik gik jeg en lille strøgtur, målet var at få fyldt kaffelageret op hos Nespresso, inden jeg kl. 12 skulle mødes med resten af familien (som havde været til spansk med Trolden) til brunch på Nationalmuseet. Det var jo mors dag.

Jeg har også endelig fået købt nogle stole til ungerne. Det blev disse 3, da det var det han solgte ham på Den Blå Avis. Det gør nu ikke noget, så kan jeg selv sidde der når vi tegner mm.

IMG_5267

Om de er fra en designer eller noget, har jeg ingen anelse om, men jeg kan lide dem, sådan lidt retro i udseendet.

I denne dejlige korte uge har der været drøn på med veninderne. I mandags var jeg ude og spise med en veninde og i tirsdag var jeg til spa med én anden veninde. Det var sådan et Downtown tilbud jeg havde købt hos Exuviance Wellness. Det var 2½ times ren afslapning, så fantastisk. Jeg glemmer så ofte at gøre sådan nogle ting, enten ude eller hjemme (Vi har karbad) men efter er det bare så rart.

I fredags var Manden jeg på date. Vi var på Llama, som er én af Cofoco restauranterne. Inden mine svigerforældre kom, havde Manden og jeg lovet hinanden at vi skulle benytte os af at have barnepiger, så gå ud og drikke en kop kaffe om aftenen én tur i biografen eller noget ikke, absolut det helt store. Men tiden er gået så stærkt, så det er kun lige blevet til en middag, efterfulgt af lidt drinks. Det var nu dejligt og sikke mad på Llama. Jeg glemmer altid at tage billeder, men det var virkelig lækkert.

Nå, det var vist hvad jeg får tiden til gå med.

 

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del:

Ugen der gik #5

Ugen der gik Af 4. maj 2015 Tags: Ingen kommentarer

Så gik der lige et par uger siden sidste “Ugen der gik”, det skyldtes at min april måned på jobbet har været fuldstændig vild. Det er godt nok lang tid siden jeg har haft så travlt, så når ungerne var puttet, så var det ind foran skærmen igen. Så længe det ikke er så tit, så er det nu meget sjovt.

I mandags kom svigerforældrene og skal være her i 4 uger. Det er rart med lidt hjælp, at komme hjem til vasket og foldet tøj, mad mm, det er nu rart og total forkælelse. Ungerne nyder at have deres farmor og farfar på besøg, og bare se dem sammen er så fantastisk.

Storbededags ferien brugte Manden og jeg på at slibe annekset, så vi kan male det i næste weekend. Dejligt – Nej.. Lidt hyggeligt at lave noget med hænderne, men jeg er nu glad for at jeg endte med at gå den boglige vej dengang jeg skulle vælge uddannelse.

For en uges tid siden, fik jeg mit et nyt stykke legetøj. En køkkenmaskine, som jeg selvfølgelig også skulle prøve. Det blev et brød fra “”Spillopper og stjerneskud” én af Sif Orellans bøger. Det jeg faldt for var at det skulle hæve koldt i 12 timer og så bage i en støbejernsgryde (Det ejer jeg ikke så det blev en stegeso i stedet)

20150422_193148 20150503_140726

Den sparsomme tid der var til overs i weekenden blev ellers brugt på at nyde alle de nye farver. Jeg er meget spændt på mine tulipaner, som jeg selv har planet – store sager.

20150503_170859 20150503_170917

Her i denne tid med svigerforældrene er der som sagt lidt mere tid, så der er blevet taget nogle outfits billeder, det er vist hvad der har været af moderelateret ting i den sidste tid.

 

/Annette

 

ps. Ungerne havde meget glæde af køkkenmaskines kasse. Den har været rumskib, og blevet skubbet rundt.

20150426_093752 Rumskib

 

 

Del: