I am black Velvet er Designmuseum Danmarks midlertidige udstilling om og af Erik Mortensen.

Først lidt om udstillingen, så lidt om  min fascination af Erik Mortensen.

I am black Velvet.

Meget sigende titel, for der var et velour i et stort udvalg. Bestemt et af de stoffer, som Erik Mortensen kunne mestre til perfektion. Der var vel små 100 kjoler, som alle var sat så flot op. De var ikke bag glas, selvfølgelig måtte man ikke røre, men  jeg kunne komme helt tæt på.

Èn af de første kjole er min total favorit. Jeg havde set den før i levende live, da Erik Mortensen tilbage i 1996 udstillede blandt kunstværker på Statens Museum for Kunst. (Jeg/vi måtte gerne tage billeder, men selvfølgelig uden blitz, hvorfor billederne ikke  er af største kvalitet)

I am black velvet - kjole i 2 lag

Det er kjolen i midten. Jeg synes det med at den er i 2 lag, og det med den elegance der er heri, er så helt igennem fantastisk.

Erik Mortensen  var jo rent faktisk “opfinderen” af cykel-shortsen tilbage i 1987. Heldigvis var disse ikke at finde på udstillingen, så det skal da helst bare glemmes. Dog var der 3 fine  sæt i fed uld, hvor der var short med.

I am black velvet - cityshorts

Hvad jeg egentlig blev mest forundret over, var så få af de ca 100 kjoler, man ikke ville kunne bruge i dag. Selvfølgelig er de meget galla-agtige, men jeg at mange af disse kjole den i dag da dag ville kunne  gøre sig på den røde løber til fx Oscar uddelingen. Meget handler jo om stylingen og den gang var det med lange handsker, sådan er det jo ikke mere.

Hvordan det havde lykkedes Design Museum Danmark at få fat i alle 3 Gyldne Fingerbøl, eller Dé d’or de la haute couture, er mig en gåde. Måske er det bare nogle fingerbøl. Jeg synes nu det er ret stort at Erik Mortensen fik 3 af slagsen. (Han er ikke den eneste fx, har Pierre Cardin også 3) Som Haute Couture ofte er, er det jo overlæsset med smukke broderier og perler. Dette vejer, og det havde faktisk påvirkning på de giner kjolerne skulle udstilles på, fik vi at vide af én af kustoderne.

Erik Mortensen

Jeg er jo af den alder at jeg husker Erik Mortensen. Jeg husker at læse om ham i avisen, når han har holdt modeshows. Jeg husker da han skiftede fra Balmain huset til Jean-Louis Scherrer  i 1992. Jeg husker at jeg faktisk blev lidt ked af det. Nok ligesom den gang der blev oprettet kriselinjer da Take That stoppede. Jeg har fulgt Erik Mortensen fra jeg husker det. I 1989 eller 1990 var jeg på sommerferie med mine forældre. Vi havde 2 dage i Paris, den ene  blev  brugt på at finde Balmains hus. Det var ikke helt så prangende som jeg havde troet. Det var på den tid kun en hvid dør og kontoret lå på først eller anden sal.

Jeg har endda også skrevet et dansk opgave om Erik Mortensen i gymnasiet, for mig var han indbegrebet af Balmain.

Jeg har faktisk haft mulighed for at hilse på ham, men stivnede i sidste øjeblik. Jeg tror det var i 1992, jeg var så heldig at få fat i nogle billetter til et modeshow i Glassalen i Tivoli. Efter showet, som jeg så med min mor, gik vi en tur rundt i parken og der kom Erik Mortensen gående mod os. Jeg havde min opgave med til ham, som jeg ville have afleveret, men blev vel flov i sidste øjeblik. Noget jeg bestemt fortryder.

Hvorfor er det så at jeg er så betaget af Erik Mortensen? Da jeg var lille pige drømte jeg som så mange andre om at blive tøj designer. Erik Mortensen var en stor inspirationskilde. Han viste det kunne lade sig gøre. Han havde jo så også taltentet hvilke lige på det område manglede/ mangler hos mig. Rent tøjmæssigt er jeg vild med hans kombination af materialer. Ja, der er meget velour men det var tiden. Hvis jeg skal til stor galla fest drømmer jeg fortsat om en mørkeblå velour kjole. Det materiale kan bare noget som jeg ikke synes mange andre materialer kan. Desværre synes jeg der i 90’erne kom en misforstået version af velour nemlig det der blev kaldt nervøs velour. Det er jo slet ikke det samme og i dag bruges det da også mest som billige duge.Jeg er bestemt mest til de mere enkle af Erik Mortensens kjoler. Meget broderi er nu ikke mig, men når det er sagt så er det da noget af et håndværk der ligger heri.

Som det nok skinner ret meget frem – er jeg kæmpe fan, måde af Erik Mortensen og  af udstillingen.

Tak til Monica fra What ever by M, som agerede fotograf.

Hvis I har set udstillingen, hvad synes I så? Jeg synes bestemt den er et besøg værd, og jeg tror også jeg gør det inden den lukker til januar.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: