Jeg er gået i total jule stemning. Kan næsten ikke overskue at jeg skal på arbejde helt til den 23., men sådan er det nu engang, og så holder jeg fri mellem jul og nytår. Vi har fået jule pyntet lidt men i følge børnene slet ikke nok. Jeg holder mig til en ret minimalistisk julepynt som I kan se her.

Fra første gang jeg så dette filigrantræ fra Luxoliving.dk har jeg drømt om at det skulle stå i min stue. 
Men prisen har afholdt mig, så da jeg fik at vide at man kunne få en billigere udgave i Rema 1000 slog jeg straks til.

Jeg har pyntet det ret enkelt, fordi det er sådan jeg kan lide det men bestemt også for at gøre det børne venligt. Intet af pyntet herpå kan gå i stykker og når det nu skal stå noget tid er det ret vigtigt. 

Årets juleaften skal fejres hos os hvilke jeg glæder mig meget til.  Jeg overvejede meget en mere juleagtig dug end jeg har, men endte med at blive fornuftig så det bliver en hvid dug med en mørkeblå løber og så lidt julepynt.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: