Jeg troede at året 2018, skulle være året uden min ellers helt igennem fantastiske Mulberry kalender. Jeg var begyndt at blive træt af at føre 2 kalendere. (Den håndskreven og den elektroniske)

Men jeg har endt med at ombestemme mig. Jeg kan ikke undvære en håndskreven kalender. Der er nu engang der, hvor jeg har det bedste overblik. Manden fik nyt job i februar, hvilke indebærer en del rejser. Dvs. der skal planlægges rimelig godt herhjemme i den lille husstand, og dertil synes jeg at jeg har brug for overblik i den håndskrevne én af slagsen.

Da det var rimelig sent på året jeg fandt ud af dette, har det ikke været helt nemt at få fat i en ny indsats. Nå, men det lykkedes.

 

Hvad skriver du først ind i din kalender?

Jeg synes det er noget næsten terapeutisk at overføre én kalender til en anden. Sidde der at prøve at tænke på årets system (hvilke så efter 2 dage ryger sig en tur, da en aftale aflyses eller noget) med farver mm.

Men jeg griner faktisk også hvert år lidt af mig selv. Jeg starter altid med at skrive 4 datoer ind i min kalender; Mine 2 børns fødselsdage, min mands fødselsdag og så min bryllupsdag. Som om at jeg ville glemme én eneste af disse 4 datoer.

Nå, men jeg gentager nok mig selv i 2019.

 

/Annette

 

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: