I sidste weekend besøgte jeg det nye LEGO House i Billund. Jeg har valgt at skrive om det her, for det er en tendens jeg tror vi kommer til at se mere til. Kombinationen af det kreative og så det digitale, som appellere både til børn og voksne.

Da vi kom blev vores billetter byttet om til nogle armbånd og disse var ganske nyttige. Bare det at ungerne selv skulle scanne sig ind og deres navne stod der ved indtjekningen var et hit. Første møde med LEGO var et kæmpe træ. Bare det at jorden var løse klodser og det var ok at børnen legede med dem, så var scenen ligesom sat.

For mig gik hele konceptetud på at kombinere kreativitet med den digitale verden. Jeg tror ikke jeg så et eneste “rigtigt” LEGO sæt. Alle de udstillede ting var lavet af fri fantasi af fans fra hele verden.

Hvad er LEGO House?

En kæmpe legeplads. Helt igennem fantastisk. Der var rundt omkring “søer” af LEGO kloder, hvor ungerne bare kastede sig ind kg begyndte at bygge i. Derefter kunne de så tage billede af deres kreationer med deres armbånd. Jeg var helt misundelig på dem, bare at sidde der og bygge.

Dette er bare 2 af disse søer.



Dem jeg har vist her var uden temaer, hvilke de andre havde.

Derudover kunne man lave sin egen LEGO film og styre en robot og meget meget mere. Da vi så kom hjem kunne jeg så via en app og vores armbånd, downloade billeder af alle børnenes kreationer.

Billederne jeg har vist her er alle fra LEGO House’s egen hjemmeside, mine egne var desværre ikke gode nok.

Huset åbner om ca 14 dage om indgangen koster 199 kr pr næse og så kan man være der så længe man vil.

Vi var der i 2,5 time og kunne godt have brugt mere tid der. Deres cafeer og restaurant så virkelig lækre ud, men vi valgte at tage en sidste tur i Legoland.

Jeg vil virkelig anbefale alle der alligevel planlægger en tur på de kanter at tage en tur derind.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: