Da jeg var gravid første gang læste jeg Mette Mølbaks ”Mor på høje hæle”. Èn af de ting jeg kan huske i dag, er et afsnit skrevet af en Psykolog, hvor essensen er:  ”Uanset om du vælger at gå hjemme og passe dine børn eller vælger at gå på arbejde, så vær glad for din beslutning.  Lad vær med at have dårlig samvittighed, dette kan især børnene mærke. ”

Det er et mantra jeg prøver meget at leve efter. Når det er sagt, så er det svært. Jeg bliver da påvirket af. at mine drenge nogle gange er de sidste, der bliver hentet i institutionen, selvom jeg henter dem kl. 16. (Hvordan kan andre forældre klare dette?) Jeg kan da også nogle gange være sur på mig selv om, at jeg ikke er nået længere i min karriere, som jeg bestemt har ambitioner om.

I weekenden var jeg ude med en veninder, som ikke selv har børn, men vi talte om det med at slå til både hjemme og på jobbet. Og hun åbnede faktisk mine øjne lidt. Jeg er bare én ansat, men jeg er god til mit arbejde. Jeg får ros for mine opgaver og jeg klarer mine deadlines. Jeg kan med god samvittighed sige, at jeg slår til på jobbet.

Mine drenge er nogle fantastiske drenge, de er kærlige og nogle gode drenge. Jeg prioriterer at være sammen med dem, når jeg er sammen med dem. Jeg synes faktisk at jeg med god samvittighed kan sige, at jeg slår til derhjemme.

Jeg har da engang imellem brug for ANNETTE tid. Dvs. gøre noget som interesserer mig, fx gå ud med en veninde, shoppe eller hvad det nu skal være. Jeg har lært at jeg må prioritere dette, og heldigvis har jeg en mand der har forståelse for dette. Jeg bliver nødt til denne tid for mig selv, for så at være den bedste mig, og dermed en bedre mor, hustru og ansat/kollega. 

Hvorfor skriver jeg dette indlæg? Det gør jeg da jeg i dag har erfaret at verden har mistet endnu en fantastisk kvinde og mor. Hun kunne desværre ikke stå for presset om at slå til begge steder. Hun valgte desværre at tage sit eget liv.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: