Jeg har tidligere udvist min begejstring for danske Lovechild – 1979. Og denne sæson er ingen undtagelse.

Hvad jeg især godt kan lide ved mærket, er kvaliteten. Der er meget i silke og det er en lækkert kvalitet. Dertil som en klar fordel kan meget af tøjet vaskes på skåneprogram, fremfor at skulle renses. Det synes jeg ellers der er en stor tendens til blandt mange andre mærker. (Jeg ved at det er et spørgsmål om at så kan man ikke klage, hvis man alligevel vasker tingene, men alligevel)

Ud over kvaliteten kan jeg også godt lide farve kombinationerne og mønstrene.

Jeg viser lidt frem her, som er denne sæsons favoritter fra Lovechild 1979.

Lovechild 1979Alt fra Lovechild 1979

Klassisk sort kjole. Jeg har en del kjoler i mit klædeskab, men jeg bruger dem meget og er virkelig glad for at gå i kjole. Jeg havde dog lidt håber på at samme model kunne fås en anden farve. For det første fordi vi er på vej mod sommeren og der er synes jeg ikke at en sort kjole er passende. Dertil kommer også at jeg allerede har et par sorte kjoler i klædeskabet, så jeg har ikke behov for flere.

Den grønne skjorte har jeg virkelig cirklet om i lang tid. Jeg er vild med den sarte farve. (og som nævnt ovenstående silke kvaliteten) Nederdelen oser bare af sommer og bare ben. Hvis det bliver koldt eventuelt med de fine små strømper med blomster.

Den sidste kjole er måske lidt vild i det. Den skal i hvert fald prøves på. Jeg ville nok også bruge et bælte til den, for ikke at forsvinde helt. Men jeg er vild med farvekombinationen.

Har I fundet jer nogen favoritter?

/Annette

 

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: