Browsing Tag

Ugen der gik

Ugen der gik #5

Ugen der gik Af 4. maj 2015 Tags: Ingen kommentarer

Så gik der lige et par uger siden sidste “Ugen der gik”, det skyldtes at min april måned på jobbet har været fuldstændig vild. Det er godt nok lang tid siden jeg har haft så travlt, så når ungerne var puttet, så var det ind foran skærmen igen. Så længe det ikke er så tit, så er det nu meget sjovt.

I mandags kom svigerforældrene og skal være her i 4 uger. Det er rart med lidt hjælp, at komme hjem til vasket og foldet tøj, mad mm, det er nu rart og total forkælelse. Ungerne nyder at have deres farmor og farfar på besøg, og bare se dem sammen er så fantastisk.

Storbededags ferien brugte Manden og jeg på at slibe annekset, så vi kan male det i næste weekend. Dejligt – Nej.. Lidt hyggeligt at lave noget med hænderne, men jeg er nu glad for at jeg endte med at gå den boglige vej dengang jeg skulle vælge uddannelse.

For en uges tid siden, fik jeg mit et nyt stykke legetøj. En køkkenmaskine, som jeg selvfølgelig også skulle prøve. Det blev et brød fra “”Spillopper og stjerneskud” én af Sif Orellans bøger. Det jeg faldt for var at det skulle hæve koldt i 12 timer og så bage i en støbejernsgryde (Det ejer jeg ikke så det blev en stegeso i stedet)

20150422_193148 20150503_140726

Den sparsomme tid der var til overs i weekenden blev ellers brugt på at nyde alle de nye farver. Jeg er meget spændt på mine tulipaner, som jeg selv har planet – store sager.

20150503_170859 20150503_170917

Her i denne tid med svigerforældrene er der som sagt lidt mere tid, så der er blevet taget nogle outfits billeder, det er vist hvad der har været af moderelateret ting i den sidste tid.

 

/Annette

 

ps. Ungerne havde meget glæde af køkkenmaskines kasse. Den har været rumskib, og blevet skubbet rundt.

20150426_093752 Rumskib

 

 

Del:

Ugen der gik #4

Ugen der gik Af 14. april 2015 Tags: Ingen kommentarer

Sikke en dejlig kort uge. Men der var drøn på, altså af den hyggelige slags, for jeg havde mange planer.

Først og fremmest har jeg taget mig sammen og har meldt mit til Zumba på mit arbejde. Det er lidt grænseoverskridende at stå der og svede blandt sine kollegaer, men heldigvis var der ingen jeg kendte. Fordelene er mange, det er nemt jeg når ikke hjem på sofaen først og så er det billigt. Jeg ved at jeg har været afsted én gang, men det er nu rart at få rørt sig lidt og så til dejlige rytmer. Kønt – nej det er nu ikke.

I onsdags var det så lidt mere fagligt, da den stod på middag med Barselsnetværket. Som altid hyggeligt. Denne gang på tapas restauranten Rambla i Ørestaden. Jeg fik ikke lige taget nogle billeder, men det var godt. Det er så godt at mødes med de andre i barselsnetværket, det er på en måde så befriende at høre at de andre har fuldstændig de samme udfordringer med at få job/karriere og familie til at gå op i en større enhed.

I torsdags blev jeg i byen, for den lokale guldsmed havde et Ole Lynggaard event. Nu er jeg ikke lige i markedet for at skulle investere i Ole Lynggaard smykker, men det var nu helt vildt sjovt at stå at prøve smykker til op til 50.000 kr. som var det et smykke i H&M.

Men når man nu alligevel går rundt i en guldsmed med et glas bobler i hånden, så kan man jo falde for noget andet, og det gjorde jeg.. Nej, det var nu ikke et impulskøb, jeg havde besluttet mig for at købe et nyt ur, og her er så det det blev.

Seiko ur

 

/Annette

 

 

 

Del: