Er det bare mig eller er der flere og flere, også af de danske, tøj mærker der også er begyndt at lave sko?

Jeg ved at vi lever i en meget omskiftelig verden. Kunders loyalitet er ikke hvad den har været og konkurrencen stiger. Vi har penge mellem hænderne, og de brænder. Men hvor skal de lægges? Jeg har en idé om at der er flere og flere mærker, der mærker presset. Dermed at de skal sørge for at servicere kunderne hele vejen rundt. Derfor er det ikke længere nok at være et tøj mærke, man skal nu også være et sko mærke.

Jeg er ikke helt bevidst om hvor længe det har stået på, men jeg vil her fremhæve 3 danske tøj mærker. Disse mener jeg inden for de sidste par år er begyndt også at have sko i deres kollektioner.

3 tøj mærker – nu også med sko

Tøj mærker

 

Sko 1 og 2 er begge fra By Malene Birger. For nogle år siden, gik jeg meget i By Malene Birger. Nu – Nej. Det skyldes lidt forskelligt; Èn meget dårlig service jeg én gang fik i deres butik. Dernæst, som faktisk er den vigtigste jeg synes ikke kvaliteten hænger sammen med prisen. Nå, men har nu valgt at fremhæve dem her. Jeg mener det er den del år siden de begyndte med sko.

Sko 3 er fra Ganni. Jeg ved at der er i “bloggerverden” er enighed om at Ganni laver de mest fantastiske sko. NEJ, ikke her. Jeg kan godt lide sko med en kant, men her tænker jeg ikke på en flæsekant (eller pelskant) Disse  støvletter er dog så tilpas klassiske at det kunne overvejes.

Sko 4 er fra Custommade. Er det første sæson med sko, eller har jeg bare ikke set dem før? Nå, men jeg synes disse pumps med sløjfe er fine. Jeg ved ikke om det er billedet eller ej, men jeg synes dog ikke at ruskindet ser så fint ud.

Hvad synes jeg så?

Jeg er jo til den til klassiske side, det ved jeg. Det er nok også derfor at jeg ikke væltes fuldstændig bagover af begejstring. Jeg synes måske at det er et lidt halvhjertet forsøg på at nå hele “fødekæden” rundt, og jeg er ikke imponeret. Jeg ved ikke om det er fordi jeg sammenligner med Gucci og Prada mfl. der har gjort dette i årevis, men selvfølgelig også til nogle lidt andre priser.

Hvem af tøj mærkerne håber jeg at se som næste sko producent?

Hvis man en gang i mellem læser med her, så kommer det nok ikke til nogens overraskelse at jeg er glad for Baum & Pferdgarten. Har jeg tiltro til at de kan lave sko? Jeg er ikke sikkert. Jeg er lidt “bange” for at de vil være for specielle og så alligevel ligge i den dyre pris ende. Selvom jeg er stor fan af de 2 damers tøj, er det ikke altid jeg synes lige godt om deres fx. Bælter.

Jeg tror jeg holder mig til de sko mærker jeg oftest foretrækker.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: