Så gik der lige et par uger siden sidste “Ugen der gik”, det skyldtes at min april måned på jobbet har været fuldstændig vild. Det er godt nok lang tid siden jeg har haft så travlt, så når ungerne var puttet, så var det ind foran skærmen igen. Så længe det ikke er så tit, så er det nu meget sjovt.

I mandags kom svigerforældrene og skal være her i 4 uger. Det er rart med lidt hjælp, at komme hjem til vasket og foldet tøj, mad mm, det er nu rart og total forkælelse. Ungerne nyder at have deres farmor og farfar på besøg, og bare se dem sammen er så fantastisk.

Storbededags ferien brugte Manden og jeg på at slibe annekset, så vi kan male det i næste weekend. Dejligt – Nej.. Lidt hyggeligt at lave noget med hænderne, men jeg er nu glad for at jeg endte med at gå den boglige vej dengang jeg skulle vælge uddannelse.

For en uges tid siden, fik jeg mit et nyt stykke legetøj. En køkkenmaskine, som jeg selvfølgelig også skulle prøve. Det blev et brød fra “”Spillopper og stjerneskud” én af Sif Orellans bøger. Det jeg faldt for var at det skulle hæve koldt i 12 timer og så bage i en støbejernsgryde (Det ejer jeg ikke så det blev en stegeso i stedet)

20150422_193148 20150503_140726

Den sparsomme tid der var til overs i weekenden blev ellers brugt på at nyde alle de nye farver. Jeg er meget spændt på mine tulipaner, som jeg selv har planet – store sager.

20150503_170859 20150503_170917

Her i denne tid med svigerforældrene er der som sagt lidt mere tid, så der er blevet taget nogle outfits billeder, det er vist hvad der har været af moderelateret ting i den sidste tid.

 

/Annette

 

ps. Ungerne havde meget glæde af køkkenmaskines kasse. Den har været rumskib, og blevet skubbet rundt.

20150426_093752 Rumskib

 

 

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: