Da jeg så denne sweater fra Lovechild 1979, var jeg ikke i tvivl. Den vil passe perfekt i mit klædeskab.
Jeg er vild med stilen, t-shirt facon uden at være en t-shirt. Strik, som bare bliver ved med at være et hit. Og ikke mindst farverne. Kombinationen af den grønne med hvid og beige er lige mig.
Sådan vil jeg style blusen.
Til en dag på kontoret vil jeg sætte den sammen med en plisseret nederdel. Det lidt grove i sweateren vil stå som en fin kontrast til plisseringerne. Jeg vil så bruge en støvlet, fx som mine strømpe støvler.
Jeg synes også at sweateren vil være super flot en lørdag aften på date med manden eller ude med et par veninder. Jeg vil så benytte en glamourøse nederdel og fine sandaler.
Jeg synes det er en helt igennem fantastisk sweater, og jeg kan se muligheder i den. Men jeg kan ikke forsvare overfor mig selv at give så mange penge for en sweater, som jeg ikke er sikker på kan holde i flere sæsoner. Den er håndstrikket og i lækker kvalitet, men jeg drømmer videre og holder øje til udsalget.
Nederdelen er syet i dette stof, Skjorte: Dea Kudibal, Sko: Gianvito Rossi
Da jeg så stoffet i efteråret, vidste jeg bare at her ville jeg få mig en fin nederdel. Jeg får ikke syet så meget mere, så det har taget sin tid. Men nu er den klar. Jeg er blevet ret glad for udfaldet. Nederdelen ligner ret meget den, som jeg skrev om her – hvor jeg stylede en blomstret nederdel.
Dagens outfit
Jeg er jo vild med grøn, så denne skjorte skulle selvfølgelig hænge hjemme i mit skab. Jeg synes skjorten passer så fint til blomsterne i nederdelen. Men den kan selvfølgelig også bruges til andet.
Mode og radio – hører det sammen? Når jeg tænker på redaktionelt materiale om mode, tænker jeg straks på noget visuelt, som via internettet eller magasiner mm. Men antallet af audio vedr. mode er stigende.
Èt af første modeprogrammer jeg lyttede til, var Kollektionen på Radio 24/7, hvor der diskuteres Mode. Uden det visuelle skal der noget til, men jeg synes virkelig at de har formået at gøre emnet så interessant, at jeg ikke mangler at se hvad der tales om.
Kollektionen produceres ikke mere, men det er bestemt muligt at finde mange podcasts om mode.
Andre mode podcasts.
Som sagt der findes alverdens mode podcasts. Jeg kan godt lide at høre om bæredygtighed. Her findes en række. Danmarks egen Copenhagen Fashion Summit m. fl. Jeg lytter pt også til Wear you Values, som dog er MEGET kommerciel, da det er et dansk brand der står bag.
Der findes også typen hvor der tales om mode på en mere let måde fx Fashion No Filte, så det er virkelig afhængigt af hvad man foretrækker.
I januar har jeg her på bloggen skrevet om at være en mere bevidst forbruger? Men er jeg blevet mere bevidst?
Jeg synes, at der generelt i medierne har været meget om klima og miljøet. Der har været demonstrationer arrangeret af folkeskole elever, Tommy Ahlers har ligeledes været ude og melde ud at der skal forskes mere i hvordan vi kan genbruge mere plastisk.
Maden
Herhjemme får vi en måltidskasse fra Aarstiderne med mad til 3 af ugens dage. Jeg planlægger ud fra dette, når jeg køber ind derudover. Vi har stort set altid nogle grøntsager tilovers fra kassen, som jeg så i endnu højere grad er begyndt at planlægge ind i resten af dagene. Dvs. at hospis hylder faktisk mere eller mindre er tom.
Jeg ved at det kunne være godt at være veganer, da det er det mest miljørigtige, men det er ikke noget jeg har lyst til. Jeg har dog udover Aarstidernes dage, begyndt at have mindst 1 kødfri dag om ugen. Derudover hvis vi skal have fx pasta med kødsauce (hvilke vist er en meget normalt ret hos børnefamilier) så skifter jeg gerne kødet ud med plantefars.
Normalt lever vi vel ca. 70% økologisk, i januar har vi været oppe på ca 90%. Også kommer det oplagte – hvor meget dyrere har det så været? Jeg synes faktisk ikke at maden har været så meget dyrere, men som sagt jeg er også blevet meget bevidst på at bruge alt hvad der er i køleskabet.
Er jeg blevet en mere bevidst forbruger?
At være bevidst 1 måned er jo ikke nok, det er noget jeg vil være fremover også. Men at sætte et måned af, som start skud har været godt og sjovt. Der er næsten gået ”sport” i at sortere affald og i det hele taget reducere affald og i særdeleshed plastisk. Jeg er blevet mere bevidst. Jeg tænker når jeg købe mad ind, jeg tænker når jeg browser på nettet. Jeg tænker når jeg sætter mig i bilen til småturene. Så ja, jeg er blevet en mere bevidst forbruger.
Fremtiden som bevidst forbruger
Jeg har i denne måned været meget bevidst om at ordet forbruger skal medtages. For jeg er en forbruger. Jeg kan ikke stoppe med at forbruge, sådan er mit liv ikke. Jeg ønsker heller ikke andet.
Men jeg kan tænke over de valg jeg foretager mig. Og det vil jeg fortsætte med, og ikke kun i 2019.
Når jeg shopper nok især tøj, så holder jeg mig meget til devisen om ”Kvalitet frem for kvantitet”
Modeindustrien er verdens anden mest forurenede industri, lige efter olieindustrien. Det er godt nok skræmmende. I bomulds produktionen bruges der ufattelige store mængder vand, polyester er produceret af olie. (Hvis man vil vide mere, kan jeg anbefale denne artikel, hvor CO2 forbruget ved at produceret en bomulds t-shirt sammenlignes med at producere en polyester t-shirt)
Mit “tema” i januar om at være en mere bevidst forbruger er ikke noget der er sket den 1. januar. Jeg har længe tænkt over det at være en forbruger. Jeg har derfor også i nogen tid opfatte mine tøj indkøb som en investering og ikke kun et ”impuls-køb”. Det tager på miljøet at fremstille en sweater, så vil jeg også give igen ved at passe på den og behandle det med respekt.
Jeg passer generelt godt på mit tøj
Generelt passer jeg allerede godt på mit tøj. Jeg vasker når tøjet har brug for det. Tøjet skal ikke nødvendigvis efter 1 gangs brug. Jeg bruger også nogle ordentlige bøjler, og lufter også meget mit tøj.
Ved ikke at vaske tøjet så ofte, bliver det ikke så slidt, og derved holder det længere. Det er næsten uanset hvor tøjet er købt. Jeg vil ikke argumentere for at man nødvendigvis skal købe dyrt tøj. Jeg er dog fortaler for at man køber noget tøj, der holder i flere sæsoner.
Hvad mener jeg med kvalitet fremfor kvantitet?
Når jeg shopper tøj, så er det ikke impulskøb. Jeg overvejer mine køb. Hvis jeg shopper udsalg, så er det ting jeg har udset mig i løbet af sæsonen, men godt har kunne “vente” på.
Når jeg udser mig noget, prøver jeg altid at style det med resten af mit klædeskab for at sikre mig at det ikke kun passer til fx. en nederdel.
Jeg har efterhånden meget lidt “sæson” tøj i mit klædeskab. Jeg nyder at holde øje med sæsonerne trends, men behøver ikke udskifte hele klædeskabet. Jeg prøver at købe en trend som jeg tror på og som ikke er så “ss19”-agtig.
Med 2 raske drenge, så kommer der en del huller på knæerne. Og jeg er altså ikke bleg for at sætter lapper på tøjet. Ungerne synes faktisk nogen gange at det lidt sejt. Jeg må ofte også meget gerne sy hullet med en anden farve end bukserne har.
Mine børns tøj
Ikke at jeg altid synes det er pæneste, men mine drenge går i jogging bukser, 7 ud af 7 dage. Jeg kan sjældent får dem i et par andre busker, såsom jul mfl.
Jogging bukserne er oftest fra H&M eller Bilka. Begge har ok bukser i 100% bomuld (eller 95%, da der også er noget elastik) til meget fair priser. H&M har desuden en del under deres CONSCIOUS brand, hvor der dog er noget mere polyester i. (Hvilke jeg slet ikke forstår.) I Bilka er det også ofte muligt at få bukser i økologisk bomuld.
Deres bluser prioritere jeg også 100% bomuld, men wow det er svært, da de som alle andre børn elsker print. Det ender faktisk derfor ofte med bluser fa Legowear. De slides ikke så hårdt som bukserne så der vil jeg gerne ofre lidt på prisen.
Især ham på 5 år, trækker gerne en halv sandkasse med hjem dagligt fra børnehavnen. Det er fantastisk for så ved jeg han har fået massere af frisk luft og haft en dejlig dag. Det gør også at hans tøj skal vaskes grundigt og ofte. Tøjet slides herved, derfor er det også vigtigt at det er bomuld, så der ikke ryger alt for meget Micro plastisk ud i vaskevandet.
Lapper på bukserne.
Jeg synes nu overhovedet ikke der er noget galt med H&Ms eller Bilkas bukse kvalitet, men drengene falder bare og der kommer nemt huller på knæene. Heldigvis har mine unger intet imod lapper på knæerne. De skal bare være så farvestrålende som muligt. Ofte lapper jeg nu hullerne med nogle stofrester på bagsiden, og så håndstyr store sting på forsiden i massere af farver. Drengene er glade og vi sparer miljøet for et par busker, der sagtens kan bruges noget mere.
Hvorfor gider jeg lappe et par bukser til 80 kr.?
Hvis jeg ikke lappede bukserne, kunne jeg smide et par ud hver 14. dag. Det synes jeg er ressourcespild. Jeg kan godt bruge 5-10 minutter på at sy bukserne, og sandsynligheden for at de skal repareres igen er stor. Men så gør jeg det.
Jeg passer selv ret godt på mit tøj, og det vil jeg gerne lære mine børn også at gøre. Når det er sagt, så er de børn og skal have lov til at være børn. Det er derfor de går med H&M tøj. Jeg bliver derfor heller aldrig sur når der er kommet hul på tøjet, ser det blot som en udfordring til at reparere det.
Det er efterhånden ved at være nemmere og nemmere at være en bevidst forbruger når det kommer til fødevarer. Der er mange mærkater, såsom Ø-mærket, Nøglehuls mærket mm, og jeg har endda også set at ”dansk dyrevelfærdsforening” er begyndt at få mærkater på, hvis dyrene har haft det ”godt”.
Hvad sker der med tøj-industrien? Hvorfor kan de ikke finde ud af at lave nogle mærkater, så man ved som forbruger hvad man køber. Jo jo der er økologisk bomuld, polyester mm, men tøj fremstillingen er jo meget andet ned materialerne. Hvad med syerskerne? Hvilke arbejdsforhold har de arbejdet under, dette mangler når jeg er ude og købe tøj.
Efter jeg så den sy fabrik i Indien der var styrtet sammen for et par år siden, har jeg tænkte meget på de forhold syerske/klipperne mm arbejder under. Jeg læste for nogen tid siden (kan desværre ikke helt huske hvor) at de Cambodianske syerske skulle være sikret en højere mindste løn. Fantastisk, men hvordan kan jeg uden at skulle vende vrangen ud af tøjet, se om det er ”made in Cambodia”? Hvorfor er der ikke prestige i at reklamere med at tøjet er lavet under ordentlige forhold? Er det bare mig der ikke aner dette?
Økologi
Som jeg egentlig også troede i starten når jeg så på økologisk svinekød, så tænkte jeg straks på små lyserøde grise med krølle på halen der rullede sig i mudderet. Men at svinekød er økologisk er jo i endnu højere grad baseret på hvad grisene har spist. (Jeg ved at der nogle regler at dyrene skal have mere plads, mulighed for at komme ud mm) Er det ikke lidt det samme med bæredygtigt tøj. Jeg troede at når tøj var bæredygtigt, så var der ”balance” i det hele, men jeg har netop fundet én artikel, hvor der står at tøj gerne må kaldes bæredygtigt, hvis bare en del af produktionen er bæredygtigt. Og det er da et fantastisk skridt, men der lang vej.
Er være en bevidst forbruger er i mine øjne helheden – pakken.
I efteråret hørte jeg podcasten ”Med kloden i kurven”. En serie på 6 afsnit, omhandlende alle de overvejelser, der er især ved indkøb af mad.
Hvert afsnit har dit emne. Især kunne jeg godt lide afsnittene om dansk eller udenlandsk produceret og Hospice-hylden.
Dansk eller udenlandsk produceret varer
Jeg er ”opvokset” med at købe fx danske agurker. Hvis der ligger 2 agurker foran mig, vil jeg altid vælge den danske. Men er det nu også det rigtige valg, hvis man skal kigge på klima og miljø? Hvad koster mest på CO2 regnskabet – transporten eller opvarmningen af drivhuset?
Èt andet syn der var i dette afsnit, omhandlede det mere samfundsmæssigt aspekt i alt dette. I Danmark importere vi åbenbart mange roser fra Afrika, som resten af Europa gør det. Det er en lang transport. Det burde kunne gøres billigere at producere i Danmark, selv med opvarmningen, men så er der hele det med økonomien i det afrikanske land? Der er lande som har behov for denne eksport. Skal vi som forbrugere i et af de økonomisk stærke lande ikke støtte op her eller ej?
Nu er rose, ikke noget vi har 100% behov. De er flotte og jeg synes da det er super dejligt at have en buket blomster på bordet, men der kan være så mange andre eksempler. Hvad er det rigtige, det kan og skal jeg ikke vurdere, men jeg synes det har sat nogle tanker i gang hos mig.
Hospice-hylde
Et andet afsnit i podcast rækken ”med kloden i kurven” handler om Hospice-hylden. Den hylde i køleskabet, hvor resterne fra aftensmaden, “der kan spises” i morgen står. Vi ved godt alle at sandsynligheden herfor er lille. Eksperternes råd er derfor at lave mindre mad af gangen. Fx lav ikke hele pakken med det hakket kød på én gang – frys resten.
Jeg har siden vi fik børn kørt med madplaner, handlet ind én gang om ugen. For tiden får vi desuden en Måltidskasse fra Årstiderne, hvori der er til 3 dage. I forhånd til hvad vi spiser, så er der ofte mere grønt per dag, og det bruger jeg så de andre dage. Jeg synes derfor mængden vi smider ud er begrænset. Jeg kigger ofte i supermarkedets montre for varer der skal spises her og nu, for at se om der er noget vi kan spise her og nu. Jeg er faktisk også begyndt når jeg handler ind at tænke over hvornår det er jeg skal bruge tingene. Jeg har måske ikke behov for at al min mælk skal holde hele ugen, da noget allerede skal drikkes indenfor 2 dage.
Jeg ved der er butikker med varer med kort udløbsdato. Super idé, jeg må bare være realistisk. Mit liv pt er ikke at bruge for lang tid på at handle. Jeg handler oftest ind fredag aften når ungerne er lagt i seng. Det er sådan mit liv pt. så jeg må bare sikre mig herhjemme ikke at smide for meget mad ud.
Bag om ”Med kloden i kurven”
Podcasten er produceret af et supermarked, så nogle syntes nok at det er for kommercielt. Ja, der er da gange hvor det er klart hvad den bagvedliggende agenda er, men hvis man kan se bort fra dette, synes jeg det er en virkelig god podcast. Hvert afsnit varer ca. 30 minutter, og jeg vil virkelig anbefale alle der har bare den mindste interesse i vores miljø og klima, i at bruge de små 3 timer podcasten i alt varer. Jeg synes det var interessant at høre nogle eksperter udtales sig, og alt er jo ikke så sort og hvidt. Det er faktisk ikke helt nemt gerne at ville gøre det så godt.
Et af de steder, hvor vi som husstand kan forbedre miljø og klima på er ved vores affaldssortering. I 2015 producerede danskerne 668 kg. affald på et år. I de 3 år der er gået siden, kan jeg kun forestille mig at dette er blevet endnu mere.
Hvis vi er bedre med vores affaldssortering, kan affaldet i højere grad genanvendes. Jo mere der genanvendes, desto mindre skal der forbrændes, og dermed mindre CO2 udledning.
I Danmark smider vi ca. 1 kg plastisk ud om ugen – per husstand. Det er meget, rigtigt meget.
For hvert 1 kg plastaffald, som genanvendes frem for at blive sendt til forbrænding, sparer vi energi svarende til en gennemsnitlig husholdnings standby-forbrug til alle elektriske apparater i 14 dage.
Det er jo helt vildt hvad vi har af plastisk i sådan en husholdning. Det er jo næsten umuligt at købe et stykke frugt uden at få det i en plastisk pose. Når jeg handler, behøver jeg ikke altid lægge fx mine majs i en pose, men henne ved kassen gøre kassemedarbejderen det så. Jeg ved de gøre det som en service, men det er jo ikke nødvendigt.
Jeg blev derfor også glad, da jeg læste at Salling Group nu vil til at se på mulighederne for at få fx. frugten i en bomuldspose i stedet for en plastisk pose.
Herhjemme.
I min kommune affaldssorteres der ikke. Det er ærgerligt, men sådan er det nu engang. Måske mere af nød end miljø (den gang) begyndte jeg allerede for snart 5 år siden, da vi flyttede i huset at sortere meget i affaldet og selv køre det på genbrugsstationen. Udfordringen var der at vi ikke havde plads i den almindelige skraldespand. På det tidspunkt brugte mindste drengen ble (ja, det var de ikke så miljørigtige….) og de fyldte en del.
Det bruger han ikke mere, men jeg er fortsat med at sortere. Det gør at vi skal en tur på genbrugsstationen måske 1 til 2 gange om måneden, men det gør nu ikke noget.
Jeg har altid sorteret alt hård plastisk fra, men er også begyndt på det bløde. Hvis jeg fx får en pose med majs fra supermarkedet, så sortere jeg denne pose fra. En pose skal være meget beskidt før den ikke kommer i sorteringsskuffen. Jeg har et bryggers, og der kan de vaskede plastisk poser/bakker mm godt tørre uden at genere nogle. Jeg har dog set en TV-udsendelse om genbrug, hvor det fremgår, at hvis plastikken ikke kan rengøres ved koldt vand, så er det for beskidt til genanvendelse.
Nedsættelse af brugen af plastik hjemme hos os.
Jeg har husholdningsfilm i skuffen, men kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt det. Jeg bruger til gengæld rigtigt mange plastikbøtter, til madresterne. Jeg har også frostposer i skuffen. Jeg har faktisk et ret stort udvalg. Jeg har almindelige frostposer, og så mere miljø venlige fra Maistic.
Poserne fra Maistic er lidt dyrere end almindelige frostposer, men ikke meget.
Grunden til at jeg også har almindelige frostposer i skuffen er, at Maistic poserne er meget tynde i det, og at et fx brød ikke holder mere end 1 dag i posen. Hvorfor køber jeg dem så? Jo brød er det eneste jeg har oplevet bliver tørt i dem, alt andet fungerer de godt til.
Der findes mange andre alternativer til Maistic, men nu er det dem jeg kender og derfor jeg har skrevet om dem.
Bliver jeg en mere bevidst forbruger ved at sortere min plastisk fra i husholdningen?
Affaldssortering er nok ikke det der redder verdens klimaproblemer, men et sted skal jeg starter. Det er en meget lille indsats i min hverdag, som er nem. Ved de små justeringer jeg har gjort hjemme, kan jeg hjælpe lidt på vej, og det er det der for mig handler om at være en mere bevidst forbruger.
Affalds sortering ved aftens madlavning, så sådan ud.
Det til højre til genbrug, det til venstre i det almindelige affald.
I 2019 og fremover vil jeg være en mere bevidst forbruger.
Jeg er normalt ikke politisk her på bloggen. Men efter finansloven for 2019 og det meget lille budget der er sat af til klimaet er jeg blevet rystet. Hvorfor gøres der ikke noget? I et land som Danmark burde vi netop af alle have ressourcerne. Alligevel sættes der færre penge af til klimaet end til så meget andet jeg slet ikke vil kommentere her.
I starten af august læste jeg en artikel vedr. jorden ressourcer. Fra august 2018 af og resten af året, har vi overforbrugt hvad jorden kunne klare. Dvs. alt fra 2. august og til 31. december har været ”misbrug” af jorden. Denne dato bliver desværre hvert år tidligere og tidligere.
Jeg er ikke politiker, eller miljø kyndig, men en mor der er bekymret for udviklingen i den verden, hvor jeg har sat mine børn til at leve i. Hvordan ser miljøet og klimaet ud når de bliver store eller selv skal stifte familie?
Baseret herpå har jeg besluttet mig for, at i januar måned, vil jeg her på bloggen kaste mig ud i at skrive om andet end mode. Jeg vil se på hvordan jeg som helt almindelig forbruger, kan blive mere bevidst om mine valg med klimaet og miljøet for øje. Jeg ved at min lille husholdning alene ikke kan ændre på hele verden, men ”Mange bække små – gør en stor å”
