Så er året 2018 overstået. Jeg synes tiden går hurtigere og hurtigere. Det er efterhånden blevet en tradition for mig, at opsummere året der gik, altså sådan i blog regi.

Årets favorit anskaffelse. 

Jeg synes helt ærligt ikke jeg har shoppet specielt meget i 2018. Måske fordi 2017 sluttede med noget af en shoppe fest i Las Vegas. Det kan være at jeg for en stund, fik min lyst styret. Måske skyldes det at jeg er lidt mættet af den trend, der er med “Køb og smid væk”, som jeg synes virkelig har taget til i medierne i 2018.

Jeg har i 2018 nok udskiftet en del basis varer. Fx. har jeg købt en del nye silke toppe fra Saint Tropez, som er mine favoritter. Min favorit blandt de mere synlige ting, er min blå skjorte fra By Malene Birger.

Årets bedste køb

Det er en klassisk skjorte, men lidt kant, da den har en stående krave (Hvis du ønsker det). Skjorte modellen findes også i hvid, som jeg overvejer skal være et af mine næste køb. Hele outfittet kan ses her.

 Årets skønheds produkt

Nu er jeg meget loyal når det kommer til hvad jeg bruger af beauty produkter, så her har jeg intet udskiftet kun nyanskaffet. Det kommer til at ændre sig i 2019, da jeg skal på udskig efter en ny dagcreme, Jeg har dde seneste 7-8 år brugt Capture Total fra Dior, men nu har jeg købt 2 krukker, der begge efter 1 uge er gået i stykker. Dvs. jeg har ikke kunne lukke krukkerne. Det er måske i nogens øjne en bagatel, men ikke for mig. Derudover er jeg ikke længere 100% tilfreds med effekten mere, så er det vist tid til at udskifte min dagcreme. Jeg vil desuden gå efter en, hvori der ikke er så mange miljøbelastende stoffer. Dette er noget jeg vender tilbage til i et andet indlæg.

Nå, men jeg må jo vælge. Selvom den ikke har været længe i i min besiddelse, da det var en af mine julegaver, så tror jeg jeg bliver ret så glad for min jaderulle.

Jaderulle

Årets refleksioner

Jeg vil slutte denne gennemgang af mit år på bloggen med lidt reflektioner. Jeg nyder fortsat at skrive min blog, jeg nyder at skriver om noget jeg har så stor passion omkring. Men jeg må indrømme at 2018 har voldt mig lidt problemer. For helt ærligt har jeg siden foråret 2018, haft tøjkrise. Med tøjkrise mener jeg at jeg ikke kan forene mig med den “køb og smid væk” mode der er i butikkerne for tiden. Jeg gider ikke tøj som jeg har set på diverse sociale medier 6-12 måneder inden det er at finde i butikkerne for så at se at det er “bloggernes favoritter”. Jeg ved jeg også skriver om mode, men jeg ønsker at inspirere til hvordan man kan bruge den mode der er i butikkerne, og ikke kun at købe nyt hele tiden.

Hvad er der sket med kvalitet? Jeg synes slet ikke kvalitet og pris hænger sammen mere. Jeg har tidligere været meget loyal over for nogle brands (ingen nævnt, ingen glemt) men deres priser er steget så meget, og kvaliteten er slet ikke fulgt med. Som jeg allerede er begyndt på her på bloggen, vil jeg i 2019 i endnu højere grad kigge på brands, hvor kvaliteten hænger sammen med prisen, og der mener jeg ligeså meget design holdbarheden. Kan jeg bruge et stykke tøj mere end 1 sæson.

Med disse tanker, vil jeg ønske jer alle et godt nytår…

 

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: