Et af de steder, hvor vi som husstand kan forbedre miljø og klima på er ved vores affaldssortering.  I 2015 producerede danskerne 668 kg. affald på et år. I de 3 år der er gået siden, kan jeg kun forestille mig at dette er blevet endnu mere.

Hvis vi er bedre med vores affaldssortering, kan affaldet i højere grad genanvendes. Jo mere der genanvendes, desto mindre skal der forbrændes, og dermed mindre CO2 udledning.

I Danmark smider vi ca. 1 kg plastisk ud om ugen – per husstand. Det er meget, rigtigt meget.

For hvert 1 kg plastaffald, som genanvendes frem for at blive sendt til forbrænding, sparer vi energi svarende til en gennemsnitlig husholdnings standby-forbrug til alle elektriske apparater i 14 dage.

(Kilde: Miljø- og fødevareministeriet)

Det er jo helt vildt hvad vi har af plastisk i sådan en husholdning. Det er jo næsten umuligt at købe et stykke frugt uden at få det i en plastisk pose. Når jeg handler, behøver jeg ikke altid lægge fx mine majs i en pose, men henne ved kassen gøre kassemedarbejderen det så. Jeg ved de gøre det som en service, men det er jo ikke nødvendigt.

Jeg blev derfor også glad, da jeg læste at Salling Group nu vil til at se på mulighederne for at få fx. frugten i en bomuldspose i stedet for en plastisk pose.

Herhjemme.

I min kommune affaldssorteres der ikke. Det er ærgerligt, men sådan er det nu engang. Måske mere af nød end miljø (den gang) begyndte jeg allerede for snart 5 år siden, da vi flyttede i huset at sortere meget i affaldet og selv køre det på genbrugsstationen. Udfordringen var der at vi ikke havde plads i den almindelige skraldespand. På det tidspunkt brugte mindste drengen ble (ja, det var de ikke så miljørigtige….) og de fyldte en del.

Det bruger han ikke mere, men jeg er fortsat med at sortere. Det gør at vi skal en tur på genbrugsstationen måske 1 til 2 gange om måneden, men det gør nu ikke noget.

Jeg har altid sorteret alt hård plastisk fra, men er også begyndt på det bløde. Hvis jeg fx får en pose med majs fra supermarkedet, så sortere jeg denne pose fra. En pose skal være meget beskidt før den ikke kommer i sorteringsskuffen. Jeg har et bryggers, og der kan de vaskede plastisk poser/bakker mm godt tørre uden at genere nogle. Jeg har dog set en TV-udsendelse om genbrug, hvor det fremgår, at hvis plastikken ikke kan rengøres ved koldt vand, så er det for beskidt til genanvendelse.

Nedsættelse af brugen af plastik hjemme hos os.

Jeg har husholdningsfilm i skuffen, men kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt det. Jeg bruger til gengæld rigtigt mange plastikbøtter, til madresterne. Jeg har også frostposer i skuffen. Jeg har faktisk et ret stort udvalg. Jeg har almindelige frostposer, og så mere miljø venlige fra Maistic.

Poserne fra Maistic er lidt dyrere end almindelige frostposer, men ikke meget.

Grunden til at jeg også har almindelige frostposer i skuffen er, at Maistic poserne er meget tynde i det, og at et fx brød ikke holder mere end 1 dag i posen. Hvorfor køber jeg dem så? Jo brød er det eneste jeg har oplevet bliver tørt i dem, alt andet fungerer de godt til.

Der findes mange andre alternativer til Maistic, men nu er det dem jeg kender og derfor jeg har skrevet om dem.

Bliver jeg en mere bevidst forbruger ved at sortere min plastisk fra i husholdningen?

Affaldssortering er nok ikke det der redder verdens klimaproblemer, men et sted skal jeg starter. Det er en meget lille indsats i min hverdag, som er nem. Ved de små justeringer jeg har gjort hjemme, kan jeg hjælpe lidt på vej, og det er det der for mig handler om at være en mere bevidst forbruger.

Affalds sortering ved aftens madlavning, så sådan ud.

Sortering af affald

Det til højre til genbrug, det til venstre i det almindelige affald. 

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: