Browsing Category

Bevidst forbruger

Lapper på tøjet

Bevidst forbruger Af 15. januar 2019 Ingen kommentarer

Må dine børn have lapper på tøjet?

Med 2 raske drenge, så kommer der en del huller på knæerne. Og jeg er altså ikke bleg for at sætter lapper på tøjet. Ungerne synes faktisk nogen gange at det lidt sejt. Jeg må ofte også meget gerne sy hullet med en anden farve end bukserne har.

Mine børns tøj

Ikke at jeg altid synes det er pæneste, men mine drenge går i jogging bukser, 7 ud af 7 dage. Jeg kan sjældent får dem i et par andre busker, såsom jul mfl.

Jogging bukserne er oftest fra H&M eller Bilka. Begge har ok bukser i 100% bomuld (eller 95%, da der også er noget elastik) til meget fair priser. H&M har desuden en del under deres CONSCIOUS brand, hvor der dog er noget mere polyester i. (Hvilke jeg slet ikke forstår.) I Bilka er det også ofte muligt at få bukser i økologisk bomuld.

Deres bluser prioritere jeg også 100% bomuld, men wow det er svært, da de som alle andre børn elsker print. Det ender faktisk derfor ofte med bluser fa Legowear. De slides ikke så hårdt som bukserne så der vil jeg gerne ofre lidt på prisen.

Især ham på 5 år, trækker gerne en halv sandkasse med hjem dagligt fra børnehavnen. Det er fantastisk for så ved jeg han har fået massere af frisk luft og haft en dejlig dag. Det gør også at hans tøj skal vaskes grundigt og ofte. Tøjet slides herved, derfor er det også vigtigt at det er bomuld, så der ikke ryger alt for meget Micro plastisk ud i vaskevandet.

Lapper på bukserne.

Jeg synes nu overhovedet ikke der er noget galt med H&Ms eller Bilkas bukse kvalitet, men drengene falder bare og der kommer nemt huller på knæene. Heldigvis har mine unger intet imod lapper på knæerne. De skal bare være så farvestrålende som muligt. Ofte lapper jeg nu hullerne med nogle stofrester på bagsiden, og så håndstyr store sting på forsiden i massere af farver. Drengene er glade og vi sparer miljøet for et par busker, der sagtens kan bruges noget mere.

Lapper på mine børns bukser.

Hvorfor gider jeg lappe et par bukser til 80 kr.?

Hvis jeg ikke lappede bukserne, kunne jeg smide et par ud hver 14. dag. Det synes jeg er ressourcespild. Jeg kan godt bruge 5-10 minutter på at sy bukserne, og sandsynligheden for at de skal repareres igen er stor. Men så gør jeg det.

Jeg passer selv ret godt på mit tøj, og det vil jeg gerne lære mine børn også at gøre. Når det er sagt, så er de børn og skal have lov til at være børn. Det er derfor de går med H&M tøj. Jeg bliver derfor heller aldrig sur når der er kommet hul på tøjet, ser det blot som en udfordring til at reparere det.

Må dine børn have lapper på bukserne?

/Annette

Del:

Den bevidste forbruger – Er det kun klima og miljø?

Bevidst forbruger Af 12. januar 2019 2 kommentarer

Det er efterhånden ved at være nemmere og nemmere at være en bevidst forbruger når det kommer til fødevarer. Der er mange mærkater, såsom Ø-mærket, Nøglehuls mærket mm, og jeg har endda også set at ”dansk dyrevelfærdsforening” er begyndt at få mærkater på, hvis dyrene har haft det ”godt”.

Hvad sker der med tøj-industrien? Hvorfor kan de ikke finde ud af at lave nogle mærkater, så man ved som forbruger hvad man køber. Jo jo der er økologisk bomuld, polyester mm, men tøj fremstillingen er jo meget andet ned materialerne. Hvad med syerskerne? Hvilke arbejdsforhold har de arbejdet under, dette mangler når jeg er ude og købe tøj.
Efter jeg så den sy fabrik i Indien der var styrtet sammen for et par år siden, har jeg tænkte meget på de forhold syerske/klipperne mm arbejder under. Jeg læste for nogen tid siden (kan desværre ikke helt huske hvor) at de Cambodianske syerske skulle være sikret en højere mindste løn. Fantastisk, men hvordan kan jeg uden at skulle vende vrangen ud af tøjet, se om det er ”made in Cambodia”? Hvorfor er der ikke prestige i at reklamere med at tøjet er lavet under ordentlige forhold? Er det bare mig der ikke aner dette?

Økologi

Som jeg egentlig også troede i starten når jeg så på økologisk svinekød, så tænkte jeg straks på små lyserøde grise med krølle på halen der rullede sig i mudderet. Men at svinekød er økologisk er jo i endnu højere grad baseret på hvad grisene har spist. (Jeg ved at der nogle regler at dyrene skal have mere plads, mulighed for at komme ud mm) Er det ikke lidt det samme med bæredygtigt tøj. Jeg troede at når tøj var bæredygtigt, så var der ”balance” i det hele, men jeg har netop fundet én artikel, hvor der står at tøj gerne må kaldes bæredygtigt, hvis bare en del af produktionen er bæredygtigt. Og det er da et fantastisk skridt, men der lang vej.

Er være en bevidst forbruger er i mine øjne helheden – pakken.

/Annette

 

Del:

Med kloden i kurven

Bevidst forbruger Af 7. januar 2019 2 kommentarer

I efteråret hørte jeg podcasten ”Med kloden i kurven”. En serie på 6 afsnit, omhandlende alle de overvejelser, der er især ved indkøb af mad.

Med kloden i kurven

Hvert afsnit har dit emne. Især kunne jeg godt lide afsnittene om dansk eller udenlandsk produceret og Hospice-hylden.

Dansk eller udenlandsk produceret varer

Jeg er ”opvokset” med at købe fx danske agurker. Hvis der ligger 2 agurker foran mig, vil jeg altid vælge den danske. Men er det nu også det rigtige valg, hvis man skal kigge på klima og miljø? Hvad koster mest på CO2 regnskabet – transporten eller opvarmningen af drivhuset?

Èt andet syn der var i dette afsnit, omhandlede det mere samfundsmæssigt aspekt i alt dette. I Danmark importere vi åbenbart mange roser fra Afrika, som resten af Europa gør det. Det er en lang transport. Det burde kunne gøres billigere at producere i Danmark, selv med opvarmningen, men så er der hele det med økonomien i det afrikanske land? Der er lande som har behov for denne eksport. Skal vi som forbrugere i et af de økonomisk stærke lande ikke støtte op her eller ej?

Nu er rose, ikke noget vi har 100% behov. De er flotte og jeg synes da det er super dejligt at have en buket blomster på bordet, men der kan være så mange andre eksempler. Hvad er det rigtige, det kan og skal jeg ikke vurdere, men jeg synes det har sat nogle tanker i gang hos mig.

 

Hospice-hylde

Et andet afsnit i podcast rækken ”med kloden i kurven” handler om Hospice-hylden. Den hylde i køleskabet, hvor resterne fra aftensmaden, “der kan spises” i morgen står. Vi ved godt alle at sandsynligheden herfor er lille. Eksperternes råd er derfor at lave mindre mad af gangen. Fx lav ikke hele pakken med det hakket kød på én gang – frys resten.

Jeg har siden vi fik børn kørt med madplaner, handlet ind én gang om ugen. For tiden får vi desuden en Måltidskasse fra Årstiderne, hvori der er til 3 dage. I forhånd til hvad vi spiser, så er der ofte mere grønt per dag, og det bruger jeg så de andre dage. Jeg synes derfor mængden vi smider ud er begrænset. Jeg kigger ofte i supermarkedets montre for varer der skal spises her og nu, for at se om der er noget vi kan spise her og nu. Jeg er faktisk også begyndt når jeg handler ind at tænke over hvornår det er jeg skal bruge tingene. Jeg har måske ikke behov for at al min mælk skal holde hele ugen, da noget allerede skal drikkes indenfor 2 dage.

Jeg ved der er butikker med varer med kort udløbsdato. Super idé, jeg må bare være realistisk. Mit liv pt er ikke at bruge for lang tid på at handle. Jeg handler oftest ind fredag aften når ungerne er lagt i seng. Det er sådan mit liv pt. så jeg  må bare sikre mig herhjemme ikke at smide for meget mad ud.

 

Bag om ”Med kloden i kurven”

Podcasten er produceret af et supermarked, så nogle syntes nok at det er for kommercielt. Ja, der er da gange hvor det er klart hvad den bagvedliggende agenda er, men hvis man kan se bort fra dette, synes jeg det er en virkelig god podcast. Hvert afsnit varer ca. 30 minutter, og jeg vil virkelig anbefale alle der har bare den mindste interesse i vores miljø og klima, i at bruge de små 3 timer podcasten i alt varer. Jeg synes det var interessant at høre nogle eksperter udtales sig, og alt er jo ikke så sort og hvidt. Det er faktisk ikke helt nemt gerne at ville gøre det så godt.

/Annette

 

Del:

Affaldssortering

Bevidst forbruger Af 4. januar 2019 Ingen kommentarer

Et af de steder, hvor vi som husstand kan forbedre miljø og klima på er ved vores affaldssortering.  I 2015 producerede danskerne 668 kg. affald på et år. I de 3 år der er gået siden, kan jeg kun forestille mig at dette er blevet endnu mere.

Hvis vi er bedre med vores affaldssortering, kan affaldet i højere grad genanvendes. Jo mere der genanvendes, desto mindre skal der forbrændes, og dermed mindre CO2 udledning.

I Danmark smider vi ca. 1 kg plastisk ud om ugen – per husstand. Det er meget, rigtigt meget.

For hvert 1 kg plastaffald, som genanvendes frem for at blive sendt til forbrænding, sparer vi energi svarende til en gennemsnitlig husholdnings standby-forbrug til alle elektriske apparater i 14 dage.

(Kilde: Miljø- og fødevareministeriet)

Det er jo helt vildt hvad vi har af plastisk i sådan en husholdning. Det er jo næsten umuligt at købe et stykke frugt uden at få det i en plastisk pose. Når jeg handler, behøver jeg ikke altid lægge fx mine majs i en pose, men henne ved kassen gøre kassemedarbejderen det så. Jeg ved de gøre det som en service, men det er jo ikke nødvendigt.

Jeg blev derfor også glad, da jeg læste at Salling Group nu vil til at se på mulighederne for at få fx. frugten i en bomuldspose i stedet for en plastisk pose.

Herhjemme.

I min kommune affaldssorteres der ikke. Det er ærgerligt, men sådan er det nu engang. Måske mere af nød end miljø (den gang) begyndte jeg allerede for snart 5 år siden, da vi flyttede i huset at sortere meget i affaldet og selv køre det på genbrugsstationen. Udfordringen var der at vi ikke havde plads i den almindelige skraldespand. På det tidspunkt brugte mindste drengen ble (ja, det var de ikke så miljørigtige….) og de fyldte en del.

Det bruger han ikke mere, men jeg er fortsat med at sortere. Det gør at vi skal en tur på genbrugsstationen måske 1 til 2 gange om måneden, men det gør nu ikke noget.

Jeg har altid sorteret alt hård plastisk fra, men er også begyndt på det bløde. Hvis jeg fx får en pose med majs fra supermarkedet, så sortere jeg denne pose fra. En pose skal være meget beskidt før den ikke kommer i sorteringsskuffen. Jeg har et bryggers, og der kan de vaskede plastisk poser/bakker mm godt tørre uden at genere nogle. Jeg har dog set en TV-udsendelse om genbrug, hvor det fremgår, at hvis plastikken ikke kan rengøres ved koldt vand, så er det for beskidt til genanvendelse.

Nedsættelse af brugen af plastik hjemme hos os.

Jeg har husholdningsfilm i skuffen, men kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt det. Jeg bruger til gengæld rigtigt mange plastikbøtter, til madresterne. Jeg har også frostposer i skuffen. Jeg har faktisk et ret stort udvalg. Jeg har almindelige frostposer, og så mere miljø venlige fra Maistic.

Poserne fra Maistic er lidt dyrere end almindelige frostposer, men ikke meget.

Grunden til at jeg også har almindelige frostposer i skuffen er, at Maistic poserne er meget tynde i det, og at et fx brød ikke holder mere end 1 dag i posen. Hvorfor køber jeg dem så? Jo brød er det eneste jeg har oplevet bliver tørt i dem, alt andet fungerer de godt til.

Der findes mange andre alternativer til Maistic, men nu er det dem jeg kender og derfor jeg har skrevet om dem.

Bliver jeg en mere bevidst forbruger ved at sortere min plastisk fra i husholdningen?

Affaldssortering er nok ikke det der redder verdens klimaproblemer, men et sted skal jeg starter. Det er en meget lille indsats i min hverdag, som er nem. Ved de små justeringer jeg har gjort hjemme, kan jeg hjælpe lidt på vej, og det er det der for mig handler om at være en mere bevidst forbruger.

Affalds sortering ved aftens madlavning, så sådan ud.

Sortering af affald

Det til højre til genbrug, det til venstre i det almindelige affald. 

/Annette

Del:

En mere bevidst forbruger

Bevidst forbruger Af 2. januar 2019 4 kommentarer

I 2019 og fremover vil jeg være en mere bevidst forbruger.

Jeg er normalt ikke politisk her på bloggen. Men efter finansloven for 2019 og det meget lille budget der er sat af til klimaet er jeg blevet rystet. Hvorfor gøres der ikke noget? I et land som Danmark burde vi netop af alle have ressourcerne. Alligevel sættes der færre penge af til klimaet end til så meget andet jeg slet ikke vil kommentere her.

I starten af august læste jeg en artikel vedr. jorden ressourcer. Fra august 2018 af og resten af året, har vi overforbrugt hvad jorden kunne klare. Dvs. alt fra 2. august og til 31. december har været ”misbrug” af jorden. Denne dato bliver desværre hvert år tidligere og tidligere.

Jeg er ikke politiker, eller miljø kyndig, men en mor der er bekymret for udviklingen i den verden, hvor jeg har sat mine børn til at leve i. Hvordan ser miljøet og klimaet ud når de bliver store eller selv skal stifte familie?

Baseret herpå har jeg besluttet mig for, at i januar måned, vil jeg her på bloggen kaste mig ud i at skrive om andet end mode. Jeg vil se på hvordan jeg som helt almindelig forbruger, kan blive mere bevidst om mine valg med klimaet og miljøet for øje. Jeg ved at min lille husholdning alene ikke kan ændre på hele verden, men ”Mange bække små – gør en stor å”

En mere bevidst forbruger
Håber I vil læse med!!
/ Annette

Del:

Krea bekendelser

Bevidst forbruger Af 16. december 2016 1 kommentar

Jeg anser mig selv for værende sådan rimelig kreativ. Jeg syr og broderer ting, noget jeg har lært fra min farmor og mormor.

Men strikke og hækle, det har jeg aldrig rigtigt fået lært mig, da ingen af mine bedstemødre kunne strikke eller hækle. Det kan irritere mig lidt. Jeg kan nemlig godt lide at sidde med noget i hænderne når jeg ser TV. At brodere kan være svært her om vinteren, hvor lyset spiller en vigtig rolle og så er det et mønster, der skal broderes efter.

Mine strikke evner.

Jeg kan godt finde ud af strikke ret og vrang, men lave mønstre er ikke min stærke side, og jeg egentlig ikke ønsker at strikke tøj til mig selv eller ungerne er det oftest bare noget til huset jeg ønsker at strikke. Jeg har derfor fundet denne bog, der heddet Skønne klude. Hvor svært kan det være er der nok nogle der tænker og for dem der kan strikke er det nok ikke et problem, men for mig var det.

img_6989

Jeg har allerede forsøgt mig med lidt forskellige. Jeg har primært holdt mig til karkludene både fordi de er overskuelige men også fordi de er rare at bruge i køkkenet og mere miljøvenlige end dem jeg tidligere købte.

Nedenstående karklud er gentlig kun i ret, så den var ikke svær men jeg er vild med farve kombinationen.
img_6996

Den nedenståendékarklud er strikket i et mønster der hedder bygkornsmønster. Det krævede godt nok en lille blok ved min side, men jeg bestemt det var det værd.
img_7017

Hvis man besøger forfatterens blog kan man også finde nogle gode opskrifter der. Både klude som jeg har kastet mig over, men også andre fine ting. Susannes blog kan læses lige her http://susanne-gustafsson.dk/

Jeg har været i Søsterne Greenes og købe en masse bomuldsgarn så jeg kan strikke løs (Og ja jeg har opdaget at man kan købe bomuldsklude selv samme sted til mindre end hvad et garn nøgle kostet… )
/Annette

Del: