Browsing Category

Bevidst forbruger

At være en bevidst forbruger, handler for mig om at købe overvejet og dermed bæredygtigt ind.

Den bevidste forbruger – Er det kun klima og miljø?

Bevidst forbruger Af 12. januar 2019 2 kommentarer

Det er efterhånden ved at være nemmere og nemmere at være en bevidst forbruger når det kommer til fødevarer. Der er mange mærkater, såsom Ø-mærket, Nøglehuls mærket mm, og jeg har endda også set at ”dansk dyrevelfærdsforening” er begyndt at få mærkater på, hvis dyrene har haft det ”godt”.

Hvad sker der med tøj-industrien? Hvorfor kan de ikke finde ud af at lave nogle mærkater, så man ved som forbruger hvad man køber. Jo jo der er økologisk bomuld, polyester mm, men tøj fremstillingen er jo meget andet ned materialerne. Hvad med syerskerne? Hvilke arbejdsforhold har de arbejdet under, dette mangler når jeg er ude og købe tøj.
Efter jeg så den sy fabrik i Indien der var styrtet sammen for et par år siden, har jeg tænkte meget på de forhold syerske/klipperne mm arbejder under. Jeg læste for nogen tid siden (kan desværre ikke helt huske hvor) at de Cambodianske syerske skulle være sikret en højere mindste løn. Fantastisk, men hvordan kan jeg uden at skulle vende vrangen ud af tøjet, se om det er ”made in Cambodia”? Hvorfor er der ikke prestige i at reklamere med at tøjet er lavet under ordentlige forhold? Er det bare mig der ikke aner dette?

Økologi

Som jeg egentlig også troede i starten når jeg så på økologisk svinekød, så tænkte jeg straks på små lyserøde grise med krølle på halen der rullede sig i mudderet. Men at svinekød er økologisk er jo i endnu højere grad baseret på hvad grisene har spist. (Jeg ved at der nogle regler at dyrene skal have mere plads, mulighed for at komme ud mm) Er det ikke lidt det samme med bæredygtigt tøj. Jeg troede at når tøj var bæredygtigt, så var der ”balance” i det hele, men jeg har netop fundet én artikel, hvor der står at tøj gerne må kaldes bæredygtigt, hvis bare en del af produktionen er bæredygtigt. Og det er da et fantastisk skridt, men der lang vej.

Er være en bevidst forbruger er i mine øjne helheden – pakken.

/Annette

 

Del:

Med kloden i kurven

Bevidst forbruger Af 7. januar 2019 2 kommentarer

I efteråret hørte jeg podcasten ”Med kloden i kurven”. En serie på 6 afsnit, omhandlende alle de overvejelser, der er især ved indkøb af mad.

Med kloden i kurven

Hvert afsnit har dit emne. Især kunne jeg godt lide afsnittene om dansk eller udenlandsk produceret og Hospice-hylden.

Dansk eller udenlandsk produceret varer

Jeg er ”opvokset” med at købe fx danske agurker. Hvis der ligger 2 agurker foran mig, vil jeg altid vælge den danske. Men er det nu også det rigtige valg, hvis man skal kigge på klima og miljø? Hvad koster mest på CO2 regnskabet – transporten eller opvarmningen af drivhuset?

Èt andet syn der var i dette afsnit, omhandlede det mere samfundsmæssigt aspekt i alt dette. I Danmark importere vi åbenbart mange roser fra Afrika, som resten af Europa gør det. Det er en lang transport. Det burde kunne gøres billigere at producere i Danmark, selv med opvarmningen, men så er der hele det med økonomien i det afrikanske land? Der er lande som har behov for denne eksport. Skal vi som forbrugere i et af de økonomisk stærke lande ikke støtte op her eller ej?

Nu er rose, ikke noget vi har 100% behov. De er flotte og jeg synes da det er super dejligt at have en buket blomster på bordet, men der kan være så mange andre eksempler. Hvad er det rigtige, det kan og skal jeg ikke vurdere, men jeg synes det har sat nogle tanker i gang hos mig.

 

Hospice-hylde

Et andet afsnit i podcast rækken ”med kloden i kurven” handler om Hospice-hylden. Den hylde i køleskabet, hvor resterne fra aftensmaden, “der kan spises” i morgen står. Vi ved godt alle at sandsynligheden herfor er lille. Eksperternes råd er derfor at lave mindre mad af gangen. Fx lav ikke hele pakken med det hakket kød på én gang – frys resten.

Jeg har siden vi fik børn kørt med madplaner, handlet ind én gang om ugen. For tiden får vi desuden en Måltidskasse fra Årstiderne, hvori der er til 3 dage. I forhånd til hvad vi spiser, så er der ofte mere grønt per dag, og det bruger jeg så de andre dage. Jeg synes derfor mængden vi smider ud er begrænset. Jeg kigger ofte i supermarkedets montre for varer der skal spises her og nu, for at se om der er noget vi kan spise her og nu. Jeg er faktisk også begyndt når jeg handler ind at tænke over hvornår det er jeg skal bruge tingene. Jeg har måske ikke behov for at al min mælk skal holde hele ugen, da noget allerede skal drikkes indenfor 2 dage.

Jeg ved der er butikker med varer med kort udløbsdato. Super idé, jeg må bare være realistisk. Mit liv pt er ikke at bruge for lang tid på at handle. Jeg handler oftest ind fredag aften når ungerne er lagt i seng. Det er sådan mit liv pt. så jeg  må bare sikre mig herhjemme ikke at smide for meget mad ud.

 

Bag om ”Med kloden i kurven”

Podcasten er produceret af et supermarked, så nogle syntes nok at det er for kommercielt. Ja, der er da gange hvor det er klart hvad den bagvedliggende agenda er, men hvis man kan se bort fra dette, synes jeg det er en virkelig god podcast. Hvert afsnit varer ca. 30 minutter, og jeg vil virkelig anbefale alle der har bare den mindste interesse i vores miljø og klima, i at bruge de små 3 timer podcasten i alt varer. Jeg synes det var interessant at høre nogle eksperter udtales sig, og alt er jo ikke så sort og hvidt. Det er faktisk ikke helt nemt gerne at ville gøre det så godt.

/Annette

 

Del:

Affaldssortering

Bevidst forbruger Af 4. januar 2019 Ingen kommentarer

Et af de steder, hvor vi som husstand kan forbedre miljø og klima på er ved vores affaldssortering.  I 2015 producerede danskerne 668 kg. affald på et år. I de 3 år der er gået siden, kan jeg kun forestille mig at dette er blevet endnu mere.

Hvis vi er bedre med vores affaldssortering, kan affaldet i højere grad genanvendes. Jo mere der genanvendes, desto mindre skal der forbrændes, og dermed mindre CO2 udledning.

I Danmark smider vi ca. 1 kg plastisk ud om ugen – per husstand. Det er meget, rigtigt meget.

For hvert 1 kg plastaffald, som genanvendes frem for at blive sendt til forbrænding, sparer vi energi svarende til en gennemsnitlig husholdnings standby-forbrug til alle elektriske apparater i 14 dage.

(Kilde: Miljø- og fødevareministeriet)

Det er jo helt vildt hvad vi har af plastisk i sådan en husholdning. Det er jo næsten umuligt at købe et stykke frugt uden at få det i en plastisk pose. Når jeg handler, behøver jeg ikke altid lægge fx mine majs i en pose, men henne ved kassen gøre kassemedarbejderen det så. Jeg ved de gøre det som en service, men det er jo ikke nødvendigt.

Jeg blev derfor også glad, da jeg læste at Salling Group nu vil til at se på mulighederne for at få fx. frugten i en bomuldspose i stedet for en plastisk pose.

Herhjemme.

I min kommune affaldssorteres der ikke. Det er ærgerligt, men sådan er det nu engang. Måske mere af nød end miljø (den gang) begyndte jeg allerede for snart 5 år siden, da vi flyttede i huset at sortere meget i affaldet og selv køre det på genbrugsstationen. Udfordringen var der at vi ikke havde plads i den almindelige skraldespand. På det tidspunkt brugte mindste drengen ble (ja, det var de ikke så miljørigtige….) og de fyldte en del.

Det bruger han ikke mere, men jeg er fortsat med at sortere. Det gør at vi skal en tur på genbrugsstationen måske 1 til 2 gange om måneden, men det gør nu ikke noget.

Jeg har altid sorteret alt hård plastisk fra, men er også begyndt på det bløde. Hvis jeg fx får en pose med majs fra supermarkedet, så sortere jeg denne pose fra. En pose skal være meget beskidt før den ikke kommer i sorteringsskuffen. Jeg har et bryggers, og der kan de vaskede plastisk poser/bakker mm godt tørre uden at genere nogle. Jeg har dog set en TV-udsendelse om genbrug, hvor det fremgår, at hvis plastikken ikke kan rengøres ved koldt vand, så er det for beskidt til genanvendelse.

Nedsættelse af brugen af plastik hjemme hos os.

Jeg har husholdningsfilm i skuffen, men kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt det. Jeg bruger til gengæld rigtigt mange plastikbøtter, til madresterne. Jeg har også frostposer i skuffen. Jeg har faktisk et ret stort udvalg. Jeg har almindelige frostposer, og så mere miljø venlige fra Maistic.

Poserne fra Maistic er lidt dyrere end almindelige frostposer, men ikke meget.

Grunden til at jeg også har almindelige frostposer i skuffen er, at Maistic poserne er meget tynde i det, og at et fx brød ikke holder mere end 1 dag i posen. Hvorfor køber jeg dem så? Jo brød er det eneste jeg har oplevet bliver tørt i dem, alt andet fungerer de godt til.

Der findes mange andre alternativer til Maistic, men nu er det dem jeg kender og derfor jeg har skrevet om dem.

Bliver jeg en mere bevidst forbruger ved at sortere min plastisk fra i husholdningen?

Affaldssortering er nok ikke det der redder verdens klimaproblemer, men et sted skal jeg starter. Det er en meget lille indsats i min hverdag, som er nem. Ved de små justeringer jeg har gjort hjemme, kan jeg hjælpe lidt på vej, og det er det der for mig handler om at være en mere bevidst forbruger.

Affalds sortering ved aftens madlavning, så sådan ud.

Sortering af affald

Det til højre til genbrug, det til venstre i det almindelige affald. 

/Annette

Del:

En mere bevidst forbruger

Bevidst forbruger Af 2. januar 2019 4 kommentarer

I 2019 og fremover vil jeg være en mere bevidst forbruger.

Jeg er normalt ikke politisk her på bloggen. Men efter finansloven for 2019 og det meget lille budget der er sat af til klimaet er jeg blevet rystet. Hvorfor gøres der ikke noget? I et land som Danmark burde vi netop af alle have ressourcerne. Alligevel sættes der færre penge af til klimaet end til så meget andet jeg slet ikke vil kommentere her.

I starten af august læste jeg en artikel vedr. jorden ressourcer. Fra august 2018 af og resten af året, har vi overforbrugt hvad jorden kunne klare. Dvs. alt fra 2. august og til 31. december har været ”misbrug” af jorden. Denne dato bliver desværre hvert år tidligere og tidligere.

Jeg er ikke politiker, eller miljø kyndig, men en mor der er bekymret for udviklingen i den verden, hvor jeg har sat mine børn til at leve i. Hvordan ser miljøet og klimaet ud når de bliver store eller selv skal stifte familie?

Baseret herpå har jeg besluttet mig for, at i januar måned, vil jeg her på bloggen kaste mig ud i at skrive om andet end mode. Jeg vil se på hvordan jeg som helt almindelig forbruger, kan blive mere bevidst om mine valg med klimaet og miljøet for øje. Jeg ved at min lille husholdning alene ikke kan ændre på hele verden, men ”Mange bække små – gør en stor å”

En mere bevidst forbruger
Håber I vil læse med!!
/ Annette

Del:

Krea bekendelser

Bevidst forbruger, Strikke Af 16. december 2016 1 kommentar

Jeg anser mig selv for værende sådan rimelig kreativ. Jeg syr og broderer ting, noget jeg har lært fra min farmor og mormor.

Men strikke og hækle, det har jeg aldrig rigtigt fået lært mig, da ingen af mine bedstemødre kunne strikke eller hækle. Det kan irritere mig lidt. Jeg kan nemlig godt lide at sidde med noget i hænderne når jeg ser TV. At brodere kan være svært her om vinteren, hvor lyset spiller en vigtig rolle og så er det et mønster, der skal broderes efter.

Mine strikke evner.

Jeg kan godt finde ud af strikke ret og vrang, men lave mønstre er ikke min stærke side, og jeg egentlig ikke ønsker at strikke tøj til mig selv eller ungerne er det oftest bare noget til huset jeg ønsker at strikke. Jeg har derfor fundet denne bog, der heddet Skønne klude. Hvor svært kan det være er der nok nogle der tænker og for dem der kan strikke er det nok ikke et problem, men for mig var det.

img_6989

Jeg har allerede forsøgt mig med lidt forskellige. Jeg har primært holdt mig til karkludene både fordi de er overskuelige men også fordi de er rare at bruge i køkkenet og mere miljøvenlige end dem jeg tidligere købte.

Nedenstående karklud er gentlig kun i ret, så den var ikke svær men jeg er vild med farve kombinationen.
img_6996

Den nedenståendékarklud er strikket i et mønster der hedder bygkornsmønster. Det krævede godt nok en lille blok ved min side, men jeg bestemt det var det værd.
img_7017

Hvis man besøger forfatterens blog kan man også finde nogle gode opskrifter der. Både klude som jeg har kastet mig over, men også andre fine ting. Susannes blog kan læses lige her http://susanne-gustafsson.dk/

Jeg har været i Søsterne Greenes og købe en masse bomuldsgarn så jeg kan strikke løs (Og ja jeg har opdaget at man kan købe bomuldsklude selv samme sted til mindre end hvad et garn nøgle kostet… )
/Annette

Del:

Sådan får jeg mere grønt i mine børn

Bevidst forbruger, Børn Af 16. august 2015 Ingen kommentarer

Som så mange andre småbørns mødre, vil jeg gerne have at mine børn får sundt og varieret mad med mange grøntsager. Men mine drenge er bare ikke meget for grøntsager andet end peberfrugter, majs og gulerødder. Dvs. at lave en dejlig skål grøn salat, det virker bare ikke her.

Jeg er sikker på at begge kan spise fx peberfrugter hver dag, men jeg synes det skal være mere varieret end det, og så var det, at jeg snakkede med en veninde. Ikke fordi hun har børn, men fordi hun generelt lever sundt. Så her er hvad jeg gør nu – ofte..

Når jeg fx skal lave lasagne så bruner jeg kødet, sætter det til side. Så tager jeg en pose frosne blandede grøntsager og varmer dem op sammen med hakkede tomater eller hvad jeg har tænkt mig at bruge den dag.

IMG_5654

Når grøntsagerne så er varme, men ikke udkogte, så blender jeg dem, og jeg blender dem meget.

IMG_5655IMG_5659

Dvs. børnene kan ikke se grøntsagerne og jeg har også et indtryk af at vitaminerne er der endnu, da de ikke er 100% udkogte. Og så kan jeg ellers varme kødet “tomatsauce” op samme med de krydderier jeg nu ønsker. Ligge lasagnen sammen normalt, og vupti ungerne (og heldigvis også os andre) spiser grøntsager uden de ved det.

Ofte er poser med blandede grøntsager på tilbud, så jeg sørger blot for at have et par poser i fryseren.

Jeg er ingen ernæringsekspert, så mine anbefalinger er ene og alene baseret på mine erfaringer.

 

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del: