Nogle gange skal der ikke så meget til. Et outfit med guld nederdel og en marine sweater.
Nederdel: Baum und Pferdgarten, Sweater: H&M
Jeg indrømmer blankt jeg er blevet inspireret af Stella Nova, som her i efteråret har haft en guld palliet nederdel og sat den sammen med en blå sweater. Så fint. Jeg opdagede jeg allerede havde en guld nederdel hjemme i klædeskabet, den er blevet luftet igen.
/Annette
Jeg har længe været på udkig efter et nyt tøj stativ til vores entre. Jeg er vild med de mere rå af slagsen, sådan lidt industrielt i udseendende.
(Indlægget er udarbejdet i samarbejde med Ziito Design)
Ziito Design opfylder lige præcis dette. Stativet fås i 3 størrelser og i 2 farver. Jeg har valgt det “lille” på 50 cm og så i gråt.
Jeg tænker over hvordan vi behandler vores verden, og kigger derfor gerne efter produkter, som er bæredygtige eller på anden måde har en holdning til verden. Så da jeg derfor læste dette på Ziito’s hjemmeside var jeg solgt:
Vi vil ændre Danmark fra at tale om bæredygtighed til at leve det.
Ziito Design
Hvordan gør de så det? Jo, alt er håndlavet lokalt i Fredericia. Når/hvis man ikke længere vil have sit tøjstativ, så opfordres man til at sende det tilbage, da de vil genbruge materialerne, da stål ikke forgår. Tanker jeg virkelig godt kan lide. Hvis du gerne vil læse mere om den del af forretningen, så læs mere her.
For nu opfylder dette tøjstativ de ønsker vi har i vores entre, men måske skal vi opgradere det én gang med en hylder eller noget. Udvalget er i hvert fald stort.
Da jeg fik sat tøjstativet sat sammen, hvilke i øvrigt var super nemt, skulle jeg jo straks “lege”. Og det er der kommet lidt billeder ud af.
Nederdelen er denne jeg viste her og skjorten er ganske ny. Jeg var forleden en tur i lufthavnen. Jeg glæder mig til at det nu står og pynter når man kommer ind, og jeg er sikker på at det inden længe være en stor aflastning til den knage vi har.
/Annette
Da jeg i forrige uge lavede mit indlæg om Lovechild 1979, udtrykte jeg specielt begejstring for en grøn skjorte.
Godt jeg ikke nåede at købe den, for da jeg kiggede mine blog billeder igennem forleden fandt jeg disse billeder frem.
Skjorte: Saint Laurent, Nederdel: Lovechild 1979, Sko: Rupert Sanderson
Ikke nok med at det er en grøn skjorte så er det endda også en Lovechild 1979 nederdel.
/Annette
Efter jeg i sidste uge skrev indlægget om hvide strømpebukser, har jeg søgt lidt på nettet efter et billigere alternativ. Men der var noget der hele tiden var som et flash-back for mig.
Jeg gik derfor en tur i klædeskabet. og det kom der dagens outfit ud af.
Strømper: La Perla, Sko: Pura Lopez, Nederdel: Prada, Skjorte: No21.
/Annette
Jeg har været en tur i klædeskabet, og det er der kommet et indlæg om morgengaven ud af.
Da Manden og jeg blev gift for 10 år siden, valgte vi at ville give hinanden en gave. Morgengaven blev dog ikke givet lige i forbindelse med brylluppet og jeg var også selv med til at vælge den.
Jeg ønskede mig en taske. Men havde faktisk ikke gjort mig de helt store tanker om hvilke.
På en tur til Dredsen vel en 6 måneders tid efter vores bryllup, fandt jeg så lige præcis den taske det skulle være.
(Et tysk brand, der ikke længere er nemt at opstøve i Danmark. De havde rent faktisk en butik på et tidspunkt på Strøget, men lukkede igen. Hvis jeg ikke husker meget galt, så lå den der på hjørnet ved Magasin der hvor Companys ligger i dag.)
Hvad jeg specielt godt kan lide ved tasken er at den kan bruges på mange forskellige måder. Oftest bruger jeg den nok over skulderen, da det nu engang er nemmest med børn og andre ting i hænderne.
Selvom tasken har 10 år på bagen, synes jeg fortsat den er klassisk og jeg bruger den også ret så tit. Jeg synes læderet har holdt sig meget fint, og der er kun lidt brugsspor på håndtaget, som er blevet lidt mørkere af brugen.
(Manden fik et ur, hvis noget tænker over dette)
/Annette
Jeg passer godt på mit tøj. Nogen gange lidt for godt, hvilke nok bevidner om mængden af tøj i mit skab. Men jeg prøver af leve efter “kvalitet fremfor kvantitet” så det gode tøj passer jeg på.
Én af de ting jeg gør for at passe på tøjet er at sørge for at hænge det, der skal hænges på nogle ordentlige bøjler.
Jeg bruger som så mange andre træbøjler fra Ikea, de fylder desværre ret så meget i skabet, men jeg tænker primært på mit tøj.
For et par uger siden, var jeg en tur i Ikea og så at de havde fået sådan nogle covers vil jeg kalde dem.
Det gør desværre at bøjlerne bliver endnu større, men jeg kan også se at mine skjorter hænger det bedre.
Som det ses på min silke skjorte fra Nué Notes, så hænger den meget pænere ved skuldrene.
Jeg startede forsigtigt ud med 2 covers, men jeg tror jeg kan godt finde på at købe nogle flere.
/Annette
September kan være svær at finde ud af, skal sommergarderoben pakkes væk eller ej? Noget tyder på at det vist i år godt kan pakkes væk.
Ok, det er ikke helt sådan mit skab ser ud, i transformationen fra sommer- til vintertøj, men jeg rykker nu godt rundt fra et skab til et andet.
Det er vildt at tænke på at i år, har jeg nogle sommernederdele jeg ikke har brugt, mine nye sandaler har jeg ikke brugt i Danmark
Nå, jeg må hellere komme i gang med at rykke rundt på tøjet, så jeg kan få et par sweatre frem.
/Annette
Jeg har et par sko, jeg er så glad for at jeg ofte glemmer at bruge dem. Men når jeg så finder dem frem, kommer der altid et smil på mine læber, for jeg synes de er så fine.
Skoene er fra Otto et Moi, et mærke der desværre ikke længere findes.
Først og fremmest farven. Grøn er bestemt én af mine ynglings farver. At den så er kombineret med blå, gør mig bestemt ikke noget. Derudover hælen, som bestemt ikke er for høj, men lige tilpas.
Selvom skoene i sig selv "larmer" an jeg godt lide at sætte dem sammen med farverigt tøj. Ofte for at fuldende looket, hvis man kan sige det sådan.
/Annette
Én af de ting, som har været i “mit klædeskab” i mange og kommer til at være det mange år endnu, er min Mulberry kalender. Jeg købte den for snart 19 år siden og da jeg den gang var på SU, så var det noget af en udskrivning, men jeg havde sparet op længe.
Selv i disse digitale tider, køber jeg hvert år en ny indsats. Jeg har ikke sprunget et eneste år over, og har faktisk sådan et års oversigtsbillede fra tilbage til 1998, hvor jeg købte kalenderen. (Siderne med adresse/telefon numre er dog blevet smidt ud for flere år siden)
Det er faktisk lidt af en “julegave” at åbne årets kalenderindsats for på de 19 år har kalenderen skiftet udseende en del gange. Farven har ændret sig fra gulligt papir med rød skrift, til mere hvidt papir og sidst men ikke mindst opbygningen af hvordan ugen skal illustreres har også ændret sig et par gange.
Især ændringen af opbygningen af kalenderen har fået mig til at overveje om jeg skulle stoppe med at købe kalenderen, finde en anden indsats mm men jeg er trofast blevet ved. 52 uger er trods alt lang tid nok til at vende sig til det nye.
For det første har jeg et eller andet med notesbøger. Jeg har virkelig mange liggende og mange af dem nænner jeg ikke slet at bruge.
Kalenderen bruger jeg, starter med alle mulige snedige systemer afhængig af hvilke farver jeg skriver med, som så normalt “ødelægges” når der er gået 14 dage, eller en aftale aflyses og så skal den streges ud (hvilke jeg virkelig ikke bryder mig om for streger ser ikke pænt ud).
Jeg prøver troeligt hvert år og lige meget hjælper det. Men det har vel egentlig også sin charme og personlighed.
Når jeg møder ind på arbejdet hver morgen, så tager jeg min telefon, headset og min kalender op af tasken og ligger på bordet. Det er ikke hver dag jeg bruger kalenderen, men jeg kigger på den og nyder hvor smukt skindet bare bliver år efter år.
For det er netop det, det at læderet bare bliver smukkere også smukkere og der kommer mere og mere historie på, der gør at det er én af mine favoritter.
/Annette
