Nogle gange skal der ikke så meget til. Et outfit med guld nederdel og en marine sweater.
Nederdel: Baum und Pferdgarten, Sweater: H&M
Jeg indrømmer blankt jeg er blevet inspireret af Stella Nova, som her i efteråret har haft en guld palliet nederdel og sat den sammen med en blå sweater. Så fint. Jeg opdagede jeg allerede havde en guld nederdel hjemme i klædeskabet, den er blevet luftet igen.
Anledningen til eventen var relancering af Bloggers By Heart. Nye tiltag, nye kategorier og en ny hjemmeside. Jeg vil virkelig anbefale jer at besøge sitet, det er blevet så flot.
Det var så hyggeligt at gense og møde nye bloggere, som jeg efterhånden “kender” en del. Det er det, der er det sjove. Som jeg skrev her, så er alle i gruppen virkelig gode til at sparre med hinanden, og dermed er det som om man kender hinanden.
Nå, men dette event blev holdt på Schæffergården i Gentofte. Da vi kom fik vi serveret de finest små kager. Mens vi nød disse fortalte Direktøren om historien bag Schæffergården. Bag Schæffergården står en form for fond, der har til formål at højne dansk-norsk samarbejde. En super historie.
Derefter fik vi en rundvisning og især Restaurant Wohlert gjorde et kæmpe indtryk på mig. Her vil jeg bestemt tage ud én aften med Manden. (Mine billeder blev ikke så gode, så jeg må henvise til deres hjemmeside)
Sweater: H&M, Bukser: Zara, Støvler, FreeLance, Frakke: Baum und Pferdgarten, Solbriller: Dior, Taske: Botkier, Halstørklæde: Gap
Jeg må give min mand lidt kredit, for wow han er god til at finde på arrangementer for børnene. Denne gang ingen undtagelse. Vi var en tur i Slagelse til Cirkusland. Aldrig hørt om det før, og da jeg i bund og grund måske ikke er det store cirkus menneske, så tænkte jeg bestemt heller ikke i disse baner.
Cirkusland er Cirkus Areana vinterkvarter. Der hvor de har alle deres vogne holdene og ikke mindst kæmpe stalde til alle dyrene. I vinterferie og altså også efterårsferien, har de så åbent. Der var et par hoppeborge, som altid er et hit hos mine børn, en western by hvor de kunne grave efter guld, og i en kæmpe hal var der et kar karruseller, et par ok spisesteder mm. Dertil kom at der ud på eftermiddagen var en cirkus forestilling. Den varede alligevel næsten én time, og mine børn var fortryllet.
Da vi ikke kendte priserne og kvaliteten på maden havde i taget vores egne madpakker med, men jo jo det var fastfood, men ok priser.
Da manden fortalte mig prisen, var jeg lidt skeptisk for da jeg ikke anede var det var, synes jeg 120 kr. pr næse var dyrt. Men det er det ikke. Det var virkelig alle pengene værd, og alle forlystelserne og showsne er gratis når entreen er betalt.
Så hvis I ikke har andre planer i efterårsferien kan jeg virkelig anbefale Cirkusland.
En vildt flot coffeetable book, skrevet af Julia Lahme.
Foredraget tog udgangspunkt i bogen af samme navn. Bogen er skrevet i samarbejde med Magasin og handler om kvindemodens udvikling i de 150 år, som Magasin har eksisteret. Jeg har endnu ikke læst bogen, men glæder mig.
Foredraget i går var virkelig inspirerende og jeg fik helt lyst til at sige mit job op, og begynde at forske i modens historie i stedet. Mode er for mig ikke det jeg kan finde i butikkerne, men i høj grad det, der kan siges ved moden. Nå, meget mere om dette en anden gang.
Foredraget gav anledning til at jeg kunne tage min nye nederdel på. Ikke at den “siger så meget”, men er nu ret glad for den alligevel.
I forrige uge havde jeg min nye blå skjorte fra By Malene Birger på.
Anledningen til skjorte debuten var, at jeg havde et møde i København. Jeg synes det var en god anledning. At jeg så ovenikøbet mødte én jeg kendte på vej til mit møde gjorde blot hele dagen lidt bedre.
Jeg mødte Lise, som jeg kender gennem det blogger netværk jeg er medlem af. For snart 3 år siden valgte jeg at få mit eget domæne efter at blogget på wordpress’s domæne i nogle år. Det betyder jo så at jeg er “helt alene”. Jeg manglede noget/nogen at sparre med. Jeg blev derfor gjort opmærksom på Bloggers By Heart, som er et netværk for selvstændige bloggere. Det er ganske frivilligt, og der er ingen krav, til størrelse, omsætning mm.
Vi hjælpes ad via en Facebook gruppe. Her er det ofte tekniske problemstillinger der vendes, og alle byder ind med den viden de har. Det har været her jeg virkelig har fået meget hjælp, da der kom nye GDPR regler i maj. Jeg har mødte nogle af de andre bloggere til nogle forskellige events, og alle er bare så søde og imødekommende.
Hjemmesiden hvor alle netværkets bloggere er i gang med at relanceret og det er blevet så flot. Netværket gør I det hele taget meget for at promovere os bloggere, så jeg kan kun anbefale andre der ikke har et netværk at melde sig ind.
Nå, men tilbage til den blå skjorte
Jeg ved det er en blå skjorte, men jeg havde virkelig glædet mig til at have den på for første gang. Jeg havde virkelig tænkt meget over hvordan jeg ville style den, og her er resultatet.
Så blev det efterår, i hvert fald ifølge kalenderen. Årets første eftersårs outfit kom også på. Måske mest fordi jeg sådan havde glædet mig til at tage min nye sweater i brug. Jeg er lidt sjov på det område, jeg har så svært ved at tage efterårstøj på inden det rent faktisk er efterår eller hvilke sæson det nu er. Men jeg burde nok have ventet, for det var lidt varmt, for temperaturen siger jo slet ikke efterår endnu. Det fik jeg bestemt også at opleve i weekenden. Jeg var på en lokal legeplads med børnene, hvor jeg fandt en bænk i solen. Jeg skulle vist have haft solcreme på, for min næse blev lidt rød.
Jeg valgte at efterårets outfit skulle består af min nye sweater fra Day, kombineret med en blå nederdel fra Ganni. Dertil blå strømper og beige sko fra Sinela.
Lige da vejret skiftede for alvor var Manden og jeg inviteret til sommerfest. Meget ulige mig, var jeg slet ikke forberedt. Da dagens kom, havde jeg intet planlagt. Så outfittet skulle 100% findes i klædeskabet. Festligt og sommerligt – måske ikke så meget jeg lige har i mit klædeskab.
Jeg endte med at finde et meget gammelt lagersalg køb frem i form af toppen. Jeg mener den er fra Wackerhaus. Den er i det lækreste silke og så er den vendbar, hvilke jo er rart smart. Men i betragtning af at den nok har været i mit klædeskab i 6 år uden at være brugt, så var det nok ikke verdens bedste lagersalg køb. Eller er det? Toppen reddede i hvert fald mit outfit til denne sommerfest.
Bæltet husker jeg min mor brugte til en meget smart kjole hun bar til min konfirmation i 1988. Jeg har altid syntes at det var så fint, og nu ligger det heldigvis i mit skab.
Da jeg så denne blomstret silke skjorte i et butiksvindue i sommers var jeg ikke i tvivl. Skjorten opfylder så mange af de ting jeg leder efter. Silke, farvestrålende og kan dresses op og dresses ned afhængigt af hvad jeg sætter den sammen med. Dertil ikke mindst er det et perfekt stykke tøj til kontoret.
I mit indlæg om efterårs trends aw18, fremhævede jeg de mest klassiske trends, og dermed udelod jeg de trends som jeg anser for de mest flyveske. Da jeg havde outfittet på, var der en kollega der sagde, nej det er sådan en rigtig western skjorte. For ja, western er en trend her til efteråret. Det ses især i støvlerne, hvor en stor del har spidse snuder og skæve hæle. (Kig eventuelt på Ganni’s sko udvalg)
Øv, det var bestemt ikke hvad jeg havde forestillet mig med skjorten. Jeg tror jeg fremadrettet dropper det sorte bånd.