Efteråret sådan lige på grænsen til vinter

 

Oktober er der hvor efteråret/vinteren sådan for alvor går i gang. I endnu højere grad prioriteres den hjemmelige hygge, og alt hvad dette indebærer.

Hjemme hos os, er det ligesom at i oktober, så ændrer vi vores adfærd. De sidste haveting pakkes væk, og de inddørs aktiviteter opgraderes. Det er her at vi ofte tager et puslespil frem, som så kan ligge i flere måneder. (Vi har det på sådan en plade, så det kan pakkes væk når vi får gæster) Alle 4 ligger et par brikker i ny og næ.

Oktober er også der hvor det sidste sommetøj pakkes væk, og de varme trøjer hives frem. Jeg behøver heller ikke overveje om det skal være overgangsjakken eller vinterfrakker der skal på, for vinterjakken vinder hver gang.

 

Efteråret skal bruges på…

Oktober er sådan lidt anderledes. Efter at have genfundet hverdagen efter sommerferien, med de aktiviteter der nu er, brydes det hele op igen – i hvert fald for en uges tid. Efterårsferien… Før jeg fik børn tænkte jeg nok ikke så meget på denne, men nu er den ret vigtig. Primært fordi jeg kan se at drengene trænger til en pause. Det er også vi derfor ikke har de store planer i år. Vi skal hygge herhjemme, og her er hvordan jeg forestiller mig det skal foregå.

 

Jeg forventer at tilbringe en del tid i noget nattøj. Mit krav til sådan nattøj er at det skal være varmt og blødt, derudover vil jeg gerne se pæn ud og ikke mindst føle mig godt tilpas. Derfor er jeg faldet for dette sæt fra Hunkemøller, som består af en langærmet bluse med knapper og ternet natbukser.

At have en efterårs klassisk kageopskrif i baghånden er bestemt også et hit. Hvad bliver mere efterårsagtigt end en dejlig æbletrifli, som Maria Silje har en dejligt opskrift på. Massere af kaffe eller måske varm chokolade i min A kop fra Royal Copenhagen. Der skal selvfølgelig også være lidt garn på strikkepindene, og et godt efterårs projekt vil være Holiday Sweateren fra Petite Knit. Nu er det jo efterårs ferie, så jeg tænker at der nok skal spilles en del King of Tokyo med drengene.

Har du nogen planer for din oktober?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Share:

4 Comments

  1. 6. oktober 2019 / 18:57

    I oktober skifter jeg også garderoben fra let og luftig til tæt og varm – Ellers tilbringer jeg det meste af efteråret i Sydfrankrig og nyder sensommersol og lunt vejr, indtil det også bliver vinter her. Så drager jeg til Danmark igen, iklæder mig tykkere gevandter og hygger indendørs.

    • Annette
      Forfatter
      7. oktober 2019 / 4:11

      Hvor lyder det dejligt med et efterår i Sydfrankrig lige at forlænge det lunere vejr lidt
      /Annette

  2. 7. oktober 2019 / 16:00

    For mig er oktober og efterår lig med hygge og indendørs aktiviteter. Og jeg er helt med på hyggetøjs-delen. Jeg har de mest bløde lækre Zella pants, som er så skønne at hoppe i
    Min oktober byder på biografture, klangmassage, yoga og en enkelt fødselsdag. Og vist også travlhed på jobbet, men så nyder jeg weekenderne endnu mere

    Kh
    Louise

    • Annette
      Forfatter
      8. oktober 2019 / 18:36

      Det lyder som en dejlig oktober du går i møde. Klangmassage, det glæder jeg mig til at høre mere om.
      /Annette