Så er det ved at få efterårets trends på plads – hvilke trends fra aw18, skal flytte ind i mit klædeskab?

Jeg nyder hver ny sæson at udarbejde disse indlæg. Efterår- og vinter kollektionerne er mine favoritter, så jeg køber her flere modeblade end normalt.

Der er efterhånden mange trends som man kan følge, og jeg vil fremhæve dem som passer ind i en klassisk garderobe, og som jeg tror kan holde mere en sæson. Derudover fulgte jeg godt med, da der i starten af august var modeuge med forårstøjet, for så kan man jo se hvad der kan bruges ind i foråret også.

Mit udgangspunkt er jo ikke at hele garderoben skal udskiftes, kun suppleres. Jeg er fortsat fortaler for gode klassiske ting, som så kan “ændres” afhængig af sæsonens trends.

Trends aw18

Jeg vil fremhæve 3 trends:

Tern endnu engang.

Jeg vil ikke være så bange for at købe endnu lidt tern, i form af en nederdel, et par bukser eller måske en blazer jakke.

I forhold til sidste år, hvor der også var tern overalt, så vil jeg i denne sæson går efter noget ternet i mere brændte nuancer/brunlige.

Jeg har valgt at sætte de ting op i mod min blå skjorte, som jeg købte i juni. Bomber jakken er fra Notes du Nord, et brand jeg bestemt skal holde noget mere øje med. Jeg er virkelig i tvivl, da den vil stikke en del udenfor min garderobe, men jeg synes den er så fin. Nederdelen er fra Massimo Dutti. Jeg er især vild med ternen, som er så fin og klassisk. Derudover kan nederdelen med sit meget enkelte snit bruges med en silke skjorte (Som man bestemt også kan investere i, i denne sæson) eller en vamset sweater (Igen stor trend). Jakkesættet er fra Levete Room. Et nyt mærke, som jeg også vil holde øje med. De er noget billigere ned Notes du Nord. Jakkesætte er jeg vild med, da jeg så godt kan lide den måde hvorpå der er leget med ternen. Dette ses især på jakken.

Kjoler og atter kjoler.

At jeg fremhæver kjoler, som en trend at gå efter i aw18, overrasker nok ikke dem der har fulgt min blog nogen tid. Jeg er vild med kjoler. De må gene være blomstret for så kan 2 trends forenes, men det betyder også at man måske bliver lidt hurtigere træt af kjolen end ellers. Jeg holder også på at en kjole skal være enkelt (med kant) for så kan den varieres mest muligt.

Lovechild 1979, kan bare det med kjoler. De er ofte feminine, klæder de fleste kvinde kroppe og så har de alligevel lidt kant. Jeg er så i tvivl om kjolen jeg her har valgt at fremhæve. Der er lidt “Yvonne” over den, på den gode både. Jeg er vild med printet, men det er bestemt også noget jeg hurtigt kan blive træt af. Andre der kan det med kjoler er Baum und Pferdgarten. Jeg er vild med denne sorte med flæserne. Den kan bestemt være i klædeskabet i mange år, da den er så klassisk. Den lyseblå kjole er fra Designers Remix. Igen i den klassiske stil. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige – skjorte facon, lyseblå… Den er klart en kandidat til mit klædeskab.

Brændte farver

Efteråret 2018 er året hvor brun, orange, mørkegrøn igen får sit indtog i moden. Fra mit synspunkt, så skal de være mere end velkommen. Jeg har faktisk allerede erhvervet mig det første.

Blusen fra Day, ligger hjemme hos mig og venter på lidt koldere vejr. Jeg så den før sommerferien og selv ved 35 graders varme ved en pool, tænkte jeg ikke på andet end den bluse. Så da jeg kom hjem, købte jeg den. Jakkesættes flotte farve kommer slet ikke til sin ret her. Det er så meget finere i virkelig heden. Sætter er fra Mos Mosh, og jeg ville sætte det sammen med en t-shirt for at det ikke altid skal være så pænt.

Er I klar til efteråret?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: