Farvel 2020

Jeg synes det var en lettelse i går at kunne sige “Farvel 2020”. Et år jeg ønsker at glemme men nok aldrig gør.

En kort opsummering af året på bloggen, som er blevet en tradition.

Året 2019 sluttede med en kanon nytårs fest. Vi havde inviterer gæster, noget vi normalt ikke gør, så det var en dejlig start på 2020. 2020 bød også på vores første skiferie som familie. En familieferie, som er kommet for at blive (Ok, den i 2021 er allerede aflyst…) men wow vi hyggede os.

Da vi kom hjem, starteded den første lockdown og en ny hverdag, som så mange andre, skulle indfindes. Vi klarede det godt, med skoleskemaer, ipads pauser og ikke mindst nogle dejlige ture ud i den danske natur.

Jeg har stort set siden marts arbejdet hjemmefra, hvilke især har kunnet ses ved antallet af outfits billeder. Min garderobe har været udfordret. Før 2020 var der ikke mange bukser at finde eller loungewear for den sags skyld.

Yndlingsoutfittet 2020

Efter at have arbejdet hjemme i lang tid, fik jeg i maj og juni mulighed for at møde ind på kontoret først en gang om ugen og derefter 2 dage om ugen. Den første gang det skete blev fejret med et festfyrværkeri af farver.

Hele outfittet kan ses her

Jeg har altid holdt af farver, og prøver også nu hvor den hedder hjemmearbejdsplads igen, at inddrage farver. Jeg var inde i en periode hvor det var svært at komme ud af joggingbukserne, men det holdt ikke i længden. Jeg indrømmer at jeg ikke sidder i en pencilskirt herhjemme, men kan godt finde på at tage den lyserøde skjorte på, og et par pæne bukser, eller løs nederdel. Jeg har nemlig fundet ud af at det for mig er super vigtigt at skelne mellem arbejde og holde fri. Så kan jeg tage de løse bukser på når computeren slukkes.

Gode køb i 2020

Jeg har ikke shoppet super meget i 2020. Jeg har jo ikke haft behovet, men lidt er det blevet til.

De bedste køb i 2020

Den blå jakke boede jeg nærmest i hele sommeren. Den grønne kjole er så meget mig. Den hvide kjole blev primært købt fordi de store ærmer passer fint med en del af al den strik der er flyttet ind i 2020. For ja jeg strikker fortsat og nyder det som altid.

Andet halvår 2020

Bloggen har siden august ligget stille hen. Det var ikke en frivillig beslutning, men jeg fik hjernerystelse.

En morgen, hvor jeg skal på arbejde, skal jeg kysse min yngste søn farvel og meget uheldigt slår vi hovederne sammen. Med ham skete der intet, men jeg fik en mild hjernerystelse. Jeg var sygemeldt i 4 uger og deltidssygemeldt i ca 8 uger.

Nu er jeg tilbage på fuldtid, og glæder mig til at være mig selv igen 100%

2021

Nu hedder den 2021, og af erfaring har jeg ingen store forventninger.

Jeg har stort set ikke været i en butik siden første lockdown, og er begyndt at mangle nogle af de mere basale ting i garderoben såsom fx. undertøj. Noget jeg ikke kan finde ud af at købe online, men måske snart må ty til.

Jeg mangler ikke tøj, så vil i endnu højere grad end tidligere leve efter mit motto:

Købe kvalitet frem for kvantitet

Farvel 2020 og godt nytår!!

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Share:

4 Comments

  1. 1. januar 2021 / 14:29

    Godt Nytår – dejligt du er tilbage i fin form igen. 2021 kan kun blive bedre – og om det er i nyt eller “gammelt” undertøj, betyder nok ikke alverden. Ellers netkøb det mærke du er mest glad for inderst inde.

    • Annette
      Forfatter
      3. januar 2021 / 10:23

      Tak Janet – godt nytår også til dig.
      Jeg har faktisk forsøgt mig med online køb, sikrede mig at det kunne sendes retur, så nu må jeg se 🙂
      /Annette

  2. 1. januar 2021 / 17:46

    Godt nytår Annette

    Hvor er jeg glad for at høre at du er fit for fight igen og kommet over din hjernerystelse

    Tror vi er mange der glæder os til et forhåbentlig lidt mere normalt 2021. Og selvom jeg også er glad for netshopping, så vil jeg give dig ret i, at der er ting, der er lettere at købe in real life

    Godt nytår til dig & familen

    Louise

    • Annette
      Forfatter
      3. januar 2021 / 10:22

      Tak Louise. Ja, net handel kan “løses” de fleste problemer, men noget af oplevelsen mangler nu.
      Godt nytår
      /Annette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *