Vintergækkerne titter frem i haven, men jeg savner nu forårets farver. De lyse pasteller og i det hele taget letheden.

Jeg holder nok mest af efterårs- og vintertøjet, men på denne årstid hungre jeg efter forårets farver i min garderobe.

 

 

 

Vejret er jo desværre ikke  helt til de lette kjoler mm som forårs tøjet byder på, men det betyder jo ikke at forårets farver ikke kan flytte ind.

 

Som jeg ofte viser, bruger jeg ofte lyse strømpebukser. Jeg synes det kan bidrage til lidt farve til et outfit uden at være for meget. I denne sæson er der kommet en del farvede strømpebukser frem, hvilke er en fantastisk måde til at få lidt “tidlig” farve ind i garderoben.

 

Jeg har fundet 3 par frem, som jeg synes kan passe ind til de fleste farve som er blevet brugt i vintergarderoben.

De første lysegule er fra Baum und Pferdgarten. De vil passe perfekt til en sort eller marine nederdel/kjole. Der er et svagt mønster i dem, hvilke bare gør dem endnu mere forårsagtige.

De grønne er fra Stine Goya. De er nok til den lidt vildere side, men jeg synes de er så fine. Lidt senere på sæsonen, vil jeg sætte dem sammen med hvid nederdel/kjole.

De sidste lyselilla er fra Dear Denier. Der er et svagt blonde mønster i dem, hvilke gør dem ekstra fine. Den lyselilla farve er én af mange pastel farver, der bliver et hit her til foråret.

Er du også klar til foråret?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: