Jeg tror de fleste associere ordet investering med noget hvor man får værdien igen når det sælges eller i hvertfald et løbende afkast. Det kan være fast ejendom eller måske aktier.

Der kan også investeres i det ikke helt så oplagte som fx guld eller diamanter. Jeg har endda læst artikler om at en Birkin taske kan være en god investering, da den kan sælges for købs prisen. (Bare se på Vestiere der er et stort udvalg)

Men skal en god investering give pengene retur?

I julegave sidste år fik jeg en god investering, eller i hvertfald i mine øjne. Det er en Dyson føntørrer. Og nej jeg tror ikke den kan sælges til købsprisen eller mere, den skal nok skrottes den dag den ikke dur mere. Men hvorfor er det så en god investering?

Jeg opfatter min Dyson som en god investering, fordi jeg får glæde af den hver gang jeg bruger den. Med den kan jeg tørre mit hår ordenligt uden at skade min hovedbund yderligere.

Siden jul har jeg ikke haft samme problemer med en hovedbund der stort set altid var fugtig fordi jeg ikke kunne tørre den ordentlig. Jeg behøver ikke længere at købe speciel hovedbund shampoo, der koster en bondegård.

 

Har du noget du også betragter en god investering?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: