Hvor blev min talje af?

Når jeg kigger blandt mine nyerhvervelser til klædeskabet, er der et fælles træk. Tøjet er uden talje. I denne tid er det nok ikke det værste, men alligevel.

I modebilledet er der utrolig mange kjoler uden talje. De er da generelt super flotte, men jeg er nogle gange lidt træt af hele tiden at rende rundt og ligne Luna fra “Bamse og kylling” som en kollega sagde til mig på et tidspunkt. (Altså ikke at jeg lignede Luna, men at moden var Luna agtig)

Hvordan jeg kan få lidt talje i de kjoler jeg nu har købt.

Et bælte er jo altid en mulighed. Her har jeg min Notes du Nord kjole på sammen med et grønt bælte fra Blanche. (Jeg overvejer meget at købe bæltet også i sort, da jeg er super glad for det og det er meget alsidigt.

Kjolen bliver lidt kortere af at bruge et bælte, men det synes jeg er ok, når jeg har tykke strømpebukser på. Et andet tricks kunne også være ikke at have så højhælede sko på til.

LÆS ELLER GENLÆS: Bruger du altid hvide strømpebukser?

Min kjole fra Saint Tropez får også lidt talje ved hjælpe af et bælt. Faktisk kan den sløjfe der medfølger også benyttes som bælte, men det er jeg nu ikke lige til. Jeg foretrækker lidt farve. Bæltet er fra Britt Sissecks.

Et bælte er altid en super idé. Jeg bruger dem meget. både for som her at skabe lidt facon i en kjole, men også for eventuelt at understrege en linning på en nederdel. At bruge enten en vest eller blazer er bestemt også en god idé til at skabe facon.

Jeg går ikke super meget med blazer jakker, da det ikke er altid jeg synes det passer til en pencil skirt, som jeg bruger ret meget. Men her ved en kjole uden talje er det fint.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Share:

4 Comments

  1. 11. april 2021 / 15:53

    Ja moden er meget Corona venlig ved ikke at lave små taljer Men smart løsning med et bælte og så gi’r det også lidt på farvekontoen

    Kh
    Louise

    • Annette
      Forfatter
      11. april 2021 / 16:07

      Meget Corona venlig Ja, det er også godt med lidt farve
      /Annette

  2. 11. april 2021 / 21:02

    Jeg synes, du ser virkelig elegant ud i billedet øverst til højre 🙂
    Hm. Jeg er nok ikke rigtgt til bælter, fordi jeg synes de, på mig, fremhæver noget forkert. Jeg har “lidt” mave, som ikke rigtigt fungerer med et bælte. Jeg har et sort Gucci bælte på min ønskeliste. Det kan se virkelig flot ud til nogen, men hvis jeg skal poste penge i det, skal jeg også bruge det.. *tænke tænke*
    Kh. Louise

    • Annette
      Forfatter
      12. april 2021 / 18:45

      Tak Louise.
      Jeg kender det med maven, så det er bestemt heller ikke til at et bæltet fungerer. Sort Gucci bælte lyder nu ikke dårligt, er der et specielt ét? Ofte er de så klassiske at de kan holde i mange år
      /Annette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!