Hvor går grænsen mellem at være direkte kopi, efterligning eller bare inspireret af?

Når jeg sidder og browser tøj, tænker jeg ofte over, hvor går grænsen mellem “inspireret af” og kopi?

Jeg ved godt, at en kopi er hvis man skriver samme navn, fx Louise Vuitton taskerne, som nok er et af de mest kendte tilfælde. Men jeg synes nu oftere og oftere jeg støder på tøj som er mere end blot “inspireret af”, nemlig direkte efterligninger. Hvor går grænsen og hvad kan producenterne tillade sig?

Jeg kender ikke specielt meget til jura, og det er sikkert noget af en udfordring at sondere markedet hele tiden. Jeg ved jo heller ikke hvem der kom først, blot fordi jeg har set det i en butik til en højere pris, er det jo vel ikke 100% sikkert at det var dem der kom først med det eller ej? Der må jo være et markedet for de ting der er inspireret af, og det er det jeg har taget mit udgangspunkt i her.

De eksempler jeg har fundet frem til her, er nu ret sikker på at det var de dyrere brands der kom først. Ikke at jeg synes de andre ikke er pæne, men se med her.

Inspireret af – Bluse

 

 

Grøn bluse med flæser, hvem kom først og hvem er inspiretet af hvem?

Bluse nr 1, er fra Baum und Pferdgarten, og jeg har allerede vist den her på bloggen. Jeg er ret glad for den. Havde jeg købt 2’eren, som er fra D’ahrling, hvis jeg havde set den først? Nok ikke for jeg synes farven er kedelig og for militæragtig til mig. Men den fine flæse er der og kontrasterne for neden, i halsen og på armene er der. 3’eren som er fra Neo Noir er nok mere sandsynligt, da jeg synes farven er  mere klare i det, hvilke jeg godt kan lide. Flæsen mangler, ja men det er ok.

Bluse 2 og 3 er begge under halv pris af den som jeg antager er den “originale”. Er det 3 sammenlignelige bluser jeg har fundet, ja det synes jeg. Det sjove er faktisk at bluse 1 er 100% syntetisk, men de andre har over 50% bomuld i sig. Ligner det at bluse 2 og 3 er blevet inspireret af Baum und Pferdgarten, da det synes jeg. Nu ved jeg jo også at i særdeleshed at D’ahrling nok mest er kendt for at blive ret så inspireret af andre. Hvis det havde været nogle andre mærker kunne jeg være mere i tvivl.

Efterligningen – Sko

Jeg tror bestemt at det er de virkelig high-end brands, som ligger til grund for inspiration eller direkte efterligninger. Jeg har derfor set på et Gucci loafers med pels.

 

Er disse sko inspireret af Gucci loafers eller ej?

 

2’ern er Notabene, og koster ca halvdelen af dem fra Gucci. 3’eren er fra Shoe Biz, og koster så igen markant mindre end Gucci skoene.

Her er jeg nok lidt mere tilbøjelig til at sige at sammenligningen mellem skoene her  er stor. Det er nok mere eller mindre samme sko der forsøges at fremstilles. Jeg ved at Gucci skoene her på billedet er af ruskind og de andre i glat skind. Men det er tanken bag. Men lige i dette tilfælde hvem er det så der har vundet? Er det dem der er blevet inspireret eller Gucci?

Tilbage i 2015, ved jeg at Stella McCartney var i retten mod Steve Madden, fordi de var blevet lidt for meget inspireret af den berømte Falabella taske. Her var der bestemt tale om en meget lignede taske, hvem er det egentlig der vinder på dette. Jeg kan forstå at en designer bliver sur over at nogle andre stjæler deres design. Men jeg tror faktisk at det er de originale der vinder på det, i hvert fald de store luksus brands. Jeg tror, at de produkter som så tydeligvis er efterligninger, primært købes af dem der ikke  har råd. Dvs. de kender godt “originalen”, dvs. branded er  så fastlagret i hovedet.

 

Så hvor går grænsen?

Som forbruger er det svært at vide om det var fx Baum und Pferdgarten eller Neo Noir der kom først? Nu er jeg ret sikker på at det var Baum und Pferdgarten. Men jeg læser også ret mange modeblade og browser ret så meget på disse modehjemmeside, hvilke forståeligt ikke alle gør. Men gør det noget? Så længde ingen har skrevet et andet navn i nakken, så er det vel ok. Der er forhåbentlig også nogle der synes at den grønne nuance er pænere i én af de andre bluser. Jeg ved da faktisk ikke helt om jeg ikke havde købt én af de andre, hvis jeg havde set dem først. Mht skoene, så synes jeg de andre er så klare efterligninger at jeg ikke synes de er “orginale” nok. Nu har jeg aldrig kunne lide skoene, de er  taget med som eksempel hvor man  vist ikke er i tvivl om hvorfra ideen stammer.

 

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Share:

3 Comments

  1. 24. august 2017 / 9:34

    Jeg glemte at sige i går at jeg synes dette indlæg er enormt interessant.
    Kopi/efterligning/inspiration er en super svær størrelse.
    “Chanel” tasken købt på en ferie i Thailand er en kopi – ingen tvivl der. Skader de kopier brandet Chanel – jeg vil mene JA. Skaden sker nok ikke hos de 100 % loyale Chanel fans på den korte bane. Men over tid vil et gadebillede med Chanel tasker i dårlig kvalitet skader Chanels image. Da man som forbruger vil have svært ved at koble en taske til 20000 kr sammen de “slidte” tasker, man har set i metroen sammen. Og hvis aldrig har holdt en ægte i hånden, ved man ikke hvordan den skal føles. Så potentielle køber finder andre brands. Desværre er disse effekter ret svære at måle.
    Derudover er hele kopi industrien en dårlig ting(menneskehandel og andet skidt). Personligt havde jeg lidt svært til at forholde mig en gang til en nyhed om kopi bananer…. Ja, det er sandt.
    Inspiration og efterligninger
    Hvis jeg var Baum Und Pferdgarten, ville jeg faktisk lave retsag mod D’ahrling. Da jeg mener at det er en efterligning som tangtere kopi. Og for Baum Und Pferdgarten tror jeg faktisk at salget af blusen fra D’ahrling påvirker deres salg af den grønne bluse.
    Men jeg synes at det er ret tankvækkende at der gang på gang herhjemme er sager. Hvor små danske designer “får kopieret” deres ting – fx Nørgård bluserne blev kopieret og solgt til det halve. Jeg synes, at det er så uretfærdigt, fordi de “små” designfirmaer har ikke råd til retsagen.
    Sikke en lang kommentar, men jeg finder simpelthen emnet super relavant:-)

    • Annette
      Forfatter
      26. august 2017 / 18:41

      Tak for dit input. Jeg er enig mht kopi varer. Det er et 100% no-go.

      Mht efterligninger så synes jeg virkelig det er svært. Hvis man kigger på langt de fleste danske brands kan man så ikke se hvor de har fået deres inspiration fra?
      Prada, Gucci mfl.

      Omend et super spændende emne så er det nok ikke så ligetil…

      /Annette

  2. Pingback: Lysrøde ”drømme” kjoler - Vejen til Birkin
error: Content is protected !!