En strikker i Slaraffenland – Isager

Da jeg så Isager garn butik en dag på vores vej, forstod jeg pludselig mine børn når de ser en legetøjsbutik.

Da vi var på sommerferie i det nordjyske, kom vi en dag helt tilfældigt forbi Isager butikken.

Sikke en butik - Isager på vej til Skagen

For en strikker som mig, er det som et barn i en slikbutik. Hvorfor, det kan du læse her.

Der findes garn og så findes der GARN. Isager garn er det sidste. Der er nogle der slet ikke strikker i andet. Sådan har jeg det ikke, men jeg synes da som alle andre, at det er super lækkert.

Kvaliteten er bare i top. Hvad jeg bedst kan lige, så er det kun “naturlige” garner. Der er en del garner med alpaca og uld samt bomuld. Jeg strikker kun i “naturlige” garner, da jeg ikke kan lidt at mit tøj er i andre materialer – og da jeg kun strikker til mig selv – ja så er det nemt.

Oplevelsen i Isager butikken

Jeg vidste ikke at butikken lå hvor den lå, så da vi kørte forbi blev jeg overrasket. Manden hørte straks min glæde i stemmen og drejede af, selvom turen hed mod Grenen. Jeg blev ret overvældet over den kæmpe butik.

Som i de fleste strikkebutikker er der en ro. Det var der selvfølgelig også her. Der var et super sofa område, hvor Mand og børn kunne placeres og jeg kunne snuse rundt.

Stemningsbilleder fra Isager


Hvad Isager generelt er kendt for (udover deres garner) er der mønstre. Det er ikke helt min stil, men det var fantastisk at se alle modellerne udstillet. På bagvæggen var alle modellerne opstrikket og man kunne se hvordan resultaterne skulle blive til.

Hvad shoppede jeg så?

Første besøg og køb i Isager

Den første gang vi var der, var jeg så overvældet at jeg endte med at købe noget japansk bomuld – blot fordi jeg synes det var et sjovt materiale. Det skal blive til en karklud på et eller andet tidspunkt.

Udover garner og mønstre var der også tilbehør til huset som passede perfekt ind i hele atmosfæren i butikken. Jeg endte med at købe en super lækker spand, hvor jeg kan have garn i. (Eller i hvert fald det meste)

Spand til alt min strikketøj

Garnet på pindene købte jeg den anden dag vi var i Isager. Det bliver forhåbentlig til en Cardigan no 7. Jeg fik kyndig vejledning i at sætte 2 Alpacca 2 sammen med 1 gang Mohair. Det er så blødt og så lækkert at strikke med.

Nogle af mine andre strikke projekter kan ses her: Strikke

Har du oplevet noget lignende i én anden butik?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Share:

3 Comments

  1. 3. august 2020 / 15:42

    Hej Annette

    At besøge Isager må for dig have været noget af et paradis – og fornemmer også du var lidt starstruck

    Men skønt når det kunne kombineres med ferien i det jyske. Og glæder mig til at se det færdige resultat der kommer ud af dit besøg

    Kh
    Louise

    • Annette
      Forfatter
      3. august 2020 / 19:19

      Hej Louise.
      Starstruck – det var da en meget god beskrivelse. For ja, det var nok sådan jag havde det.
      /Annette

  2. 4. august 2020 / 8:41

    Lyder som et fedt sted for strikkenørder – og godt du opdagede det. Jeg har selv oplevet følelsen et par gange – butikker jeg næsten ikke kunne forlade. En sten og fossilbutik i New York og en boghandel i London, så der kommer jeg desværre ikke bare lige forbi i nær fremtid. Til gengæld ligger min all over favoritbutik i Frankrig, hvor jeg tit er. Det er den skønneste kage, slik, chokolade, isbutik og konditori i den gamle by i Nice. Butikken er ombygget fra våbenhandel til lækkerier udi godter – Fra guns til godt. (Gid alle våbenfabrikanter omlagde produktionen, til fx garn og slikkeri).

    Kh fra Janet

error: Content is protected !!