Dette blogindlæg er udgivet som led i en julekalender-stafet hos Bloggers By Heart. Hver dag op til jul kan du følge med i julekalenderen HER. Der vil være alt lige fra juleopskrifter til tip om julemarkeder.

Når man er en kulturel “sammenbragt” familie, så er der nogle traditioner fra hver sin kultur der skal koordineres. Vi holder derfor “colombi-dansk” jul.

En af de klare fordele er, at man kan tage det bedste for hver kultur og kombinere det som man vil. Her er hvad vi gør hjemme hos os.

Fra det colombianske

Fra den 16. December og frem til den 24. mødes familierne og beder nogle små bønner. I den katolske verden er Jomfru Maria meget vigtigere end blandt protestanterne, så det er primært nogle bønner til hende. Bønnerne efterfølges af nogle meget børnevenlige sange og ikke mindst massere af snacks.

Jeg holder meget af den tradition, da den samler familien og bringer noget hygge med sig. Når vi er i Colombia er det selvfølgelig nemt at opretholde traditionen, men jeg synes også at når vi er i Danmark vi formår at gøre det.

Bønnerne og sangene gentages den 24. Og det har vi også formået at få ind som en del af juleaften.

Hvad vi ikke har taget med fra Colombia.

Juledag bruges til at spise frokost med den ikke så nære familie – super hyggeligt.

Men jeg er ikke så vild med aftenen. Her mødes den nære familie og i min mands tilfælde er dette så ca 30 stk. Man mødes ved 22-tiden. Spiser lidt af den mad alle har medbragt. Kl 24 bedes bønnerne og så er der gaver. Med så mange mennesker er det rimelig kaotisk. For mig handler jul mere om hyggen i det, så det er ikke en del jeg er så vild med.

Fra Danmark.

Så juleaften holdes meget dansk. Middag kl 18, “danse” rundt om juletræet, (bønnerne) og så gaver én af gangen så man kan se hvad andre får og hvordan de andre reagerer på deres gaver.

Mine traditioner

Efter jeg er blevet mor har jeg oplevet at jeg faktisk gerne vil have “mine” egne traditioner. Så jeg har indført at vi 1. December får risengrød. Det er noget jeg ellers glemmer i hverdagen. I Dragør er der hver aften i december en rundtur i byen, hvor man hører en historie ved forskellige huse. Jeg har prøvet at indføre at mens risengrøden står i “høkassen” så går vi sådan en tur. Det er lykkedes et par gange den 1. December men desværre ikke mere end den ene gang. Men super hyggeligt.

Og så de traditioner jeg må tage til mig.

Jeg holder mest af det minimalistiske julepynt, men her har jeg måtte gå på kompromis. Ungerne vil have farver og nisser. Som regel holder jeg adventskransen i min stil, men ellers kan jeg ikke helt opretholde min stil. Men hvad julen er jo børnenes fest…

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: