Sidste år faldet jeg over ”fænomenet” japansk facelifting, eller  lifting som det også bare kan hedde. Det er en ansigtsbehandling, der fokuserer på at massere nogle bestemt steder for i bund og grund at stramme huden op. Så det er i bund og grund er en times lang ansigtsmassage.

Jeg ved det ikke kun handler om selve massage, men også om hvilke masker der bruges, men det har jeg ikke så meget forstand på, men her er min beretning om at “give en gave til sig selv”.

Jeg synes, at jeg var begyndt at se lidt træt ud – sådan hele tiden, altså i huden. Jeg ved at jeg tidligere på året havde skiftet mine trofaste Dior produkter ud, men jeg tænkte det nu ikke at det var det. Jeg synes måske sådan at huden ikke var helt så fast mere, hvilke jo er naturligt når jeg nærmer mig midten af 40’erne. Jeg valgte derfor at give mig selv en gave/investering om man vil.

1 time 5 torsdage i træk har jeg brugt på en briks hos Michella fra LashNail lokalt i Dragør. Det har været 5 skønne torsdage, hvor jeg udover at have fået en helt igennem dejlig ansigtmassage, også har slappet fuldstændigt af. Jeg tror måske at jeg i en travl hverdag har glemt det med lige at tage en time for sig selv og forkæle mig selv på den måde, som dette har været.

 

Selve behandling – Japansk Facelifting

Behandlingen starter med en let afrensning, og derefter en lang lidt specielt ansigtsmassage – jeg vil måske mere kalde det en punkt massage. Så kom den første maske på. Jeg så at den var mørkegrøn, da den blandt andet indeholdte tang. Den havde ikke den mest fantastiske duft, men det var nu ok. Mens masken, der skulle trække urenheder ud mm, virkede, fik jeg en dejlig hårbundsmassage. Afvaskning af maske og mere massage. Endnu en maske som gav massere af fugt. Mens denne virkede fik jeg en god gang nakke massage. Det hele sluttede af med en dejlig creme.

Michalla var godt til hver gang at finde et nyt punkt, som fik en ekstra omgang. Sådan er det jo når man booker 5 gange i træk, så ved hun hvad der kan ”arbejdes” med hver gang.

Jeg har i de 5 uger været ekstra opmærksom på min hud, og i dagene mellem behandlingerne passet ekstra godt på den. Jeg har nok brugt min rulle lidt oftere end normalt. Efter 2. behandling oplevede jeg at jeg ikke kunne holde fugten i huden. Jeg sagde selvfølgelig og gik en prøve på en Murad serum, jeg skulle bruge om natten. Det var sådan en boost-serum, så ikke noget man skal bruge dagligt. Det hjalp.

 

Og resultatet….

Jeg forventede selvfølgelig ikke at komme til at ligne én på 25 igen. Jeg forventede at min ”træthed” i ansigtet ville forsvinde, jeg forventede at blive mere frisk at se på og så forventede jeg at jeg fik noget velvære.

Det første billede er taget den dag jeg starter den første behandling og den anden er taget dagen efter sidste behandling.

Jeg ved ikke om billederne helt viser det, men jeg synes selv der er sket en forskel. Det er jo selvfølgelig svært når jeg kigger mig selv i spejlet dagligt. Jeg synes ikke længere jeg ser så træt ud. Jeg synes jeg har fået lidt glød i huden igen. Og det var jo faktisk det jeg ville.

Det anbefales at man får massagen ugentlig de første 5 uger og derefter holder det ved lige ca. hver 4. uge. Jeg har allerede booket de opfølgende behandlinger. Det er selvfølgelig ikke helt billigt, men jeg synes jeg trængte til et løft og det har jeg fået. Jeg vil derfor også sikre mig at holde det ved lige hjemme, og har allerede på blandt andet YouTube set flere videoer, med “øvelser” jeg kan lave hjemme.

Har du prøvet noget lignede?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: