Må dine børn have lapper på tøjet?

Med 2 raske drenge, så kommer der en del huller på knæerne. Og jeg er altså ikke bleg for at sætter lapper på tøjet. Ungerne synes faktisk nogen gange at det lidt sejt. Jeg må ofte også meget gerne sy hullet med en anden farve end bukserne har.

Mine børns tøj

Ikke at jeg altid synes det er pæneste, men mine drenge går i jogging bukser, 7 ud af 7 dage. Jeg kan sjældent får dem i et par andre busker, såsom jul mfl.

Jogging bukserne er oftest fra H&M eller Bilka. Begge har ok bukser i 100% bomuld (eller 95%, da der også er noget elastik) til meget fair priser. H&M har desuden en del under deres CONSCIOUS brand, hvor der dog er noget mere polyester i. (Hvilke jeg slet ikke forstår.) I Bilka er det også ofte muligt at få bukser i økologisk bomuld.

Deres bluser prioritere jeg også 100% bomuld, men wow det er svært, da de som alle andre børn elsker print. Det ender faktisk derfor ofte med bluser fa Legowear. De slides ikke så hårdt som bukserne så der vil jeg gerne ofre lidt på prisen.

Især ham på 5 år, trækker gerne en halv sandkasse med hjem dagligt fra børnehavnen. Det er fantastisk for så ved jeg han har fået massere af frisk luft og haft en dejlig dag. Det gør også at hans tøj skal vaskes grundigt og ofte. Tøjet slides herved, derfor er det også vigtigt at det er bomuld, så der ikke ryger alt for meget Micro plastisk ud i vaskevandet.

Lapper på bukserne.

Jeg synes nu overhovedet ikke der er noget galt med H&Ms eller Bilkas bukse kvalitet, men drengene falder bare og der kommer nemt huller på knæene. Heldigvis har mine unger intet imod lapper på knæerne. De skal bare være så farvestrålende som muligt. Ofte lapper jeg nu hullerne med nogle stofrester på bagsiden, og så håndstyr store sting på forsiden i massere af farver. Drengene er glade og vi sparer miljøet for et par busker, der sagtens kan bruges noget mere.

Lapper på mine børns bukser.

Hvorfor gider jeg lappe et par bukser til 80 kr.?

Hvis jeg ikke lappede bukserne, kunne jeg smide et par ud hver 14. dag. Det synes jeg er ressourcespild. Jeg kan godt bruge 5-10 minutter på at sy bukserne, og sandsynligheden for at de skal repareres igen er stor. Men så gør jeg det.

Jeg passer selv ret godt på mit tøj, og det vil jeg gerne lære mine børn også at gøre. Når det er sagt, så er de børn og skal have lov til at være børn. Det er derfor de går med H&M tøj. Jeg bliver derfor heller aldrig sur når der er kommet hul på tøjet, ser det blot som en udfordring til at reparere det.

Må dine børn have lapper på bukserne?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: