I efteråret hørte jeg podcasten ”Med kloden i kurven”. En serie på 6 afsnit, omhandlende alle de overvejelser, der er især ved indkøb af mad.

Med kloden i kurven

Hvert afsnit har dit emne. Især kunne jeg godt lide afsnittene om dansk eller udenlandsk produceret og Hospice-hylden.

Dansk eller udenlandsk produceret varer

Jeg er ”opvokset” med at købe fx danske agurker. Hvis der ligger 2 agurker foran mig, vil jeg altid vælge den danske. Men er det nu også det rigtige valg, hvis man skal kigge på klima og miljø? Hvad koster mest på CO2 regnskabet – transporten eller opvarmningen af drivhuset?

Èt andet syn der var i dette afsnit, omhandlede det mere samfundsmæssigt aspekt i alt dette. I Danmark importere vi åbenbart mange roser fra Afrika, som resten af Europa gør det. Det er en lang transport. Det burde kunne gøres billigere at producere i Danmark, selv med opvarmningen, men så er der hele det med økonomien i det afrikanske land? Der er lande som har behov for denne eksport. Skal vi som forbrugere i et af de økonomisk stærke lande ikke støtte op her eller ej?

Nu er rose, ikke noget vi har 100% behov. De er flotte og jeg synes da det er super dejligt at have en buket blomster på bordet, men der kan være så mange andre eksempler. Hvad er det rigtige, det kan og skal jeg ikke vurdere, men jeg synes det har sat nogle tanker i gang hos mig.

 

Hospice-hylde

Et andet afsnit i podcast rækken ”med kloden i kurven” handler om Hospice-hylden. Den hylde i køleskabet, hvor resterne fra aftensmaden, “der kan spises” i morgen står. Vi ved godt alle at sandsynligheden herfor er lille. Eksperternes råd er derfor at lave mindre mad af gangen. Fx lav ikke hele pakken med det hakket kød på én gang – frys resten.

Jeg har siden vi fik børn kørt med madplaner, handlet ind én gang om ugen. For tiden får vi desuden en Måltidskasse fra Årstiderne, hvori der er til 3 dage. I forhånd til hvad vi spiser, så er der ofte mere grønt per dag, og det bruger jeg så de andre dage. Jeg synes derfor mængden vi smider ud er begrænset. Jeg kigger ofte i supermarkedets montre for varer der skal spises her og nu, for at se om der er noget vi kan spise her og nu. Jeg er faktisk også begyndt når jeg handler ind at tænke over hvornår det er jeg skal bruge tingene. Jeg har måske ikke behov for at al min mælk skal holde hele ugen, da noget allerede skal drikkes indenfor 2 dage.

Jeg ved der er butikker med varer med kort udløbsdato. Super idé, jeg må bare være realistisk. Mit liv pt er ikke at bruge for lang tid på at handle. Jeg handler oftest ind fredag aften når ungerne er lagt i seng. Det er sådan mit liv pt. så jeg  må bare sikre mig herhjemme ikke at smide for meget mad ud.

 

Bag om ”Med kloden i kurven”

Podcasten er produceret af et supermarked, så nogle syntes nok at det er for kommercielt. Ja, der er da gange hvor det er klart hvad den bagvedliggende agenda er, men hvis man kan se bort fra dette, synes jeg det er en virkelig god podcast. Hvert afsnit varer ca. 30 minutter, og jeg vil virkelig anbefale alle der har bare den mindste interesse i vores miljø og klima, i at bruge de små 3 timer podcasten i alt varer. Jeg synes det var interessant at høre nogle eksperter udtales sig, og alt er jo ikke så sort og hvidt. Det er faktisk ikke helt nemt gerne at ville gøre det så godt.

/Annette

 

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: