Jeg har altid haft en nært “forhold” til tasker. Jeg har det ikke fra fremmede – min mor havde sit eget “taske museum” som min bror kaldte det. Hun har det ikke mere, da en del af taskerne er flyttet hjem til mig.

Jeg kan blive bedre, men jeg synes jeg er ok til at skifte sådan engang imellem. Der er selvfølgelig nogen der er nemmere at bruge i hverdagen end andre. Lige pt. veksler jeg ret meget mellem disse 2. Fordelen ved dem er at de er rummelige til alt det jeg nu tager med mig på arbejde og så kan jeg også holde min bærbar, som jeg dagligt har med frem og tilbage, i den anden hånd.

hverdagstaskerne

Jeg har tidligere vist min Morgengave, som også var en taske, men ellers vil jeg her vise et lille udsnit af mine meget forskellige tasker og ikke mindst hvorfor de er endt i mit klædeskab.

Tasken til mig selv

Èn af de første dyrere tasker jeg købte til mig selv, var da jeg blev kandidat. Jeg havde længe drømt om en Gucci taske, så det var en stor dag, da jeg købte den første.

tasken til mig selv

I dag bruger jeg fortsat tasken, hvis jeg skal ud. Den er efterhånden godt slidt, men holder til et par fester mere. Jeg valgte i sin tid i kanvas og i klassisk sort.

Tasken jeg glemmer

Den anden dyre taske jeg købte, glemmer jeg faktisk at bruge.

tasken jeg glemmer at bruge

Jeg synes fortsat min Barbara Bui taske er fantastisk, men den er stor. Nok lidt mere end jeg bryder mig om, og dermed er den også tung. Det gode ved den er at der er plads til en PC, men det slider jo ret meget på den, så derfor er den nok oftere i skabet end den burde være. Med tiden er læderet blevet lækre og tasken har i dag et lækkert patina.

MÅSKE VIL DU OGSÅ SYNES OM: Mig og mine sko

Når jeg kigger på tasken så er den meget ulige mig. Den er bestemt i den mere rå stil som Barbara Bui i er kendt for, så hvorfor den er endt i mit skab – det ved jeg faktisk ikke.

Drømmetasken

Min drømmetaske er som bloggens navn antyder – en Birkin taske fra Hermés. Blandt alle tasker, hvorfor så lige denne? Jeg synes en Birkin er så indbegrebet af klassisk. Jeg synes den er så tidsløs, og detaljerne er lavet til perfektion. Jeg skifter lidt mht hvilke farve jeg drømmer om. Den sorte er bestemt et “sikkert” valg, men jeg synes den orange bare kan noget andet. Den skal være i kalveskind og gerne med guld detaljer.

Det er en taske, der er svær få fat i. Der går rygter om at det tager mindst 2 år at komme på ventelisten til ventelisten. Dertil er den dyr, men diverse studier “viser” at det er en god investering, da man kan sælge den brugt og så sine penge eller mere igen.

Jeg vil ikke have noget i mod at købe den brugt. Der vil jeg nok bruge Vestiaire Collective, hvor der er en ægtheds garanti. Selv der ligger taskerne fra 75.000 og på efter. Er det så pengene værd? Uhm… det er mange penge, mange ferier mm. Men jeg har vel lov til at drømme og som Manden siger, så er der ikke noget ved at købe den når jeg bliver 70 år…

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: