Når der lånes…

I denne SoMe tid er der lagt op til at der skal lånes. Vi bliver inspireret at hinanden og det kan ses i nogle butikker, fx. skal vi alle i denne tid drikke vores kaffe af håndlavet keramik.

Jeg bruger selv Instagram og især Pinterest til at blive inspireret af andre og deres stil. Jeg lever ikke af min stil, så for mig er det ok. Men jeg synes bestemt der blandt de forskellige brandes lånes lige vel meget. Hvad synes du?

Det er nu ikke kun brandene imellem der låner, der lånes også sæson for sæson. På billede til venstre har jeg en skjorte på fra efteråret. Til højre fuldstændig samme design men i et andet mønster – denne kan fås i butikker nu.

På Instagram kører der i øjeblikket en “heftig” debat mellem de strikke engagerede, hvem der “ejer” de forskellige teknikker. At strikke i restegarn er pt meget populært og der er åbenbart nogle der synes det var deres “opfindelse”. Som jeg læste en strikke designer skriver, Ingen ejer ret og vrang.

Men når det drejer sig om det tøj vi kan købe i butikkerne er det lidt anderledes. Her lånes der godt nok meget. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om det at blive inspireret, og hvor går grænsen til direkte kopi. En kopi er jo når man også skriver et andet logo på. Det ved jeg. Alligevel ved jeg at fx. Saint Tropez har været i rettet da det har haft en t-shirt der har mindet lidt for meget om en t-shirt fra Baum und Pfergdarten.

Vi har lige lånt lidt.

Jeg har fundet et par ting frem, hvor jeg synes der lånes lige meget fra hinanden. Jeg tror nogle synes mere at det er forskellige prismæssige alternativer. For mig er der dog lidt for mange ligheder til, at jeg synes det er helt ok.

Cecile Brahnsen kjole til venstre og en kjole der har lånt lidt til højre.

Er kjolen ovenfor ens? Ryggen er meget ens, og jeg tør godt sige at den lyserød er direkte inspireret af den hvide fra Cecilie Bahnsen. Det er 2 meget forskellige priser. Den ene til 5.000 kr den anden til 800 kr. Jeg tror ikke det er de samme kunder der kunne overveje de 2 kjoler.

Det er lidt som den taske jeg ønsker mig. Der er utrolig mange tasker der minder om en Birkin, men i nogle helt andre priser. Men jeg overvejer slet ikke at købe en taske der ligner, for jeg vil altid sammenligne og mindes om at det jo ikke var den taske.

Med det næste eksempel, tror jeg dog at det kan være samme kunder, og så kan det blive et problem. Men igen, hvem ejer egentlig “ideen”?

Vatteret jakke fra Nué Notes og Modström

De 2 jakker er ens og så alligevel ikke. Og kan man “eje” en vatteret jakke? Jeg synes at ligheden mellem de 2 jakker er stor. Og da jeg jo har en forkærlighed til Nué Notes, synes jeg jo at det var deres design der kom først. Men for at være ærlig så aner jeg det ikke. Det kender jeg slet ikke Modström nok til at kunne sige. De 2 jakke er klart mere konkurrenter end kjolen som vist. Der er da også “kun” 700 kr til forskel.

Igen tilbage til de sociale medier. Der et fokus på udseende og selviscenesættelse uden lige i denne tid. Der skal hele tidens vises noget nyt, og køb-og-smid væk kulturen lever i bedste vedkommende.

Hvorfor er det egentlig at der lånes så meget?

Jeg arbejder ikke i branchen, og jeg er overbevist om at det nogle gange er tilfældigt at et design kommer “ens” ud. Hvis vi ser de store runway shows er der jo også ligheder, da de bruger samme trend bureau .

Jeg tror også jeg ved hvor der lånes fra år til år. Der er en unaturlig tendens til at der skal komme nyt i butikkerne hele tiden. Jeg tror at det med at der shoppes så meget online er med til at drive denne tendens, for det er så nemt at sidde hjemme at browse og hvis man kommer til en hjemmeside og ikke ser noget nyt og interessant så er vi væk. Så i bund og grund er det vel lidt om hønen og ægget

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!