I fredags var jeg til åbning af en ny tøj butik i Vanløse. En venindes veninde har åbnet en super lækker ny tøj butik ‘The Walk in på Jernbane Allé 60 i Vanløse, og det skulle jeg selvfølgelig straks se nærmere på.

Det er tydeligt at Christine (Ejeren) har valgt mærkerne og de forskellige styles med omhug. Mit yndlings hjørne af butikken ses her.

Min favorit var en lyserød sag fra Custommade, men jeg lod den nu hænge i første omgang. Der var også utrolig super lækre hvide skjorter fra Notes de Nord, samt nogle så fine mønstre skjorter og kjoler fra Cras Cph. (Den nærmest på nedenstående billede i meget sårligt lys)

Cras Cph er et relativt nyt mærke, hvor alle styles er i enten økologisk bomuld eller genbrugs polyester. Derudover er deres styles virkelig enkelte og klassiske, til nogle ok priser.

I butikken var der desuden en del Designers Remix.Dertil lidt smykker fra Anni Lu, undertøj fra Organic Basic. Det er en lille hyggelig butik, og på åbningsdagens var der mange mennesker.

Det er efterhånden ikke så tit jeg kommer i fysiske butikker – desværre. Jeg er ellers begyndt at prøve at prioritere det. Jeg shopper ikke så meget mere, så når jeg gør det må det gerne være i en butik og ikke bare på nettet. Jeg browser meget og kigger meget på nettet, inden jeg så beslutter mig og ofte prøver at finde en butik på min vej. Fordelen ved Vanløse er at det ligger så på nogenlunde vejen hjem. Dertil kommer at (selv jeg) kan parkere i nærheden. Så det bliver nok ikke sidste gang jeg smutter forbi.

/Annette

 

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: