Jeg har købt lidt nyt i juni. Ikke så meget selvom det har været udsalgstid.

Jeg er fortsat glad for tøj, mode og trends. Ingen tvivl om det, men jeg er lidt træt af den “køb & smid væk” kultur jeg synes det er for tiden. Jeg synes den mode der er pt, er så flygtig. Dvs. jeg ved dårligt nok om det fortsat er på mode dagen efter jeg har købt noget.

Jeg har altid vidst at High Street butikkerne har sendt kollektioner på gaden hele tiden. Men hvad sker der lige for resten af branchen. Baum und Pferdgarten for eksempel, som ellers er én af mine favoritter, sender jo næsten hver måned nye ting på gaden. Hvorfor? Jeg ved det hele handler om at få os forbrugere til at købe og købe, men jeg er gået i den anden grøft. Tænk hvis jeg bruger hele mit tøj budget i denne uge og der kommer noget mere spændende i næste uge? Jeg ved at meget drives af de sociale medier, der skal vises noget hele tiden. Følgerne skal underholdes – se nye ting.

Jeg synes allerede nu at jeg købe klassiske ting ind, selvfølgelig med smuttere, og det vil jeg blive ved med. Så skal jeg måske til at kigge efter andre mærker end dem jeg normalt kigger på. Jeg synes det er ret så klassisk det jeg har købt i juni, så nu håber jeg det kan få lov til at hænge længe i mit klædeskab.

Den blomstret skjorte er fra Birgitte Herskind, den blå skjorte er By Malene Birger og t-shirten er fra Project Unknown.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: