Ugen der gik #5

Ugen der gik Af 4. maj 2015 Ingen kommentarer

Så gik der lige et par uger siden sidste “Ugen der gik”, det skyldtes at min april måned på jobbet har været fuldstændig vild. Det er godt nok lang tid siden jeg har haft så travlt, så når ungerne var puttet, så var det ind foran skærmen igen. Så længe det ikke er så tit, så er det nu meget sjovt.

I mandags kom svigerforældrene og skal være her i 4 uger. Det er rart med lidt hjælp, at komme hjem til vasket og foldet tøj, mad mm, det er nu rart og total forkælelse. Ungerne nyder at have deres farmor og farfar på besøg, og bare se dem sammen er så fantastisk.

Storbededags ferien brugte Manden og jeg på at slibe annekset, så vi kan male det i næste weekend. Dejligt – Nej.. Lidt hyggeligt at lave noget med hænderne, men jeg er nu glad for at jeg endte med at gå den boglige vej dengang jeg skulle vælge uddannelse.

For en uges tid siden, fik jeg mit et nyt stykke legetøj. En køkkenmaskine, som jeg selvfølgelig også skulle prøve. Det blev et brød fra “”Spillopper og stjerneskud” én af Sif Orellans bøger. Det jeg faldt for var at det skulle hæve koldt i 12 timer og så bage i en støbejernsgryde (Det ejer jeg ikke så det blev en stegeso i stedet)

20150422_193148 20150503_140726

Den sparsomme tid der var til overs i weekenden blev ellers brugt på at nyde alle de nye farver. Jeg er meget spændt på mine tulipaner, som jeg selv har planet – store sager.

20150503_170859 20150503_170917

Her i denne tid med svigerforældrene er der som sagt lidt mere tid, så der er blevet taget nogle outfits billeder, det er vist hvad der har været af moderelateret ting i den sidste tid.

 

/Annette

 

ps. Ungerne havde meget glæde af køkkenmaskines kasse. Den har været rumskib, og blevet skubbet rundt.

20150426_093752 Rumskib

 

 

Del:

Dagens outfit – En lille julebluse med lidt nyt på

Nyt, Outfits Af 28. april 2015 Tags: , 2 kommentarer

Ja, min kollega kommer med gode kommentarer om mit tøj. Til dagens outfit synes hun så min bluse lignede lidt en julebluse. Jeg vælger endnu en gang at lade denne stå.

Blusen er faktisk ny. Jeg har købt den på mid-sale. Jeg havde set den da den kom i butikkerne, men synes ikke helt at den var prisen værd, men da jeg fandt den til 70 kr, slog jeg til.

IMG_5119 IMG_5113 IMG_5111

Bluse: H&M, Nederdel, Raoul, Sko: L’ Autre Chose

 

/Annette

Del:

Ny webshop – Chloé Stora

Ønskelisten Af 20. april 2015 Ingen kommentarer

I Wettergren & Wettergren har jeg opdaget et nyt brand Chloé Stora, som laver maskulint men alligevel feminint tøj, en kombination jeg er vild med.

Selvfølgelig er det altid rart at kunne prøve tøjet inden, dvs i en fysisk butik, men desværre kommer jeg ikke så tit på strøgtur mere, og så er internettet bare fantastisk, og nu har Chloé Stora åbnet en webshop.

Jeg har kigget lidt på webshoppet og drømmer mig til:

Chloe stora collage

1. Mønstret silkeskjorte med en flot detalje i ryggen. 2. Bukser med elastik i taljen. Jeg har bukserne i mørkegrå (Kan ses her)og jeg er så glad for dem, at de gerne må komme hjem i flere farver. 3. Trøje/skjorte. Helt præcis hvad det er ved jeg ikke, men jeg synes den vil være fantastisk til en pencil nederdel.

/Annette

Del:

Nyt – Isabel Marant

Nyt Af 16. april 2015 Ingen kommentarer

Jeg er normalt ikke til Isabel Marant, det er normalt ikke min stil, men jeg da så dette Kirk Belt fra hendes seneste kollektion var jeg solgt, og måtte eje det.

 

Kirk Belt Isabel Marant

Hvad jeg især er vild med er at det ikke har et spænde, men holdes lukket via de 2 stykker læder mod hinanden. Ok, det er nok ikke det bælte man skal bruge når man har et par bukser på der virkelig skal holdes oppe.

/Annette

Del:

Ugen der gik #4

Ugen der gik Af 14. april 2015 Ingen kommentarer

Sikke en dejlig kort uge. Men der var drøn på, altså af den hyggelige slags, for jeg havde mange planer.

Først og fremmest har jeg taget mig sammen og har meldt mit til Zumba på mit arbejde. Det er lidt grænseoverskridende at stå der og svede blandt sine kollegaer, men heldigvis var der ingen jeg kendte. Fordelene er mange, det er nemt jeg når ikke hjem på sofaen først og så er det billigt. Jeg ved at jeg har været afsted én gang, men det er nu rart at få rørt sig lidt og så til dejlige rytmer. Kønt – nej det er nu ikke.

I onsdags var det så lidt mere fagligt, da den stod på middag med Barselsnetværket. Som altid hyggeligt. Denne gang på tapas restauranten Rambla i Ørestaden. Jeg fik ikke lige taget nogle billeder, men det var godt. Det er så godt at mødes med de andre i barselsnetværket, det er på en måde så befriende at høre at de andre har fuldstændig de samme udfordringer med at få job/karriere og familie til at gå op i en større enhed.

I torsdags blev jeg i byen, for den lokale guldsmed havde et Ole Lynggaard event. Nu er jeg ikke lige i markedet for at skulle investere i Ole Lynggaard smykker, men det var nu helt vildt sjovt at stå at prøve smykker til op til 50.000 kr. som var det et smykke i H&M.

Men når man nu alligevel går rundt i en guldsmed med et glas bobler i hånden, så kan man jo falde for noget andet, og det gjorde jeg.. Nej, det var nu ikke et impulskøb, jeg havde besluttet mig for at købe et nyt ur, og her er så det det blev.

Seiko ur

 

/Annette

 

 

 

Del:

Anbefaling – Sif Orellana

Alt muligt andet, Børn Af 13. april 2015 Tags: 2 kommentarer

Et par måneder efter jeg var blevet mor for første gang, havde jeg fødselsdag. Min bror med familie kom med en bog af forfatteren Sif Orellana. Bogen hed “Krudtugler og kanelsnegle – Opskrifter, tips og ideer til familier med børn”

IMG_5005

Jeg blev vist nok lidt stram i betrækket, for jeg var fortsat af den overbevisning at et barn ikke skulle påvirke mit liv. (Jeg er blevet klogere siden…)

I dag nu 4 år siden, har jeg 7 af hendes vist nok 9 udgivelser. Jeg bruger ikke bøgerne så meget til “tips og ideer” men jeg bruger dem med glæde som kogebøger.

IMG_5008

De bedste opskrifter er helt klart hendes kager og brød. For mig skal en kage rustik, ikke så meget pynt og overraskelser. . Fra “Krudtugler og kanelsnegle” bager jeg ofte nogle kager Sif kalder ‘pop overs’. Herhjemme hedder de pandekage muffins, da dejen stort set er den samme som til pandekager. Fordelen er at man laver dem i muffinsforme og sætter dem i ovnen, så de er lyn hurtige at lave. Husk ikke at bruge papirs muffins forme, de fungerer ikke.

Min ynglings kage fra hende

Findes i “Greven kammerjunken og den dragende citronmåne” og det er lige præcis citronmånen som er ikke mindre end fantastisk.

Der er selvfølgelig også lidt negativt omkring hendes bøger. Hvorend også hendes mad opskrifter smager fantastiske, så er de rent tidsmæssige ikke børnevenlige. Mange af opskrifterne indeholder en stor mængde af grøntsager som skal renses og skæres og så skal maden også ofte simre. Derudover er jeg meget skuffet over bogen “Kram i madkassen” som for det første har mange gentagelse fra hendes andre bøger (ok min fejl at jeg stort set har alle hendes bøger) men jeg synes også at de opskrifter der er her i, ikke er særlige børnevenlige. Det er i hvertfald ikke noget jeg kan give Trolden på 4 med i børnehave.

IMG_5006

 

/Annette

Følg min blog på Bloglovin

Del: