Nu har jeg været tilbage på jobbet i snart 3 uger – alt jeg ønsker er egentlig 3 ugers sommerferie mere. Dette ønske er jeg nok ikke den eneste der har i disse dage. Så hvordan kan jeg forlænge sommerferien lidt her til sensommeren?

(Indlægget er lavet i samarbejde med Engelbert Strauss)

Jeg har nydt at det er 3. år i træk, hvor jeg starter en torsdag. Det er en af de bedste beslutninger jeg længe har gjort mig. At komme tilbage og vide at der er en kort uge i vente, er helt igennem fantastisk og noget jeg vil anbefale til alle, der har den mulighed. Det gør at jeg føler jeg næsten har en hel uge mere.

Noget af det jeg nyder efter en sommerferie er den forhåbentlige dejlige kulør i kinderne. Jeg dyrker ikke solen, men jeg kan da se at jeg har fået lidt farve alligevel. Så jeg vil gerne forlænge eller fremhæve farven mest muligt. Dertil skal jeg bruge en hvid skjorte.

Sensommeren og hvid skjorte.

 

Noget jeg altid har i mit klædeskab er en klassisk hvid skjorte. Den kan redde mange dage. Jeg er på udkig efter én ny, da hvide skjorter har det med ikke at være hvide helt så længe. Jeg har fundet denne meget klassiske, som er fornuftig i prisen og en god kvalitet. Skjorten er fra Engelbert Strauss. Jeg vil sætte skjorten sammen med en nederdel som fortsat oser sommer, men også kan bruges med et par strømpebukser. Nederdelen fra Baum und Pferdgarten synes jeg kan dette. Men aftnerne er blevet koldere så en god vamset cardigan er på din plads. Den navy blå cardigan er fra Ganni. Skoene må gerne være lyse til de “brune” ben, men igen skal kunne bruges når der kommer strømper på. Der synes jeg disse fra Bruno Premi klarer den opgave.

Med sådan et outfit, vil jeg gå sensommeren i møde.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: