Sommerferie i Jylland, sådan er det nok for rigtigt mange i år. Vi har lejet 2 sommerhuse et i nord og et midt, begge tæt på Vesterhavet.

Vi havde booket en all-inclusive ferie til Kroatien, men havde ingen problemer med at få pengene retur. Jeg ved godt at myndighederne har sagt go’ for Kroatien, men vi havde ikke lyst til at tage afsted da det kom til stykket. Så nu bliver det Jylland og “ikke bare Jylland”.

Jeg glæder mig. Mine børns bekendtskab med Jylland er Legoland, Randers Regnskov og Givskud Zoo. Denne gang skal der en del natur på listen og jeg glæder mig især til at vi skal til Skagen.

Sommerferie i Jylland – men hvad skal jeg pakke?

Vi har efterhånden været på en del charferier og jeg kender efterhånden rutinerne med hvad der skal pakkes. Vejret der hvor vi tager hen er med lidt større sandsynlighed godt, så det er meget få trøjer der pakkes, men massere af sommerkjoler mm

Helt samme sikkerhed er der desværre ikke i år. Jeg tror dog sommerkjolerne pakkes sammen med en del trøjer og sweatre, samt nogle strømper.

Den blå jakke fra Nué Notes er klikket hjem i dag. Det er ikke min normalt stil, men jeg har lyst til noget der minder om en trøje, men er noget pænere end en hoodie, som jeg bruger hjemme. Jeg forventer at jakken kan bruges både på tur og hjemme på sofaen, hvis det er for koldt.

Sommerhus ferie kontra all-inclusive

Vi har efterhånden prøvet all-inclusive et par gange. Det fungerer for os som familie, vi får alle slappet af og nydt den ro der er.

I år er det så i sommerhus. Jeg er sikker på at vi får en god ferie, men det kræver lidt andet. Det vigtigste er at vi får slappe af og det ladet op. Jeg har købt ind til lidt strikke projekter og kan slappe af på den måde. Vi har lejet et hus med svømmepøl, det elsker ungerne og dermed os alle sammen. Men hvis vejret ikke er med os, kan det alligevel blive nogle lange uger. Det er vildt at vejret kan have så stor en betydning, men det har det altså.

Hvad skal I i sommerferien?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: