I de sidste par år, har der været meget strik at finde i det danske modebilledet.

Især Ganni har ført an, og som med så meget andet, følger så de andre brands med. Sweaterne skal være farverige og vamsede.

Den første er fra Baum und Pferdgarten, den i midten er fra Ganni og den sidste er fra Lovechild 1979

I kølevandet på moden, kommer så #egostrik. Altså det man selv kan strikke. Jeg skriver “egostrik” i hashtag, for prøv på instagram at skrive dette og der kommer flere tusinder frem.

Jeg er blevet så begejstret for at strikke. Jeg har længe strikket mine karklude, men siden årsskiftet har jeg også kaster mig ud i sweatre/cardigans til mig selv.

Da jeg har et meget kritisk øje, er jeg blevet ret god til at pille op (Ikke fordi jeg synes dette er super sjovt, og bestemt ikke i mohair)…. Men da jeg synes godt om selv processen gør det ikke så meget. Jeg har også allerede fundet mine begrænsinger, for der er godt nok mange teknikker jeg skal kunne. Heldigvis har jeg en god veninder, der er meget hjælpsom. Besøg hendes profil, hun har strikket så mange lækre ting, og så er hun en super dygtig teststrikker.

Jeg kan ikke strikke ud af hovedet, så jeg har brug for en opskrift. Jeg har opdaget der er virkelig mange danske strikkedesignere (og udenlandske). Dertil kommer at mange af garnproducenterne også tilbyder opskrifter ofte gratis endda. Jeg foretrækker de danske designer da de generelt er lidt mere klassiske i det. Jeg er ikke så meget til alt for mange detaljer i mit strik, og det er der lidt en tendens til især i de norske. Jeg har desuden fundet ud af, at jeg er til monteringsfri sweatre. Det betyder, at krop og ærmer mere eller mindre strikkes i ét. Jeg har desuden fundet ud af at jeg ret godt kan lide raglans ærmer, eller noget i den stil. Sweatre hvor der tages ud i en cirkel er ikke lige mig. Jeg er sikker på det, at dette ændre sig med tiden.

Kommende projekter

Jeg har en meget lang liste af projekter jeg gerne vil strikke. Men det varer ikke mange dage inden jeg vil kaste mig ud i denne:

Jeg har købt garn til en September Sweater, som der kører en strik-a-long på via Instagram her i – ja – september. Efter jeg har læst opskriften igennem (hvilke i øvrigt altid er en god idé – har jeg erfaret) tror jeg nok engang at jeg får mine strikke færdigheder på prøve. Men nu må vi se.

Jeg har 2 opskrifter fra Anordic-knitting-tale liggende, som jeg også glæder mig til at gå i gang med. Jeg ved at September sweateren er en 100% mohair ting, ellers er jeg ikke så meget for alt det der mohair. Jeg foretrækker at strikke  i uld eller bomuld, og der er jeg helt vildt med Sandnes garn. Jeg er sikker på at der er mange andre mærker, men det har jeg ikke nok erfaring til at kunne udtale mig om.

Hvorfor jeg startede med at strikke.

Jeg har altid være kreativ, har som sagt længe også strikket karklude men jeg synes der skulle ske noget nyt. Dermed sweatre/cardigans til mig selv. (Tror heller ikke jeg ville kunne få mine 2 drenge i noget hjemmestrik) Jeg slapper af ved at strikke, mens jeg kan være nærværende for jeg kan sidde på sofaen med de andre. Jeg får tilfredsstillet min hjerne med de udfordringer der ny er rent teknisk og  jeg får stimuleret min kreative dele ved hele tiden lige at udfordre opskriften og forestille mig det færdige resultat.

Skal du med på strikke bøljen?

 

/Annette

 

 

 

 

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: