I min søgen efter en erstatning til Polyvore er jeg stødt på lidt forskellige alternativer – i dag vil jeg kigge lidt på Urstyle.com

Urstyle findes kun som hjemmeside. Jeg havde foretrukket en app, da det ofte er lidt nemmere. Men jeg forstår hvorfor, hvilke jeg vil komme ind på her.
Hvad jeg søger ret så meget efter, er et sted hvor jeg kan tilføje mine egne items. Jeg brugte Polyvore til at udarbejde collager. Jeg ved at jeg kan bruge PowerPoint eller mere avanceret billedredigeringsprogrammer, men det må også godt se lidt lækkert ud. Jeg har ikke et billedredigeringsprogram, og jeg vil gerne se om jeg kan undgå at investere i et.

Hos Urstyle kan man tilføje sine egne items, men det er desværre ikke helt så enkelt. Man skal ligge selve billede ind. Dvs. blot at kopiere siden url er ikke nok, man skal finde selve billedet.

Guide til at tilføje sine egne items på Urstyle

Jeg vil her forsøge at vise hvordan man kan tilføje sine egne items.

Først skal man gå ind under sin egen profil, og finde items.

Her kan man tilføje

Så går man til den hjemmeside, hvor der er noget man gerne vil tilføje. Jeg vil fx tilføje denne blå kjole fra Custommade. På nogle hjemmesider kan man højre-klikke på musen og frem kommer ’Åbn Hyperlink i et nyt vindue’ er dette tilfældet, så er det ganske nemt.

Men sådan er det ikke for her, heldigvis har jeg fundet ud af, at man skal gå under Egenskaber.

Adressen klikker man så ind øverst i Urstyle. Hvad man vil skrive under ‘Title’ og ‘description’ Ja, det er op til én selv.

Når så det tilføjede stykke tøj ligger inde kan programmet godt finde ud af at skære billedet til, hvilke er en stor fordel, da man dermed kan sætte en nederdel tæt sammen med en bluse uden kanter. (Ok, et billedredigeringsprogram havde sikkert også hjulpet her)

Mit første moodboard ser sådan her ud:

Første forsøg, det blev da ok…

Kan Urstyle så erstatte Polyvore?

Ikke 100%, da jeg virkelig savner at kunne tilføje meget nemmere. Men jeg har oprettet en profil der, og jeg tror bestemt jeg skal lege i Urstyle lidt mere. HVis du opretter dig, skal du være velkommen til at finde mig.

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Del: