Vinterferie – Stikket blev trukket

Sidste uge havde vi vinterferie, en uge hvor stikket blevet trukket. Det betyder vi lavede ingenting. Jeg var stort set ikke på de sociale medier. Vi slappede af, spiste på mærkelige tidspunkter, og bare ladte de ret så slidte batterier op.

Vi skulle have været på skiferie i vinterferie, men det blev jo aflyst. Så vi havde lejet et sommerhus tæt på Maribo. Et lillebitte hus, så vi virkelig kunne være sammen. Lidt sjovt da vi jo siden midten af december ikke har lavet andet end at være sammen. Men dette var noget andet.

Hjemmeskoling i januar, trak tænder ud for alle, så en vinterferie var veltrængt. Manden og jeg med hjemmearbejde, og så lige også det at være lærer (Den store i 4. Klasse var meget selvkørende med fantastiske lærere), kantinedame, SFO-voksen mm. Ugen inden vinterferien hvor jeg kunne sende begge drenge afsted, var så fantastisk – for alle parter. De så deres venner og Manden og jeg kunne arbejde.

Jeg fik ikke overraskende strikket en del. Der var en dejlig krog i huset, hvor solen stod ind ad vinduet. Vi oplevede snestorm og efterfølgende 10 cm sne og 2 dage senere var alt smeltet. Vi lærte at tænde op i brændeovnen, og det var så super hyggeligt.

Lolland var virkelig præget af Corona. Der var ikke mange steder der var åbne (nu tænker jeg på et sted hvor jeg kunne købe en krop kaffe eller noget take-away mad.) Men vi klarede os med nemme retter i huset og kaffen hos McDonalds er da heller ikke så værst.

Vinterferie – god tidsfordriv

Udover at strikke fik jeg også set Modens Mønsterbrydere på dr.tv. 4 udsendelser om danske modeskabere, der gør op med normerne.

Modens mønsterbrydere fra DR.TV

Den første udsendelse er med Lærke Bagger. Jeg vover mig til at sige “grunden til at strik er blevet så populært”. Hun lærte os at strikke med restegarn, og perler. Hun lærte os at det er ok at slå knuder i stedet for at hæfte ende. Fantastisk udsendelse, og sikke en kjole hun endte med at strikke til en gallafest. Hun udkommer snart med en bog, der håber jeg den kjole er med i som opskrift. Ellers kan hendes håndstrikkede bluser blandt andet købes hos Holly Golightly.

Hvis du vil se lidt af det jeg selv har strikket.

Anden anden udsendelse er med Bettina Bakdal En designer jeg har fulgt i mange år. Hun har været lidt “væk” fra offentligtligheden, da hun i en periode underviste på designskolen. Nu er hun selvstændig igen og laver kjoler af vintage silketørklæder. Ikke helt min stil, men virkelig flotte. Hendes tanker bag kjolerne er meget det med at genbruge allerede eksisterende materialer. Derudover nød jeg virkelig at se hendes proces fra at have indkøbt silketørklæderne til de færdige kjoler.

3. Udsendelse var om Line Sander, der laver quiltede jakker og veste. Virkelig smukke, og sikke historier bag ved. Egentlig ret simple jakker og veste, som gøres fantastiske ved stofferne både dem der ses og så i foret. Hendes filosofi går meget på slowfashion. Jo hun producerer jakker til butikker, men alt sys i hånden og lokalt her i Danmark. Dvs. Der er ikke 500 af hver jakke. Dertil bruger hun restestoffer, dvs. Måske findes der 4 jakker i det mønster måske 10.

Fjerde udsendelse var om Frederik Taus, en designstuderende. Hans budskab med hans tøj er meget politisk. At se og høre om hans proces i hans fremstilling og tanker bag tøjet var som altid interessant, men jeg forstod det måske ikke helt.

Så Modens Mønsterbrydere var en programrække om designerne der anskuede moden på en anderledes måde. Super spændende.

Hverdagen melder sig.

Så skal vi til det igen. Hverdagen. Jeg startede den 1. Februar nyt job. Jeg havde været det andet sted næsten 5 år, og synes der skulle ske noget nyt. Jeg har derfor ændret lidt spor i en kendt branche. Jeg stoppede en fredag og startede mandag det nye sted. At sige farvel til gode kollegaer på teams og sige hej til nye kollegaer på Teams, det er ret så mærkeligt. Det kræver altid en del af starte et nyt sted, og min chef gør meget, men det er godt nok mærkeligt. Derfor var ferien endnu mere tiltrængt.

Har du haft ferie, og i så fald hvad er den blevet brugt på?

/Annette

Følg min blog på Bloglovin' eller via Facebook
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *